EU's politik for erhvervsrettet uddannelse

Erhvervsuddannelse er et centralt element i livslang læring, som giver borgerne den viden, de færdigheder og kompetencer, de har brug for i bestemte erhverv og generelt på arbejdsmarkedet.

Hvad er erhvervsuddannelse?

Erhvervsuddannelse imødekommer samfundets behov, men giver også eleverne færdigheder, som de kan bruge til personlig udvikling og aktivt medborgerskab. 

Erhvervsuddannelse hjælper desuden virksomhederne til at opnå bedre resultater og konkurrenceevne og booste deres forskning og innovation. Og endelig er den en forudsætning for en vellykket beskæftigelses- og socialpolitik.

Erhvervsuddannelsessystemerne i Europa kan støtte sig til et veludviklet netværk af stakeholdere inden for erhvervsuddannelse. Disse netværk inddrager arbejdsgivere og fagforeninger og deltager i forskellige organer, f.eks. handelskamre, udvalg og råd.

Erhvervsuddannelserne omfatter både grundlæggende uddannelse og erhvervsrettet efteruddannelse:

Grundlæggende erhvervsuddannelse foregår sædvanligvis som ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, før arbejdslivet begynder, 

enten i en skole, hovedsageligt som klasseundervisning, eller på en form for arbejdsplads, bl.a. på uddannelsescentre og i virksomheder. Dette varierer fra land til land og afhænger af de nationale uddannelsessystemer og de økonomiske strukturer.

Erhvervsrettet efter- og videreuddannelse foregår efter den grundlæggende erhvervsuddannelse, eller efter man er startet på arbejdsmarkedet. Den har til formål at opdatere borgernes viden og hjælpe dem til at tilegne sig nye færdigheder, omskole sig og udvikle sig personligt og fagligt. 

Den erhvervsrettede efter- og videreuddannelse er overvejende arbejdsbaseret læring, der for det meste foregår på en arbejdsplads.

I gennemsnit tager 50 % af alle unge europæere i alderen 15-19 år en grundlæggende erhvervsuddannelse (på ungdomsuddannelsesniveau). Gennemsnittet i Den Europæiske Union (EU) dækker imidlertid over betydelige geografiske forskelle, idet deltagelsen varierer mellem 15 % og over 70 %.

EU's erhvervsuddannelsespolitik og covid-19-genopretningsindsats

Kommissionen foreslog den 1. juli 2020 en ambitiøs dagsorden med henblik på at styre tiltagene i forbindelse med genopretningen efter covid-19 inden for beskæftigelse og socialpolitik Der er fokus på færdigheder og erhvervsuddannelse. 

Forslagene er et vigtigt bidrag til Formand Ursula von der Leyens genopretningsplan for Europa. Forslagene indebærer:

Den seneste udvikling i EU's erhvervsuddannelsespolitik

Rådets henstilling fra 2020 om erhvervsuddannelse

Den 24. november 2020 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en henstilling om erhvervsuddannelser med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed.

Henstillingen definerer nøgleprincipper, der skal sikre, at erhvervsuddannelse er fleksibel, så den hurtigt tilpasser sig arbejdsmarkedets behov og leverer undervisning af høj kvalitet til både unge og voksne.

Den har stærkt fokus på øget fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, bedre muligheder for arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelse og forbedret kvalitetssikring.

Den erstatter desuden henstillingen om EQAVET (den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne). Den nye henstilling og indeholder en ajourført EQAVET-ramme med kvalitetsindikatorer og -deskriptorer og ophæver den tidligere EQAVET-henstilling.

For at fremme disse reformer understøtter Kommissionen erhvervsekspertisecentre, som samler lokale partnere om at udvikle "kvalifikationsøkosystemer". Kvalifikationsøkosystemerne skal medvirke til den regionale økonomiske og sociale udvikling og bidrage til strategier for innovation og intelligent specialisering.

Osnabrückerklæringen 2020

Den 30. november 2020 blev Osnabrückerklæringen underskrevet af EU-landenes ministre for erhvervsuddannelse, EØS-EFTA-landene, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i EU og Europa-Kommissionen. Erklæringen har til formål at gøre erhvervsrettet uddannelse til katalysator for genopretning og retfærdig omstilling til en digital og grøn økonomi. 

