Dette websted blev arkiveret den 18/07/2014
18/07/2014

Sti

Erhvervsliv og iværksætteri

Jordobservation

Copernicus

Cykler du i byen men er bange for luftforurening? Umiddelbart er der ikke nogen endelig løsning på problemet, men en ny EU-applikation kan hjælpe dig med at beslutte, hvorvidt du skal cykle på dage med dårlig luftkvalitet. Dette er muligt takket være Copernicus - EU-jordobservationsprogrammet, som giver direkte adgang til oplysninger om luftforurening.

Applikationen ObsAIRve er blot en af mange, der anvender de absolut nødvendige data fra Copernicus-systemets satellitter, der går hånd i hånd med en lige så vigtig jordbaseret infrastruktur.

Den avancerede jordobservation skal være med til at overvåge og forhindre farlige miljøforandringer som for eksempel udbredelsen af drivhusgasser, tyndere ozonlag og ændringer i mængden af ultraviolet solstråling, som rammer jorden. Det er afgørende at øge bevidstheden om disse fænomener, så der kan gøres en effektiv indsats for at modarbejde dem.

"Copernicus er nu færdigudviklet som program, og alle programmets tjenester vil snart være operationelle. Takket være bedre adgang til data vil udbredelsen blive større, hvilket vil bidrage til den vækst, som vi har så presserende behov for i dag".

Copernicus vil også være værdifuld for både jordens og lokalsamfundenes sikkerhed. Den bidrager for eksempel til at bekæmpe natur- og menneskeskabte katastrofer, fordi den gør det muligt at yde en hurtigere og bedre nødhjælp.

Den vil også beskytte den kritiske infrastruktur mod risikoen for terrorangreb og levere væsentlig og rettidig information til kystvagterne, hvis rolle som hav- og søgrænse-patrulje stadig bliver mere krævende.

Copernicus vil desuden skabe nye forretningsmuligheder, som vil være til gavn borgerne. Det forventes, at Copernicus-programmet vil skabe omkring 38 000 jobs mellem 2015 og 2030, hvilket svarer til en samlet finansiel fordel på ca. 30 milliarder euro.

De Sektorer, som Copernicus sandsynligvis vil have positiv indflydelse på, er fremstillingsindustrien på rumfartsområdet, dataproduktion og formidlingstjeneste. Brugen af den præcise jordobservation vil også gavne en række andre områder inddirekte, f.eks. vand, transport, olie og gas, skadesforsikring, landbrug og elektricitet.

Kommissionen har arbejdet på projektet siden slutningen af 1990'erne, hvor den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) blev lanceret i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation.

Copernicus er ganske enkelt det nye navn for GMES, og denne navneforandring er ikke tilfældig. Den hænger nemlig sammen med den fornyede kraft, projektet har fået. Ligesom videnskabsmanden Nicolaus Copernicus var katalysator for verdensforståelsen i det 16. århundrede, vil det nye program, som nu bærer hans navn, også give os en dybere forståelse af de forandringer, der sker på vores planet. Det vil gøre det muligt at tage konkrete beslutninger, der i sidste ende kan forbedre borgernes livskvalitet.

Yderligere oplysninger English (en)

Seneste opdatering: 18/07/2014 |  Til toppen