Dette websted blev arkiveret den 18/07/2014
18/07/2014

Sti

Erhvervsliv og iværksætteri

Energieffektive biler

Styrkelse af Europas førerposition inden for bilproduktion

Bilerne satte gang i den industrielle revolution i sidste århundrede og har muliggjort hurtig og uafhængig transport for praktisk taget alle. Nu kan de bringe os ind i en ny fase af den industrielle æra, hvor transport vil blive endnu lettere og mere miljøvenligt. Europa-Kommissionen arbejder på at nå dette ambitiøse mål. 

For at imødegå den aktuelle krise i den europæiske bilindustri skal sektoren som led i den overordnede strategi gøres grønnere. Bilindustrien er en vigtig arbejdsgiver, som over 12 millioner arbejdspladser er direkte og indirekte afhængige af. Der er ca. 180 fabriksanlæg i hele Europa med en samlet omsætning på over 700 milliarder euro.

Men industrien er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise og det mættede europæiske marked. Siden 2008 er både produktion og salg i Europa er faldet støt. Det medfører, at en række fabrikker lukkes og arbejdstagerne mister deres arbejde. I mange tilfælde kan bilfabrikanterne kun opretholde deres rentabilitet takket være salg uden for Europa.

"Vi vil opleve en meget stor global stigning i bilefterspørgslen i de kommende årtier, og derfor er det yderst vigtigt, at vi får skabt mere energieffektive eller endda emissionsfrie modeller. EU-Kommissionens strategi fokuserer på at øge energieffektiviteten for de "varme" motorer, der i øjeblikket benyttes, da det er dem, der vil være flest af i de kommende to årtier. Samtidig skal vi gøre os klar til fremtidens biler, dvs. biler med "kolde" motorer med lavere eller slet ingen kulstofudledning."

Kommissionens svar på denne systemiske krise — med dens konsekvenser for flere tilknyttede sektorer, herunder stål-, kemikalie- og tekstilvaresektorerne — omfatter tre aspekter.

For det første forsøger vi at forbedre den europæiske økonomi, da det igen vil øge efterspørgslen efter motorkøretøjer i Europa. Hvis salget øges, vil fabrikslukningerne kunne begrænses. Visse lukninger er dog uundgåelige, og Kommissionen har derfor indført en række procedurer og midler til at hjælpe de afskedigede arbejdstagere med få passende omskoling, så de hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

For det andet støtter vi industrien i dens bestræbelser på at gå over til grønne produkter, som vi mener bedre vil kunne opfylde efterspørgslen hos de mere miljøbevidste forbrugere i Europa, samtidig med at kloden lider mindre skade.

Dette er ikke blot ønsketænkning. Vi forventer, at der vil blive indregistreret markant flere elektriske biler, og at grønne biler vil kunne opnå en markedsandel på 7 % af bilmarkedet i EU inden 2020. For at lette denne omstilling investerer Kommissionen i forskning i renere biler, samtidig med at bilindustrien arbejder på at forbedre brændstofeffektiviteten på traditionelle motorer og skabe økonomisk overkommelige og driftssikre elbiler.

Man er i færd med at opbygge byinfrastruktur til opladning af elbiler, og Kommissionen vil tilskynde til, at der vedtages fælles standarder for hele EU.

Endelig arbejder vi på at hjælpe vores bilfabrikanter med komme ind på udenlandske markeder, hvor efterspørgslen efter biler ventes at blive fordoblet frem til 2020. Bilsektoren er et centralt diskussionsemne i alle handelsforhandlinger med internationale partnere.

Yderligere oplysninger

Seneste opdatering: 18/07/2014 |  Til toppen