Sti

Ungdomsgaranti

Hvad er ungdomsgarantien?

Ungdomsgarantien betyder, at alle EU-landene har forpligtet sig til at sørge for, at alle unge under 25 år får

  • et kvalitetstilbud om beskæftigelse
  • fortsat uddannelse
  • en læreplads eller
  • et praktiksophold

inden for fire måneder, efter at de mister et job eller forlader uddannelsessystemet.

EU-landene godkendte princippet om ungdomsgarantien i april 2013.

Memo - EU's ungdomsgaranti Spørgsmål og svar (februar 2015)

Memo - Meddelelse om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet: Spørgsmål og svar (oktober 2016)

Hvad er der gjort indtil videre?

Ungdomsgarantien er blevet til virkelighed i EU og har hjulpet millioner af unge europæere til et bedre liv.

  • 16 mio. unge har tilmeldt sig ungdomsgarantiordninger siden januar 2014.
  • 10 millioner unge har taget imod et tilbud, størstedelen i form af tilbud om beskæftigelse.
  • Næsten to tredjedele af de unge, som forlod ungdomsgarantien i 2015, tog imod et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, et praktikophold eller en læreplads.
  • Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet direkte støtte til over 1,6 millioner unge i EU.

Videoer: Ungdomsgarantien/ Fortællinger og projekter

Tre år efter ungdomsgarantien blev søsat, går det væsentlig bedre for de unge på arbejdsmarkedet:

  • Der er næsten 1,8 mio. færre unge arbejdsløse i EU og 1 000 000 færre unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er).
  • Ungdomsarbejdsløsheden er faldet fra toppen på 23,7 % i 2013 til 18,7 % i 2016.
  • Andelen af 15-24-årige, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), er faldet fra 13,2 % i 2012 til 11,5 % i 2016.

Selv hvis disse tendenser bliver set på baggrund af konjunkturerne, sætter ungdomsgarantien turbo på udviklingen ved at øge mulighederne for de unge.

Meddelelse: Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år

EU-faktablad om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet - efter tre år

Landespecifikt faktablad om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet - efter tre år

Succeshistorier

Ungdomsgarantien har lettet strukturreformer og innovation i politikudformningen betydeligt i alle EU-landene. I 2013-2015 vedtog EU-landene i alt 132 arbejdsmarkedsinitiativer rettet mod unge med stærkt fokus på ungdomsbeskæftigelsespolitikker. EU-landene kan inddeles i tre grupper, afhængigt af i hvilket omfang ungdomsgarantien har været en drivkraft for reformer.

Billedet viser, hvilken gruppe landene tilhører. Den første gruppe, hvor det er gået stærkt med reformerne, består af følgende lande: Belgien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slovenien og Ungarn. Lande i gruppen

Der er indført væsentlige reformer og innovative tiltag inden for de nationale ordninger for ungdomsgarantien.

  • For eksempel blev der i Bulgarien i 2015 etableret et netværk af ungdomsmediatorer for at nå ud til ikke-registrerede NEET'er i deres direkte miljø og aktivere dem. Ungdomsmediatorer fungerer som formidlere for offentlige institutioner, der leverer sociale tjenester, sundhedsydelser, uddannelsestjenester og andre ydelser.
  • Lærlingeordningen i Spanien har været igennem betydelige strukturreformer, som har medført en stigning i antallet af lærlinge fra 4 000 til 15 000 på bare tre år (mellem 2013 og 2016). I samme periode steg antallet af virksomheder, der deltager i lærlingeuddannelse, fra knap 500 til 5 660.
  • 2015 lancerede Finland vejledningscentre for unge i form af kvikskranker, som skal styrke og forenkle tjenesterne til de unge og fjerne dobbeltarbejde. De findes foreløbig i 35 kommuner og tilbyder lettilgængelig støtte til alle unge under 30 år, herunder personlig rådgivning og vejledning, hjælp til at klare tilværelsen, karriereplanlægning, sociale færdigheder samt uddannelse og beskæftigelsesstøtte.

I Kommissionens interne arbejdsdokument om gennemførelse af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativets drift får du et overblik over de videre nationale reformer og initiativer.

Hvordan er ungdomsgarantiordningerne etableret?

Udarbejdelse og gennemførelse af en ungdomsgarantiordning kræver tæt samarbejde mellem alle vigtige parter: offentlige myndigheder, arbejdsformidlinger, karrierevejledere, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, ungdomsstøttetjenester, virksomheder arbejdsgivere, fagforeninger osv.

Det er nødvendigt med tidlig indgriben og hurtigt virkende initiativer til støtte for aktiveringen af de unge, og i mange tilfælde er der behov for strukturreformer, f.eks. bedre systemer for erhvervsuddannelse og øget kapacitet i arbejdsformidlingerne til at gennemføre ungdomsgarantien.

EU har støttet landene med at oprette deres nationale ungdomsgarantiordninger gennem solid finansiel og politisk støtte samt gensidige læringsaktiviteter. Europa-Kommissionen har især hjulpet de enkelte EU-lande med at udvikle og gennemføre deres nationale plan for gennemførelse af ungdomsgarantien. Kommissionen baner desuden vej for udveksling af bedste praksis mellem myndighederne, især gennem programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Besparelser ved en ungdomsgaranti

Ifølge de seneste undersøgelser overstiger fordelene ved at etablere en national ungdomsgarantiordning langt udgifterne til den. De samlede anslåede omkostninger ved at indføre ungdomsgarantiordninger i euroområdet er på 50 mia. euro om året, eller 0,39 % af BNP (Kilde: EUROFOUND - Social Inclusion of Young People).

Det ville dog være meget dyrere ikke at gøre noget. Unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, anslås at koste EU 153 mia. euro (1,21 % af BNP) om året – i sociale ydelser og tabt indtjening og skatter (Kilde: Eurofounds rapport om ungdomsarbejdsløshed).

Det er ikke alle initiativer under ungdomsgarantien, der er dyre. Udvidet samarbejde mellem de berørte parter er eksempelvis effektivt, men kræver ikke store budgetter.

Finansiering

For at føre ungdomsgarantien ud i livet skal de nationale budgetter lægge større vægt på beskæftigelsen blandt unge, så de undgår større omkostninger i fremtiden. EU vil supplere de nationale udgifter til ordningerne gennem Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som har et budget på 6 mia. euro.