Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

united kingdom

Nødsituationer

Ring 999 eller 112.

Det nationale sundhedsvæsen (NHS) 111

 

Brug af et EU-sygesikringskort i Det Forenede Kongerige

Det skal du gøre

Hvis du besøger Det Forenede Kongerige fra et EU-land og bliver syg eller får behov for akutte sundhedsydelser under dit midlertidige ophold i England, kan du bruge et gyldigt EU-sygesikringskort (EHIC) udstedt af dit hjemland for at få adgang til sundhedsydelser.

Du skal medbringe dit EU-sygesikringskort, hvis du har ret til at bruge det i Det Forenede Kongerige.

EU-sygesikringskortet er ikke et alternativ til en rejseforsikring. Det dækker ikke privat lægehjælp, planlagt behandling, hjemtransport eller mistede eller stjålne ejendele. Vi anbefaler, at du også har en rejse- eller sygeforsikring, der dækker rejsens varighed.

Akutbehandling i England

Disse oplysninger handler om, hvordan man får sundhedsydelser i England.

Den måde, hvorpå du får adgang til sundhedsydelser i Skotland, Wales og Nordirland, kan være forskellig fra England.

NHS er et bopælsbaseret sundhedssystem. Det betyder, at besøgende i England kan blive nødt til at betale for NHS-sundhedsydelser afhængigt af deres situation.

Nogle ydelser, som f.eks. skadestuebesøg (A&E) og besøg hos en alment praktiserende læge (GP), er gratis for alle.

Der vil altid blive ydet akutbehandling eller uopsættelig behandling, indtil du forlader landet og vender hjem, og spørgsmålet om betaling behandles senere. Kun en kliniker kan afgøre, om din behandling er akut eller uopsættelig.


Behandling, dækning, omkostninger

Alment praktiserende læger

Tandlæger

Hospitalsbehandling (NHS)

  • Bortset fra akut behandling vil du skulle henvises til hospitalsbehandling af en alment praktiserende læge, tandlæge eller øjenlæge. De fleste behandlinger på NHS-hospitaler er gratis med et gyldigt EU-sygesikringskort. Find et hospital i nærheden af dig.
  • Som besøgende med et gyldigt EU-sygesikringskort har du ret til at få al klinisk nødvendig offentlig lægebehandling gratis. Kortet dækker ikke planlagt behandling.

Recepter

Ambulance

  • Nødvendig ambulancekørsel er gratis.

Tilbagebetaling

  • Da behandling i Det Forenede Kongerige som oftest er gratis, findes der ingen refusionsordning her.
  • Hvis standardpriserne anvendes (f.eks. NHS-tandlægehonorarer eller receptgebyrer), kan de ikke refunderes i Det Forenede Kongerige.
  • Hvis du skal betale for behandlingen, kan du ansøge om refusion fra din nationale sygesikring, når du vender hjem.

Patientbidrag

  • I Det Forenede Kongerige er de fleste behandlinger gratis, men du skal vise dit EU-sygesikringskort for at blive behandlet.
  • Du skal betale standardgebyrer hos NHS-tandlæger.
  • I England skal du også betale et gebyr for recepter på apoteket. Du skal ikke betale receptgebyr i Nordirland, Skotland og Wales.

Dialyse, oxygenterapi og kemoterapi


Læger og hospitaler, som accepterer kortet

 

Dækning af indbyggere i Det Forenede Kongerige, der besøger EU

Hvis du besøger et EU-land fra Det Forenede Kongerige, kan du bruge et britisk globalt sygesikringskort (UK GHIC) eller et britisk EU-sygesikringskort (UK EHIC) for at få adgang til nødvendige sundhedsydelser.

Forskellen på de 2 kort

Der findes 2 typer dækning for personer, der er forsikret i Det Forenede Kongerige. Du kan ansøge om enten:

  • et britisk globalt sygesikringskort eller
  • et britisk EU-sygesikringskort, hvis du er berettiget, jf. udtrædelsesaftalen.

Når en brite ansøger om et nyt kort, bliver det gældende EU-sygesikringskort i de fleste tilfælde erstattet med det britiske globale sygesikringskort.

Yderligere oplysninger om, hvordan man ansøger om et EU-sygesikringskort eller et globalt sygesikringskort

Sådan bruger du dit kort

Du kan bruge dit kort til at få adgang til nødvendige offentlige sundhedsydelser, når du besøger et EU-land.

Nødvendige sundhedsydelser betyder uopsættelige sundhedsydelser, der ikke med rimelighed kan vente, indtil du vender tilbage til Det Forenede Kongerige. Om behandlingen er nødvendig, afgøres af sundhedsvæsenet i det land, du besøger.

Yderligere oplysninger om lande, hvor dit kort er gyldigt

Hvis du har et EU-sygesikringskort

Hvis du har et EU-sygesikringskort, der er udstedt, inden Det Forenede Kongerige trådte ud af EU, forbliver det gyldigt indtil kortets udløbsdato. Du kan ansøge om et nyt kort op til 6 måneder, før dit nuværende kort udløber.

Hvis du er i udlandet og ikke har dit kort med dig

Du kan få et midlertidigt erstatningskort (PRC) for at bevise din ret til nødvendige sundhedsydelser, hvis du rejser til Europa uden et eksisterende EU-sygesikringskort, britisk globalt sygesikringskort eller et nyt britisk EU-sygesikringskort og har brug for behandling under dit besøg.

Det midlertidige erstatningskort giver dig samme dækning som et EU-sygesikringskort, et britisk globalt sygesikringskort eller et nyt britisk EU-sygesikringskort, indtil du vender hjem.

For at ansøge om et midlertidigt erstatningskort kontakt NHS Overseas Healthcare Services.


Mistet eller stjålet kort

Kontaktoplysninger til brug for indehavere af EU-sygesikringskort udstedt i Det Forenede Kongerige.

Oversøiske sundhedstjenester (Overseas Healthcare Services):
Tlf.: 0191 218 1999 (fra Det Forenede Kongerige)
+44 191 218 1999 (fra udlandet).

Hvis du mister eller får stjålet dit kort, skal du ansøge om et nyt, når du er tilbage i Det Forenede Kongerige.

Del denne side