Vi arbejder, lærer, deltager i samfundslivet og lever vores daglige liv på måder, der ændrer sig i takt med den teknologiske udvikling og med de globale og demografiske udfordringer. Det at have de rette kompetencer gør det lettere for den enkelte at tilpasse sig nye situationer og opnå trivsel og samtidig bidrage til samfundet, produktiviteten og den økonomiske vækst.

I vore dage skal folk have mange forskellige slags kompetencer. Først og fremmest skal de kunne læse og skrive, have talforståelse og kunne begå sig digitalt. Og derudover skal de have både erhvervsrettede eller tekniske kompetencer, iværksætterkompetencer og tværgående færdigheder som sprogkundskaber og evne til personlig udvikling og læring.

EU står i dag over for en række udfordringer:

• Den grønne og den digitale omstilling ændrer den måde, vi lever, arbejder og interagerer på, og det betyder, at vi får brug for nye kompetencer, hvis vi skal udnytte potentialet i disse ændringer fuldt ud.
• De demografiske forandringer medfører, at EU skal trække på hele sin mangfoldige talentmasse. Det vil samtidig skabe­ nye jobmuligheder inden for ældre- og plejeøkonomien.
• Coronapandemien har gjort hjemmearbejde og fjernundervisning til virkelighed for millioner af mennesker i EU og har afsløret, hvor dårligt vores digitale beredskab er. Pandemien har også forringet jobmulighederne for mange.
• Alt for mange mennesker kan ikke få et arbejde, fordi de ikke har de rette kvalifikationer, eller også har de job, der ikke svarer til deres evner.
• 40 % af arbejdsgiverne kan ikke finde folk med de rette kvalifikationer til deres ledige stillinger, og alt for få mennesker har de færdigheder og den støtte, der er nødvendig, for at kunne se sig selv starte egen virksomhed.
• En uacceptabelt høj andel af alle europæere – en femtedel — har svært ved at læse og skrive og endnu flere har ringe talforståelse og digitale færdigheder.
• Alle skal have mulighed for løbende at opgradere deres kvalifikationer, men kun 4 ud af 10 voksne lærer nye færdigheder.

Uddannelse i EU hører under medlemslandenes kompetence. De nationale og regionale arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer har deres egne specifikke udfordringer, men samtidig har medlemslandene en række problemer og muligheder, som de er fælles om.

Og derfor har EU-initiativer med fokus på opkvalificering til formål at mobilisere alle de europæiske interessenter med udgangspunkt i følgende indsatsområder:

• Kvalifikationer og job
• Vi skal samarbejde
• Sådan lærer vi hele livet igennem

Den europæiske dagsorden for færdigheder fra 1. juli 2020 indeholder en femårig handlingsplan med 12 initiativer, der skal give EU-borgerne bedre kvalifikationer.

EU retter hvert år landespecifikke henstillinger vedrørende udvikling af færdigheder til et stort antal medlemslande som input til udformningen af deres nationale politik, og økonomisk støtte fra EU bidrager til at omsætte politikkerne til praksis:

• Den Europæiske Socialfond
• Erasmus+
• Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet 
• Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
• Horisont 2020
• EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)
• Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
• COSME