Hvad er der opnået indtil videre?

• Kommissionen og EU-landene har skabt grundlaget for et moderne, digitaliseret system til koordinering af den sociale sikring på tværs af grænserne. Dette gør det lettere for myndighederne at udveksle oplysninger og forbedrer den måde, som offentlige organer leverer deres tjenester til offentligheden på. 
• EESSI-systemet har forbedret informationsudvekslingen og samarbejdet mellem de sociale sikringsinstitutioner.
• Der arbejdes også på at forenkle samspillet mellem personer, der arbejder eller driver virksomheder i andre EU-lande, og offentlige organer i hele Europa:
  • Takket være forordningen om den fælles digitale portal forventes borgere og virksomheder senest i december 2023 have adgang til tre procedurer for koordinering af sociale sikringsordninger fuldt ud online, hvor output leveres elektronisk.
  • ESSPASS-pilotprojektet blev iværksat for at se nærmere på en digital løsning for udstedelse af dokumenter og kontrol af socialsikringsrettigheder på tværs af grænserne.

Hvorfor foreslår Kommissionen tiltag på dette område?

EU-reglerne beskytter allerede retten til social sikring for borgere, der flytter inden for Europa, og sikrer, at de får adgang til ydelser, de er berettiget til. Digitalisering kan bidrage til en mere effektiv anvendelse af disse regler. Dette initiativ danner grundlag for eventuelle fremtidige skridt til via digitalisering yderligere at lette tilværelsen for borgere, der benytter sig af mobilitet, og mindske byrden for virksomheder og nationale myndigheder, der beskæftiger sig med social sikring på tværs af grænserne. Dette vil også bidrage til Europas digitale omstilling.

Hvordan vil mere digitalisering bidrage til koordineringen af sociale sikringsordninger?

Digitaliseringen vil forbedre koordineringen mellem de sociale sikringsordninger og bidrage til at adressere de udfordringer, som borgere, virksomheder og offentlige organer står over for, f.eks.:

• Personer, der bor eller driver virksomheder i andre EU-lande, står ofte over for udfordringer, når de interagerer med socialsikringsinstitutioner og andre offentlige organer. Procedurerne for attestering og kontrol af socialsikringsrettigheder kan være tidskrævende og afhænger ofte af udveksling af fysiske dokumenter (disse kaldes også "personbårne dokumenter"), herunder det europæiske sygesikringskort. Virksomhederne kan blive konfronteret med administrative omkostninger og forhindringer, navnlig når de udsender deres ansatte til midlertidigt at arbejde i udlandet.
• Socialsikringsinstitutionerne har ofte vanskeligt ved at få adgang til og udveksle oplysninger på grund af utilstrækkelig interoperabilitet mellem de nationale systemer. Der er også omkostninger forbundet med f.eks. kontrol af rettigheder, udstedelse eller erstatning af dokumenter, svig og fejl i forbindelse med personbårne dokumenter eller uhensigtsmæssig brug af EU-sygesikringskortet.

Hvad er de vigtigste tiltag, der foreslås af Kommissionen?

Kommissionens planer har til formål at:

1. fremme borgercentreret digitalisering af koordineringen af sociale sikringsordninger ved at:

• levere problemfrie digitale oplevelser for personer, der rejser, flytter og arbejder i andre EU-lande eller driver virksomhed i udlandet, når de interagerer med offentlige organer
• levere effektive, digitale og interoperable grænseoverskridende offentlige tjenester, der er lette at få adgang til og bruge

2. forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om social sikring mellem institutionerne.

Blandt tiltagene kan nævnes følgende:

• fuld indførelse af EESSI senest ved udgangen af 2024 og løbende forbedring af det eksisterende system
• yderligere engagement blandt EU-landene i ESSPASS-aktiviteter og, baseret på resultaterne, en vurdering fra Kommissionens side af dens potentielle udrulning i stor skala
• digitalisering af andre procedurer end dem, der skal digitaliseres i henhold til forordningen om den fælles digitale portal, senest i 2025, f.eks. inden for arbejdsløshedsunderstøttelse, arbejdsulykker og erhvervssygdomme og sundhedspleje
• forbedret dataudveksling og interoperabilitet i grænseoverskridende sammenhænge
• vedvarende investeringer i automatisering af processer til koordinering af sociale sikringsordninger
• analyse af forenklingsmuligheder for problemfrie digitale oplevelser for personer, der bor og arbejder i udlandet i EU
• årlige møder på højt plan med EU-landene for at overvåge og støtte fremskridt.

Hvordan vil mere digitalisering på dette område gavne mennesker, virksomheder og offentlige organer?

For borgere, der er mobile inden for EU:

• problemfri og lettere adgang til offentlige tjenester, herunder hurtigere adgang til dokumenter for at bevise deres socialsikringsrettigheder i udlandet
• digitale dokumenter i elektroniske tegnebøger for at lette anerkendelse af rettigheder af den berørte person og fuld kontrol og ejerskab af personoplysninger
• lettere udøvelse af socialsikringsrettigheder i andre lande, f.eks. ikke-planlagt behandling i udlandet
• hurtigere og mere sikker behandling af ansøgninger om sociale sikringsydelser.

