Dette websted blev arkiveret den 18/07/2014
18/07/2014

Sti

Erhvervsliv og iværksætteri

Mærkning af produkters oprindelse

Lavet i EU

Tillid er en grundpille i vores økonomi. Hvis forbrugerne ikke har tillid til et produkt, køber de det ikke. På et marked med 500 millioner mennesker er det kun få varer, som forbrugerne kan vælge ud fra deres kendskab til sælger eller fabrikant - for alle andre varer har vi brug for indikatorer, der gør produkterne lettere at spore og således mere pålidelige.

Hvis købere let kan spore et produkts oprindelse, føler de sig tryggere og dermed yderligere tilskyndet til at handle. På baggrund af denne markedsadfærd har Kommissionen for nylig forslået, at der indføres et obligatorisk mærke for alle forbrugsvarer, der laves og sælges i EU.

I øjeblikket er der stort set ingen regler for mærkning, og fabrikanterne har ikke nogen forpligtelse til at angive, nøjagtig hvor deres produkter stammer fra. Dette er en fordel for illoyale virksomheder, som enten anvender falsk eller slet ingen mærkning.

Og det er til fare for forbrugerne, da det betyder, at der er færre hindringer for farlige produkter, som så frit kan cirkulere på EU's marked. I ni ud af ti tilfælde kan de nationale myndigheder stadig ikke spore oprindelsen af farlige produkter, der beslaglægges i EU.

For at få en ende på denne kaotiske situation har mange EU-lande forsøgt at indføre regler om national oprindelsesmærkning. Men hvis disse forsøg rent faktisk omsættes til lovgivning, kan det medføre yderligere skade og forvirring for de lovlydige virksomheder, da nationale regler kan variere fra land til land.

"Efter flere anmodninger fra Europa-Parlamentet og tiltag fra forskellige EU-lande har Europa-Kommissionen besluttet at foreslå en ny forordning, der kræver, at forbrugsvarer er forsynet med en angivelse af oprindelsesland. Obligatorisk mærkning af varernes oprindelse har allerede vist sig at være meget effektivt i forhold til at øge forbrugernes tillid til fødevarer, da det er nemmere at spore producenterne. Hvis vi udvider oprindelsesmærker til at omfatte alle forbrugsvarer, vil det også give EU's indre marked et ekstra løft."

Kommissionens forslag vil forhindre dette. Forbrugerne vil få en bedre beskyttelse i hele EU, samtidig med at et fælles regelsæt vil forhindre, at der opstår nye nationale barrierer som følge af den divergerende nationale lovgivning om mærkning af produkters oprindelse.

For at skride ind over for sådanne syndere er det afgørende, at man råder over oplysninger om produkters oprindelse, hvilket samtidig modvirker salg af usikre varer.

Ærlige producenter bør tage dette forslag til sig, da det vil øge forbrugernes tillid og lyst til at købe. Producenterne bør også være opmærksomme på, at brugen af oprindelsesmærket ikke vil medføre ekstra administrative byrder eller omkostninger.

Det vil derimod give mulighed for mere fleksibilitet. Det generelle "Made in the EU"-mærke kan benyttes til alle de varer, hvis sidste væsentlige bearbejdning har fundet sted i et EU-land. De europæiske fabrikanter kan dog fortsat frit vælge at bruge deres eget nationale mærke, hvis de ønsker det - f.eks. "Made in Germany" eller "Made in the UK".

Seneste opdatering: 18/07/2014 |  Til toppen