Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Spanien

Akut hjælp

Ring 112 

Ministerio de Sanidad (sundhedsministeriet)
Tlf.: +34 901 400 100  -  +34 91 596 10 00
E-mail: oiac@sanidad.gob.es
Website: www.sanidad.gob.es

 


Behandling, dækning, omkostninger

  • Inden du går til en læge eller et hospital, skal du sikre dig, at de hører under det offentlige sundhedssystem, hvilket vil sige, at de accepterer dit europæiske sygesikringskort.
  • sundhedsministeriets website kan du finde en liste over offentlige sundhedscentre og hospitaler.
  • Her kan du få mere information om offentlige sundhedscentre og den nationale sygesikrings kataloger over primære sundhedscentre og hospitaler.
  • Visse hospitaler og sundhedscentre ("centros sanitarios") tilbyder både privat sundhedspleje (som betales fuldt ud af patienten) og offentlig sundhedspleje (delvist støttet). Du skal selv gøre dem opmærksom på, hvilken form du ønsker. Udgifter til privat sundhedspleje refunderes ikke og er ikke dækket af dit europæiske sygesikringskort.

Lægebehandling

  • Offentlig sundhedspleje er gratis. Vær opmærksom på, at hoteller og rejsearrangører kan tilkalde eller anbefale private læger, som du selv skal betale for.
  • Hvis du har brug for at tilkalde en læge i en nødsituation, skal du sørge for at have et gyldigt europæisk sygesikringskort og bede om offentlig sundhedspleje (asistencia sanitaria pública eller asistencia del Sistema Nacional de Salud).
  • Hvis du bliver bedt om at betale forud, er det fordi lægen ikke tilhører det offentlige sundhedssystem, og dit europæiske sygesikringskort vil ikke blive accepteret.

Tandpleje

  • Tandpleje er normalt ikke en del af det offentlige system med undtagelse af helt ekstraordinære akutte tilfælde, der hører under den primære sundhedspleje.
  • Kun forebyggelse og bestemte plejeydelser til børn er dækket.
  • Eventuelle udgifter refunderes ikke.

Hospitalsbehandling

  • Du skal have en henvisning fra en læge ved al hospitalsbehandling, medmindre det er akut.
  • Du kan kun blive behandlet gratis på offentlige hospitaler.
  • Sørg for at vise dit europæiske sygesikringskort, når du indlægges. Ellers skal du betale som privat patient.
  • Udgifter til privat behandling refunderes ikke.

Recepter

  • Lægemidler ordineret af en offentlig læge kan hentes på alle apoteker ("farmacias").
  • Hvis du kan bevise, at du er pensionist fra et EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, skal du kun betale en vis procentdel af udgiften til lægemidlet (med visse undtagelser).
  • Hvis du har brug for lægemidler efter udskrivelse fra hospitalet, angives det i lægeerklæringen fra hospitalet. Du skal fremvise denne erklæring på et offentligt sundhedscenter ("Centro de salud"), hvor en læge vil give dig en recept.

Ambulancekørsel

  • Offentlige sundhedsudbyderes ambulancetjenester er gratis.

Ambulanceflyvning

  • Der er ingen særlige regler.

Tilbagebetaling

  • Der er ingen refusionsordning, da offentlig sundhedspleje er gratis.
  • Hvis du skal betale for behandlingen, kan du ansøge om refusion fra din nationale sygesikring, når du vender hjem.

Patientbidrag

  • Med undtagelse af recepter på lægemidler er al adgang til sundhedssystemets ydelser, herunder primær pleje, speciallæger, hospitaler og skadestuer, gratis og uden nogen form for brugerbetaling.
  • Du skal normalt betale en vis procentdel af udgifterne til lægemidler finansieret gennem det offentlige system og ordineret af en offentlig sundhedsudbyder:
    • 10 %, hvis du er pensionist fra et EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz,
  • 50 % i øvrige tilfælde.

Dialyse, oxygenterapi og kemoterapi

  • Hvis du har behov for en af disse typer behandling, skal du aftale og bestille tid til behandlingen, inden du rejser af sted. Planlæg behandlingen i god tid, inden du rejser.
  • Sørg for at få en aftale hos en offentligt finansieret sundhedsudbyder. Behandlinger hos private behandlere er ikke dækket af det europæiske sygesikringskort.
  • Kontakt et hospital, hvis du har brug for kemoterapi.
  • Kontakt et specialcenter ("Centro de especialidades") eller et hospital, hvis du har brug for dialyse.
  • Kontakt først et sundhedscenter ("Centro de Salud"), hvis du har brug for oxygenterapi. Denne behandling kan også udføres på et specialcenter ("Centro de especialidades") eller et hospital.
  • Kontakt den offentlige sundhedstjeneste i den selvstyrende region, du skal opholde dig i, før du rejser. De kan oplyse dig om procedurerne og de tilgængelige centre.
  • Selvstændige sundhedsplejeorganisationer

Hvordan ansøger jeg om kortet?


Læger og hospitaler, som accepterer kortet


Mistet eller stjålet kort

Kontaktoplysninger for indehavere af kort udstedt i Spanien

Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)
Tlf.: +34 901 16 65 65  –  +34 915 42 11 76


Kontakt INSS's provinshovedkontorer.

Instituto Social de la Marina (ISM)
Tlf.: +34 917 00 66 00
Kontakt ISM's provinshovedkontorer.

For tjenestemænd:

Mutualidad General de Funcionarios Civiles del Estado (gensidig forsikringsordning for civile tjenestemænd)
Tlf.: +34 060

MUFACE, er organet for social sikring for spanske tjenestemænd. På MUFACE's website kan du finde kontaktoplysninger for informationskontoret og MUFACE's provinskontorer.

For embedsmænd i retsvæsenet:

Mutualidad General Judicial
Tlf.: +34 91 586 03 00
Kontakt MUGEJU's provinshovedkontorer.

For patienter, der er forsikret hos ISFAS:

Instituto Social de las Fuerzas Armadas (ISFAS)
Tlf.: +34 91 567 76 00 eller +34 90 050 43 26
E-mail: isfasregistro@oc.mde.es
Kontakt ISFAS's provinshovedkontorer.

Del denne side