For socialsikringsinstitutioner og andre offentlige organer:

• forbedret effektivitet og bedre kvalitet af socialsikringstjenesterne, herunder grænseoverskridende tjenester
• pålidelig digital kontrol af socialsikringsrettigheder, reduktion af omkostninger og risiko for fejl og svig
• forbedret samarbejde og bedre adgang til og deling af socialsikringsdata, også på tværs af grænserne, under overholdelse af strenge databeskyttelses- og sikkerhedsregler.

For virksomheder, der leverer tjenesteydelser i udlandet:

• lettere administrative procedurer og interaktioner med socialsikringsinstitutioner, herunder onlineanmodning om og udstedelse af dokumenter, f.eks. når deres ansatte sendes til et andet EU-land.

Hvilke rettigheder giver det europæiske sygesikringskort i øjeblikket? Vil nogen af dem blive ændret under det nye initiativ?

De foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, vil ikke føre til nogen ændring af EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Det europæiske sygesikringskort vil fortsat give dig adgang til nødvendig, offentlig sundhedspleje i et hvilket som helst af de 27 EU-lande, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz eller Det Forenede Kongerige på samme betingelser og til samme pris som personer, der er forsikret i det pågældende land.

Hvad er de næste skridt med hensyn til ESSPASS — vil dette blive obligatorisk for EU-landene?

To konsortier af institutioner i EU-landene er med økonomisk støtte fra Kommissionen i øjeblikket i færd med at afprøve udstedelse og kontrol af A1-attesten og det europæiske sygesikringskort. På grundlag af resultaterne af pilotaktiviteterne, som forventes afsluttet i 2025, vil Kommissionen træffe afgørelse om de næste skridt, herunder om gennemførligheden af at anvende ESSPASS i alle EU-lande, og om dette vil kræve en ny lovgivningsmæssig ramme.

Læs mere om det europæiske socialsikringspas.

Hvad er status med hensyn til systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI)? Hvor mange/hvilke EU-lande har tilsluttet sig, og hvordan vil Kommissionen motivere de resterende EU-lande til at gøre det?

Efter flere års gennemførelsesarbejde er EESSI operationel i alle 32 deltagende lande (EU27, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige), og 13 af dem (BG, DK, EE, FR, CY, LV, HU, MT, PT, SE og IS, NO og UK) kan udveksle oplysninger inden for alle sociale sikringsområder og -sektorer. 18 lande har gennemført over 90 %. Takket være EESSI har socialsikringsinstitutionerne siden 2019 hurtigere og mere sikkert håndteret mere end 16 mio. sager om social sikring for personer, der rejser, bor, studerer, går på pension og/eller arbejder i et andet land.

Kommissionen vil fortsat bistå EU-landene med gennemførelsen og sørge for kvartalsvis overvågning og rapportering af nationale bestræbelser på Europa-webstedet for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion.

Hvilke andre digitale initiativer findes der til støtte for fri bevægelighed og fair arbejdskraftmobilitet?

Forordningen om den fælles digitale portal

I forordningen om den fælles digitale portal opfordres EU-landene til senest den 12. december 2023 at give borgere og virksomheder mulighed for at få adgang til og gennemføre 21 administrative processer fuldt ud online via webstedet Dit Europa og modtage resultaterne elektronisk.

De processer, der vedrører koordinering af sociale sikringsordninger, er:

• anmodning om en afgørelse om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på social sikring
• ansøgning om et europæisk sygesikringskort
• ansøgning om pension.

Det tekniske system baseret på engangsprincippet udvikles med henblik på udveksling på tværs af grænserne af dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for de 21 procedurer. Formålet er at genbruge oplysninger, som andre forvaltninger i Europa allerede ligger inde med i elektronisk format.

Rammen for en europæisk digital identitet

Rammen for en europæisk digital identitet (EUDI) vil gøre det lettere for borgere og virksomheder i EU at få adgang til offentlige og private tjenester på tværs af grænserne. EU-landene vil udstede harmoniserede digitale ID-tegnebøger, så enkeltpersoner og virksomheder på frivillig basis kan lagre og udveksle deres data og digitale dokumenter. Denne ramme kan også anvendes på koordinering af sociale sikringsordninger.

For at teste de digitale ID-tegnebøger gennemføres der store pilotprojekter med støtte fra programmet for et digitalt Europa. En gruppe institutioner fra forskellige lande er i øjeblikket i færd med at afprøve bl.a. udstedelse og kontrol af A1-attesten og det europæiske sygesikringskort.

Yderligere oplysninger om, hvordan ESSPASS agter at bygge videre på EUDI-rammen.

Forslag til forordning om et interoperabelt Europa

Den foreslåede forordning om et interoperabelt Europa har til formål at etablere en samarbejdsramme for offentlige forvaltninger i hele EU med henblik på at nå til enighed om fælles interoperable løsninger.  Både borgere og virksomheder vil drage fordel af mere effektive offentlige tjenester takket være bedre sammenkoblede digitale offentlige forvaltninger og forbedret dataudveksling på tværs af alle sektorer og EU-lande.

Den europæiske datastrategi

Den europæiske datastrategi, der blev indført i 2020, har bl.a. til formål at lette udvekslingen af data mellem offentlige myndigheder. Dette bidrager til at forbedre de offentlige tjenester, men også til at mindske den administrative byrde for mobile borgere og virksomheder, der opererer på det indre marked.

Tiltagene fokuserer på:

• en tværsektoriel forvaltningsramme for dataadgang og -anvendelse
• teknologiske systemer og infrastruktur
• forbedring af digitale færdigheder
• fremme af europæiske dataområder i strategiske sektorer.

Den europæiske sporingstjeneste for pensioner 

Den europæiske sporingstjeneste for pensioner er ved at blive udviklet med støtte fra Kommissionen, så folk på et hvilket som helst tidspunkt i deres karriere kan få oplysninger om deres pensionsrettigheder i de EU-lande, hvor de har arbejdet.

Sporingstjenesten erstatter ikke behovet for, at personer, der har arbejdet i flere lande, ansøger om pension ved afslutningen af deres arbejdsliv i overensstemmelse med EU's regler om koordinering af sociale sikringsordninger. Socialsikringsinstitutionerne anvender EESSI-systemet til at udveksle oplysninger til brug for pensionsberegninger. Borgerne modtager en P1-formular, som er en officiel sammenfatning og beregning af deres pensionsrettigheder.

Projekt om arbejdsmarkedsmæssige og sociale ID-kort 

I forskellige lande er der indført arbejdsmarkedsmæssige eller sociale identitetskort for at sikre overholdelse af arbejdsretlige krav for arbejdstagere, herunder dem, der arbejder på tværs af forskellige lande. EU's arbejdsmarkedsparter i byggesektoren undersøger med økonomisk støtte fra Kommissionen potentialet for interoperabilitet mellem disse kort.

Den europæiske platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde under Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed vurderer også, om sociale ID-kort er effektive som et redskab til at bekæmpe sort arbejde.

Informationssystemet for det indre marked og e-erklæring vedrørende udstationering af arbejdstagere i udlandet

Informationssystemet for det indre marked (IMI) hjælper myndighederne med at samarbejde på tværs af grænserne og opfylde deres forpligtelser på forskellige områder, herunder i henhold til EU-lovgivningen om udstationering af arbejdstagere i udlandet.

Hvad er e-erklæringen vedrørende udstationering af arbejdstagere?

Kommissionen og EU-landene arbejder på at udvikle en fælles elektronisk formular (e-erklæring), som landene kan vælge at anvende frivilligt, når de udstationerer arbejdstagere i udlandet. Formålet er at mindske den administrative byrde for tjenesteudbyderne og gøre det lettere for de relevante myndigheder at udveksle oplysninger. Den kan også bidrage til at bekæmpe svig og misbrug af systemet.

Udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren

Direktiv (EU) 2020/1057 indførte specifikke administrations- og kontrolkrav for udstationering af førere i vejtransportsektoren. Vejtransportoperatører skal indsende en udstationeringserklæring via det flersprogede websted "Vejtransport — udstationeringserklæring", som er forbundet med IMI-systemet.

Initiativer vedrørende e-sundhed 

Under det kommende europæiske sundhedsdataområde sigter Kommissionen og EU-landene mod at muliggøre fuld brug af den digitale infrastruktur "MyHealth@EU" i hele Europa til udveksling af e-recepter, resuméer af patientoplysninger, laboratorieresultater, rapporter om udskrivning fra hospitaler og billeddiagnostik.

Dette kan bidrage til at forenkle de administrative procedurer i forbindelse med refusion af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser i henhold til direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

I 2023 er MyHealth@EU allerede i drift i 11 EU-lande med e-recepttjenester og patientjournaltjenester.

Europæisk infrastruktur for blockchaintjenester

Den europæiske infrastruktur for blockchaintjenester (EBSI) er et initiativ fra Europa-Kommissionen og det europæiske blockchainpartnerskab. Formålet er at støtte leveringen af offentlige tjenester på tværs af grænserne ved hjælp af blockchainteknologier.

EBSI kan anvendes til at lagre oplysninger på en pålidelig, decentraliseret måde. Det giver mulighed for nye former for verifikation, sporbarhed og gennemsigtighed for enkeltpersoner, når de interagerer med offentlige tjenester i EU. ESSPASS blev udvalgt som en af de brugstilfælde, der skulle afprøves på EBSI.