Europas byer har succes med grønne tilgange

Den Europæiske Union støtter byer i at blive grønnere og mere bæredygtige gennem politikker og finansiering. Dette hjælper byplanlæggere med at nå EU’s mål om at gennemføre den grønne omstilling til en cirkulær økonomi.

For eksempel omfatter EU-strategien for mangfoldighed for 2030 en naturgenopretningsplan, som skal hjælpe byforvaltningerne med at indføre naturbaserede løsninger, der kan forbedre livskvaliteten.

I mellemtiden støtter EU-strategien for tilpasning til klimaændringer byerne i at indføre foranstaltninger, som skal modvirke virkningerne af global opvarmning.

Som en del af den europæiske grønne pagt blev en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi vedtaget i 2020. Indarbejdelse af koncepterne om den cirkulære økonomi i ressourceforvaltning kan føre byerne i retning af større bæredygtighed.

EU har også udarbejdet kriterier for offentlige indkøb, som skal vejlede myndighederne i at lancere »grønne« offentlige udbud. Derudover er det nye Leipzig-charter et politisk rammedokument for bæredygtig byudvikling i Europa. 

I forbindelse med EU’s dagsorden for byerne er der blevet oprettet tre multiinteressent-partnerskaber, som skal informere om og forbedre praksis vedrørende bæredygtig byudvikling:

• Partnerskabet for den cirkulære økonomi
• Partnerskabet for innovativt og ansvarligt offentligt indkøb
• Partnerskabet for bæredygtig jordudnyttelse og naturbaserede løsninger.

Flere europæiske byer har iværksat specifikke tiltag med stærkt fokus på bæredygtig byudvikling gennem et eller flere af disse partnerskaber. Desuden er der blevet udformet integrerede bystrategier med støtte fra EFRU. URBACT og Nyskabende foranstaltninger i byerne er andre programmer, som hjælper byerne med at udarbejde specifikke initiativer.

Banebrydende bæredygtige løsninger

Inspireret af arbejdet fra partnerskabet for bæredygtig jordudnyttelse og naturbaserede løsninger gik den italienske by Bologna i gang med at revidere sin generelle byplan i 2018. Den nye plan har indarbejdet principperne om den cirkulære økonomi og vil samtidig fremme jordforyngelse og reduktion af diffus byspredning.

Størrelsen af det areal, der overgår til byudvikling, er nu den vigtigste referenceindikator for måling af ny byudvikling i byen. Den nye planlægningsramme har også tilskyndet til genoprettelse og foryngelse af ubrugte arealer og gamle bygninger.

I mellemtiden er den hollandske by Haarlem koordinator for partnerskabet om innovative og ansvarlige offentlige indkøb. Byen har også oprettet lokale samarbejdscentre, som har fokus på at fastlægge strategier for bæredygtige offentlige indkøb.

De kommunale myndigheder, der har ansvaret for planlægning og offentlige indkøb, har ikke altid tilstrækkeligt mange medarbejdere med ekspertise i offentlige indkøb, og dem, de har, har ikke altid de fornødne kompetencer. Centrene hjælper med at løse disse problemer ved at samle ressourcer og ekspertviden for at sikre kvalitet i praksis for offentlige indkøb.

Sloveniens næststørste by Maribor har udviklet en metode til at udvælge bymæssige interventioner med stor gennemslagskraft, som tager højde for økonomiske, miljømæssige og sociale behov.

Byen begyndte at udarbejde en strategi for cirkulær økonomi, et initiativ, som fik finansiering fra det EFRU-støttede Greencycle-projekt.

Ligesom andre initiativer er Maribor i gang med at gennemføre et projekt ved navn Urban Soil 4 Food, som har til formål at reducere mængden af biologisk affald og byggeaffald, som ender på deponeringsanlæg, og omdestinere det til at producere jord til haver, grønne områder og byggepladser.

Tæmning af den urbane jungle

Byen Prato i Italien har sat gang i en række initiativer, som skal styrke bæredygtighed. Et eksempel er projektet Piu’ Prato, som bidrager til at renovere byens Macrolotto Zero-kvarter i et forsøg på at gøre det til et bedre sted at bo og drive forretning.

Projektets tiltag omfatter at tage forladte bygninger i brug igen, at skabe grønne områder og at fremme bæredygtig mobilitet. I mellemtiden forsøger projektet Prato Urban Jungle at genoprette naturen i bestemte kvarterer ved at skabe grønne områder.

Norges hovedstad Oslo er koordinator for partnerskabet for den cirkulære økonomi. Et af partnerskabets centrale resultater er udarbejdelsen af et sæt på 29 præstationsindikatorer, som måler en bys fremskridt mod en model med cirkulær økonomi.

Byen har udarbejdet en række affaldsreduktionsinitiativer. Den har oprettet ni mini-genbrugsstationer, så det er lettere for beboerne at skaffe sig af med mindre mængder uhåndterbart og farligt affald uden at have adgang til et køretøj.

FÅ MERE AT VIDE

Anvendelse af cirkulære offentlige indkøb og specifikke mål og indikatorer