Erhvervsliv og iværksætteri
Globaliseringen
Globaliseringen giver muligheder
Globaliseringen giver muligheder. Selvfølgelig er der også ulemper, men de kan opvejes af de talrige fordele ved helt åbne udenlandske markeder, hvor virksomhederne ikke kun nyder godt af lavere tariffer, men også af fælles standarder, harmoniserede administrative procedurer og nye muligheder for at byde på udenlandske kontrakter. Det kan bringe os tættere på visionen om et verdensomspændende indre marked, hvor fordelene ved det indre marked vokser og mangedobles på globalt plan. Kommissionen fast besluttet på at føre disse muligheder ud i livet.
Kommissionen arbejder f.eks. på en reform af FN/ECE-overenskomsten fra 1958 om internationale forskrifter for motorkøretøjer. Dette reformarbejde samler de 27 EU-lande – repræsenteret af Kommissionen – og Japan, Den Russiske Føderation, Sydkorea, Sydafrika og Australien. Disse lande har vedtaget harmoniserede sikkerheds- og miljøforskrifter for køretøjer, så bilproducenterne får lavere overholdelsesomkostninger og stordriftsfordele.
"Globalisering er en af løsningerne på EU's krise – ikke problemet i sig selv. Men for at udnytte dens potentiale fuldt ud er vi nødt til at udvikle fælles standarder og harmoniserede procedurer med vores handelspartnere for at fjerne de fysiske hindringer, der forhindrer vores virksomheder i at få reel adgang til udenlandske markeder."
De reformforslag, som Kommissionen står i spidsen for, går ud på at indføre en og samme typegodkendelse af personbiler i hele verden, baseret på princippet om "én afprøvning – godkendt overalt i verden". Det betyder, at enhver bil, der produceres i overensstemmelse med disse forskrifter, fremover kan markedsføres i alle de lande, der deltager i initiativet. EU støtter desuden initiativet ved at forhandle bilaterale frihandelsaftaler med de vigtigste handelspartnere, som også fjerner andre ikke-toldmæssige hindringer.
En ny runde bilaterale drøftelser er ved at starte for EU, bl.a. med helt centrale partnere som USA og Japan. EU har meget at vinde ved denne nye globaliseringsfase, men det er vigtigt, at den nye generation af aftaler ikke udelukkende fokuserer på at sænke eller fjerne told. Vi skal også fjerne alle de andre hindringer for adgangen til andre landes markeder.
Det kan vi kun gøre ved at uddybe samarbejdet med EU's handelspartnere om standarder, produktregler og administrative procedurer. Det skal være højeste prioritet at udvikle fælles industristandarder, fjerne modstridende regler og harmonisere administrativ praksis. Alt for ofte har producenterne i EU svært ved at nå ud til udenlandske forbrugere på grund af administrative og tekniske hindringer. Selv små forskelle i regler og standarder kan forvolde enorm økonomisk skade for vores erhvervsliv, fordi det gør det umuligt at sælge til udlandet eller kræver dyre tilpasninger af samlebånd.
Det er hovedsagelig store producenter, der har ressourcer til at tilpasse deres produkter til forskellige juridiske og tekniske forhold. Derfor går mindre aktører, f.eks. små og mellemstore virksomheder (SMV), ofte glip af fordelene ved at få adgang til markeder i udlandet. Det vil Kommissionen gerne lave om på.
Åbne markeder kan også åbne døre til offentlige projekter i udlandet for EU-virksomheder. I de fleste lande uden for EU tegner de samlede offentlige udgifter sig for 15-20 % af BNP, men kun en meget begrænset del af disse midler er til rådighed for udenlandske virksomheder. I EU kan udenlandske virksomheder byde på 85 % af markedet for offentlige indkøb (med en samlet værdi på over 350 mia. euro), mens denne andel kun er på 32 % af markedet i USA (med en samlet værdi på under 180 mia. euro). I Japan har udenlandske virksomheder kun adgang til 28 % af indkøbsmarkedet (27 mia. euro). EU-Kommissionen vil ændre denne situation og etablere nye varige forbindelser baseret på reel gensidighed.
Yderligere oplysninger 
