EU's politik for erhvervsrettet uddannelse

Erhvervsuddannelse er et centralt element i livslang læring, som giver borgerne den viden og de kompetencer, de har brug for i bestemte erhverv og på arbejdsmarkedet.

Hvad er erhvervsuddannelse?

Erhvervsuddannelse er et centralt element i livslang læring, som giver borgerne den viden og de kompetencer, de har brug for i bestemte fag og generelt på arbejdsmarkedet.

Den imødekommer samfundets behov, men giver også eleverne og de studerende færdigheder, som de kan bruge til personlig udvikling og aktivt medborgerskab. Derudover kan erhvervsuddannelse hjælpe virksomhederne til at opnå bedre resultater og konkurrenceevne og booste deres forskning og innovation. Og endelig er den en forudsætning for en vellykket beskæftigelses- og socialpolitik.

Erhvervsuddannelserne i Europa underbygges af et veludviklet netværk af erhvervsuddannelsesudbydere. Disse netværk inddrager arbejdsmarkedets parter, dvs. arbejdsgivere og fagforeninger, og deltager i forskellige organer, f.eks. handelskamre, udvalg og råd.

Erhvervsuddannelserne omfatter både grundlæggende og fortsat erhvervsuddannelse:

  1. Grundlæggende erhvervsuddannelse foregår sædvanligvis på ungdomsuddannelser, før arbejdslivet begynder, enten i en skole, hovedsageligt som klasseundervisning, eller på en form for arbejdsplads, bl.a. på uddannelsescentre og i virksomheder. Dette varierer fra land til land og afhænger af de nationale uddannelsessystemer og de økonomiske strukturer.
  2. Erhvervsrettet efter- og videreuddannelse foregår efter den grundlæggende erhvervsuddannelse, eller efter man er startet på arbejdsmarkedet. Den har til formål at øge og opdatere borgernes viden og hjælpe dem til at tilegne sig nye kompetencer, omskole sig og udvikle sig personligt og fagligt. Den erhvervsrettede efter- og videreuddannelse er overvejende arbejdsbaseret læring, der for det meste foregår på en arbejdsplads.

I gennemsnit tager 50 % af alle unge europæere i alderen 15-19 år en grundlæggende erhvervsuddannelse (på ungdomsuddannelsesniveau). Dette EU-gennemsnit dækker imidlertid over betydelige geografiske forskelle, idet deltagelsen varierer mellem 15 % og over 70 %.

EU's prioritering af erhvervsuddannelse (2015-2020)

Det europæiske samarbejde om erhvervsuddannelse er blevet yderligere styrket af Bruggekommunikéet og Rigakonklusionerne. EU-institutionerne, medlemslandene, kandidatlandene og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, arbejdsmarkedets parter og europæiske erhvervsuddannelsesudbydere er blevet enige om en række mål, der skal opfyldes i perioden 2015-2020:

  • At fremme arbejdsbaseret læring i enhver form, men med særligt fokus på praktikpladser, ved at involvere arbejdsmarkedets parter, virksomheder, handelskamre og erhvervsskoler og stimulere innovation og iværksætteri.
  • At videreudvikle kvalitetssikringen af ervhvervsuddannelserne i tråd med henstillingen om oprettelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET) og sørge for systematisk, løbende information og feedback baseret på læringsresultater inden for både den grundlæggende erhvervsuddannelse og den erhvervsrettede efter- og videreuddannelse.
  • At forbedre adgangen til erhvervsuddannelser og kvalifikationer for alle gennem mere fleksible systemer, hvor det er muligt at skifte mellem forskellige retninger, navnlig ved at tilbyde effektiv og integreret vejledning og ved at anerkende ikke-formel og uformel læring.
  • At styrke nøglekompetencer i studieprogrammerne for erhvervsuddannelserne og give bedre muligheder for at tilegne sig eller udvikle disse færdigheder på de grundlæggende erhvervsuddannelser og de erhvervsrettede efter- og videreuddannelser.
  • At indføre en systematisk tilgang til og bedre muligheder for både grundlæggende uddannelse og videre- og efteruddannelse af undervisere og mentorer inden for erhvervsuddannelser i både skoler og arbejdsbaserede miljøer.

Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse har tilsluttet sig en udtalelse om erhvervsuddannelsernes fremtid, som vil bidrage til Kommissionens politiske arbejde efter 2020.

Kommissionens arbejde på området støttes af to agenturer:

Hvordan fremmer EU erhvervsuddannelserne?

Finansielle instrumenter, der understøtter erhvervsuddannelsespolitikken

  • Erasmus+-programmet har en vejledende finansieringsramme på 14,774 mia. euro. Heraf er næsten 3 mia. euro afsat til erhvervsuddannelse i perioden 2014-2020. Hvert år nyder omkring 130 000 elever og 20 000 ansatte godt af de muligheder for udlandsophold, som Erasmus+ byder på. Derudover finansieres der årligt næsten 500 erhvervsuddannelsesprojekter under de strategiske partnerskaber i Erasmus+. Programmet finansierer også andre aktiviteter som f.eks. alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer.
  • Den Europæiske Socialfond (ESF) er en vigtig kilde til finansiering for erhvervsuddannelserne. Fra 2014 til 2020 har ESF et tematisk mål, som betyder et væsentligt budget til erhvervsuddannelser. Der er afsat næsten 15 milliarder euro bl.a. til at sikre lige adgang til livslang læring og fleksible overgange og til at gøre uddannelserne mere relevante for arbejdsmarkedet.