Sti

Ungdomsgaranti

Hvad går det ud på?

Ungdomsgarantien er en ny tilgang til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, der sikrer, at alle unge under 25 – uanset om de er registreret på arbejdsformidlingen – får et godt, konkret jobtilbud senest 4 måneder efter, at de har afsluttet en formel uddannelse eller er blevet arbejdsløse.

Det gode tilbud skal være om et job, en læreplads, et praktikophold eller fortsat uddannelse og kan tilpasses den enkeltes behov og situation.

EU-landene godkendte princippet om ungdomsgarantien i april 2013 (Rådets henstilling).

Hvordan vil ungdomsgarantien blive givet?

At udvikle og gennemføre en ungdomsgarantiordning kræver tæt samarbejde mellem alle de berørte parter: offentlige myndigheder, arbejdsformidlingen, erhvervsvejledere, uddannelsesinstitutioner, ungdomsstøttetjenester, erhvervslivet, arbejdsgiverne, fagforeningerne m.fl.

Tidlige indgriben og aktivering er afgørende, og i mange tilfælde er der behov for reformer, f.eks. forbedring af erhvervs- og efteruddannelserne.

EU-landene er i færd med at udvikle nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien. Kommissionen hjælper landene med at udvikle planerne og få ordningen med ungdomsgarantien op at stå.

Kommissionen baner også vej for udveksling af bedste praksis mellem myndighederne, især gennem programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Succeshistorie

Finland har udviklet et omfattende program for ungdomsgarantier. En rapport fra Eurofound har fastslået, at 83,5 % af alle unge jobsøgende i 2011 modtog et tilbud senest 3 måneder efter, at de havde registreret sig som arbejdsløse. Den finske plan har betydet, at der hurtigere bliver udarbejdet personlige planer for de unge, hvilket i sidste ende mindsker arbejdsløsheden.

Du kan finde en oversigt over lignende nationale initiativer i Kommissionens arbejdspapir (på 22 EU-sprog).

Besparelser ved en ungdomsgaranti

Selv om det først er muligt at udregne de præcise tal, når alle EU-landene har fastlagt, præcist hvordan de vil gennemføre ordningen, tyder de seneste undersøgelser på, at fordelene langt overstiger omkostningerne.

De samlede anslåede omkostninger ved at indføre ungdomsgarantiordninger i euroområdet er på 21 mia. euro om året, eller 0,22 % af BNP. (Kilde: ILO-rapport – jobkrise i euroområdet)

Det ville dog være meget dyrere ikke at gøre noget. Unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, anslås at koste EU 153 mia. euro (1,21 % af BNP) om året – i sociale ydelser og tabt indtjening og skatter. (Kilde: Eurofounds rapport om ungdomsarbejdsløshed)

Det er ikke alle foranstaltninger under ungdomsgarantien, der er dyre. Udvidet samarbejde mellem de berørte parter er eksempelvis effektivt, men kræver ikke store budgetter.

Finansiering

For at føre ungdomsgarantien ud i livet skal de nationale budgetter lægge større vægt på beskæftigelsen blandt unge, så de undgår større omkostninger i fremtiden.

EU vil supplere de nationale udgifter til ordningerne gennem Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som har et budget på 6 mia. euro.

    Del

  • Send til Twitter Del på Facebook Del på Google+