Osnabruckerklæringen støttes af sammenslutninger af erhvervsuddannelsesudbydere på EU-plan (VET4EU2) og repræsentanter for studerende på erhvervsuddannelser (OBESSU's europæiske lærlingenetværk). 

Erklæringen indeholder nye politiske tiltag for perioden 2021-2025, som skal supplere Rådets henstilling om erhvervsuddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed. De skal: 

  • fremme modstandsdygtighed og et højt niveau via gode, inkluderende og fleksible erhvervsuddannelser 
  • indføre en ny kultur for livslang læring med vægt på erhvervsrettet efter- og videreuddannelse og digitalisering 
  • gøre erhvervsuddannelserne mere bæredygtige 
  • bidrage til udviklingen af det europæiske uddannelsesområde og internationale erhvervsuddannelser 

Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse har tilsluttet sig en udtalelse om erhvervsuddannelsernes fremtid, som skal indgå i Kommissionens politik efter 2020.

Andre initiativer inden for EU's erhvervsuddannelsespolitik

  • Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring for erhvervsuddannelser (EQAVET) er et instrument, som skal hjælpe EU-landene med at fremme og overvåge den løbende forbedring af deres erhvervsuddannelser på basis af fælles fastsatte referencer. Du kan læse mere EQAVET's websted.
     
  • Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser fremhæver 14 vigtige kriterier, som EU-landene og interessenterne bør anvende for at udvikle effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet.
     
  • Den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, som blev stiftet i 2013, har fået EU-landene, EFTA-landene og kandidatlandene samt over 230 interessenter til at engagere sig i at øge udbuddet og kvaliteten af lærlingeuddannelserne og forbedre deres image. For nylig er lærlingenes uddannelsesmobilitet også kommet på alliancens dagsorden.
     
  • Det europæiske lærlingenetværk blev oprettet for at sikre, at unge lærlinge kommer til orde i drøftelserne om erhvervsuddannelser og lærepladser.
     
  • Den årlige europæiske uge for erhvervskompetencer, der blev lanceret i 2016, er en kampagne på europæisk plan, der skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og forbedre deres image.
     
  • ET 2020-arbejdsgruppen vedrørende erhvervsrettet uddannelse har til formål at hjælpe de politiske beslutningstagere og andre interessenter med at udforme politikker og praksisser. Den seneste arbejdsgruppe fokuserede i 2018-2020 på innovation og digitalisering inden for de grundlæggende og videregående erhvervsuddannelser på systemplan. 
     
  • Interagency Group on Technical and Vocational Education and Training (IAG-TVET), som styres af UNESCO, sikrer koordinering af aktiviteter blandt de vigtigste internationale organisationer, bl.a. Kommissionen, der er involveret i politik, programmer og forskning om teknisk og erhvervsmæssig uddannelse.

Finansielle instrumenter, der understøtter erhvervsuddannelsespolitikken

  • Erasmus+-programmet har en vejledende finansieringsramme på 14,774 mia. euro. Heraf er næsten 3 mia. euro afsat til erhvervsuddannelse i perioden 2014-2020. Hvert år nyder omkring 130.000 studerende på erhvervsuddannelser og 20.000 ansatte godt af de muligheder for udlandsophold, som Erasmus+ tilbyder. 

    Derudover finansieres der årligt næsten 500 erhvervsuddannelsesprojekter under de strategiske partnerskaber i Erasmus+. Programmet finansierer også andre aktiviteter som f.eks. alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer.
     
  • Den Europæiske Socialfond (ESF) er en vigtig kilde til finansiering for erhvervsuddannelserne. Fra 2014 til 2020 har ESF et tematisk mål, som betyder et væsentligt budget til erhvervsuddannelser. Der er afsat næsten 15 milliarder euro bl.a. til at sikre lige adgang til livslang læring og fleksible overgange og til at gøre uddannelserne mere relevante for arbejdsmarkedet.

EU-landenes samarbejde om erhvervsuddannelse går tilbage 2002 og Københavnprocessen og er blevet yderligere styrket af Bruggekommunikéet og Rigakonklusionerne.

Kommissionens arbejde på området for erhvervsuddannelse varetages af to agenturer: