Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Sammen om tilgængelighed

Tilgængelige rum — både fysiske og virtuelle — er første skridt mod lige muligheder. Hvis personer med handicap ikke har adgang til transport, butikker, parker, websteder osv., kan de ikke frit træffe deres egne valg og tage kontrol over deres egne liv. Kommissionens tiårige strategi for rettigheder for personer med handicap bygger på eksisterende EU-lovgivning for at fjerne disse mest grundlæggende og alligevel betydelige hindringer for lige muligheder.

Den letlæselige udgave af denne tekst findes her.

Fjernelse af fysiske og virtuelle barrierer

En mand i kørestol og en kvinde smiler til hinanden i metroen. Tekst med ordlyden: sammen om tilgængelighed, #EUDisabilityRights, #UnionOfEquality.

Millioner af personer med handicap har svært ved at bruge transport, få adgang til bygninger og nyde vores fælles rum såsom strande og idrætscentre. Det virtuelle miljø er lige så udfordrende.

Dette kan afholde dem fra at arbejde, møde til lægebesøg, mødes med venner, købe ind online, være på sociale medier og få adgang til vigtige oplysninger, de har brug for i deres dagligdag. De er måske ikke i stand til at nyde de basale ting i livet, som mange af os tager for givet.

Eksisterende EU-lovgivning, såsom den europæiske retsakt om tilgængelighed og passagerrettigheder for personer med handicap, har skabt fremskridt. Men der skal gøres mere.

Strategien fastlægger en række tiltag, der skal fjerne nogle af de resterende hindringer for lige muligheder.

  • Europa-Kommissionen vil lancere det europæiske ressourcecenter, AccessibleEU, i 2022 for at støtte gennemførelsen af tilgængelighedspolitikkerne i hele EU. Det vil give oplysninger og god praksis på tværs af sektorer. Målet er at sikre, at personer med handicap har bedre adgang til blandt andet transport, bygninger, oplysninger, audiovisuelle medier og kommunikation.
  • EU-landene bør sikre, at tilgængelighed inddrages på alle områder, herunder aktiviteter knyttet til overgangen til en grønnere og mere digital økonomi, og de bør uddanne fagfolk til dette.
  • Kommissionen vil se på, hvordan eksisterende love om tilgængelighed er omsat til praksis, afdække mangler og se, om der er behov for yderligere lovgivning.

Vi kan alle spille en rolle i forbedringen af tilgængeligheden og gøre lovgivning til en realitet. Vi har brug for arkitekter til at designe innovative og tilgængelige bygninger, ingeniører til at bygge legepladser, hvor alle børn kan lege sammen uanset færdigheder, webdesignere til at skabe onlinemiljøer, der kan bruges af personer med handicap, og arbejdsgivere til at skabe tilgængelige arbejdsmiljøer til kolleger med handicap. Vær med til at sikre et mere inklusivt samfund.

Relaterede nyheder

Der er ingen relaterede nyheder fra de seneste 6 måneder.

Del denne side