Den Europæiske Union støtter og supplerer medlemslandenes aktiviteter inden for social inklusion og social beskyttelse.

Det omfatter en bred vifte af politikker, der skal bekæmpe fattigdom og social udelukkelse, modernisere velfærdssystemerne og fremme social inklusion af specifikke grupper, herunder børn, personer med handicap og hjemløse.

Generelle rammer

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder 20 principper og rettigheder, der er vigtige for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Søjlen guider EU i retning af et socialt stærkt Europa præget af lige muligheder, inklusion og muligheder for alle.

Søjlens tredje kapitel indeholder de principper, der er mest relevante for social beskyttelse og inklusion.

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

Formålet med handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder er at omsætte principperne til konkrete initiativer til gavn for borgerne.

Handlingsplanen indeholder tre 2030-mål på områderne beskæftigelse, voksenuddannelse og fattigdom, der bygger på Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Hensigten med 2030-fattigdomsmålet er at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udelukkelse, med mindst 15 millioner inden 2030, heraf mindst 5 millioner børn.

I et fælles tilsagn om socialt engagement fra det sociale topmøde i Porto i maj 2021 forpligtede formanden for Europa-Kommissionen, formanden for Europa-Parlamentet, Portugals premierminister (som havde formandskabet for EU-Rådet), de europæiske arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationerne sig til at nå de tre overordnede mål for 2030. Målene blev også hilst velkommen på Det Europæiske Råds møde i juni 2021.

I handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder blev der også præsenteret en række initiativer til støtte for gennemførelsen af søjlens principper. 

På området social beskyttelse og inklusion er der bl.a. følgende initiativer:'

• Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti 
• forslag til Rådets henstilling om minimumsindkomst
• en europæisk platform til bekæmpelse af hjemløshed
• en EU-rapport om adgang til væsentlige tjenester og et initiativ om langtidspleje
• en ekspertgruppe på højt plan, der skal undersøge velfærdsstatens fremtid
• en vejledning om anvendelsen af forudgående analyse af fordelingsvirkninger.

Overvågning og koordinering af politikker

Den sociale resultattavle

For at overvåge gennemførelsen af søjlen fremlagde Kommissionen i begyndelsen af 2021 en ajourført social resultattavle, som blev godkendt af EU's beskæftigelses- og socialministre i juni 2021.

Den sociale resultattavle afspejler søjlestrukturen og indeholder et særligt sæt indikatorer inden for social inklusion og beskyttelse. De overordnede indikatorer er bl.a. antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udelukkelse – det er den indikator, der anvendes til 2030-fattigdomsmålet.

Det europæiske semester

Det europæiske semester er en veletableret ramme for koordinering af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale reformer og investeringer.  Siden 2018 er søjlens principper blevet integreret i hele det europæiske semesters cyklus.

Den fælles beskæftigelsesrapport og landerapporterne indeholder en særlig analyse af den sociale situation i EU og medlemslandene. I de landespecifikke henstillinger beskrives de nationale udfordringer og en række forslag til socialpolitiske løsninger.

Udvalget for Social Beskyttelse

Kommissionen arbejder sammen med EU-landene gennem Udvalget for Social Beskyttelse ved hjælp af den åbne koordinationsmetode inden for social inklusion, sundhedspleje, langtidspleje og pensioner.

Den åbne koordinationsmetode for sociale spørgsmål er en frivillig proces for politisk samarbejde baseret på fælles mål og måling af fremskridtet mod disse mål ved hjælp af fælles indikatorer. Processen omfatter desuden nært samarbejde med interessenter, bl.a. arbejdsmarkedets parter og almindelige borgere.

Finansiering

Gennemførelsen af de politiske reformer bliver støttet af de europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og genopretnings- og resiliensfaciliteten.