af Michel Van Hoegaerden, chef for den fælles aktion for planlægning og beregning af behovet for sundhedspersonale, Belgiens sundhedstjeneste
Et sundhedssystem kan kun fungere med det rette antal sundhedsarbejdere med de rette færdigheder. Sundhedsarbejdsstyrken skal tilrettelægges med henblik på hensigtsmæssig styring af et lands sundhedssystem. Mange lande har imidlertid problemer med at skabe en ramme, der gør det muligt for dem at indsamle de relevante oplysninger, integrere disse data i en prognosemodel og afholde de nødvendige debatter for at tage de krævede initiativer til mere holdbare sundhedssystemer (f.eks. uddannelse og kurser, strategier for rekruttering og fastholdelse samt vedvarende faglig udvikling).
Der skal tages initiativer i alle EU-lande. EU-landene i Central- og Østeuropa står over for udvandring blandt det yngre sundhedspersonale, mens andre EU-lande har regionale ubalancer med mangel på sundhedspersonale i landdistrikterne og udkantsområderne, mismatch mellem kvalifikationer, en aldrende arbejdsstyrke uden tilstrækkelig rekruttering af nye ansatte og afhængighed af sundhedspersonale fra andre lande. EU-landene anerkender, at det europæiske samarbejde kan hjælpe med at løse disse problemer, fordi de kan udveksle erfaringer og viden. EU-Kommissionen hjælper dette EU-samarbejde på vej gennem sin handlingsplan for sundhedspersonalesituationen i EU, der støttes af en række studier og projekter.
Den fælles aktion for planlægning og prognosticering af sundhedspersonale, som koordineres af Belgien og finansieres af det tredje EU-sundhedsprogram, samler viden og erfaringer fra hele Europa (30 tilknyttede partnere og 59 samarbejdspartnere fra 28 lande). Denne ekspertgruppe har udarbejdet håndbøger og retningslinjer, der beskriver syv landes mest avancerede planlægningsmetoder. Der gennemføres nu pilotforsøg af sundhedspersonaleplanlæggere i Italien og Portugal med en forundersøgelse i Tyskland.
Den fælles aktion vil også munde ud i en analyse af de fremtidige kvalifikationer og kompetencer i sundhedssektoren, som skal indgå i den viden om sundhedsarbejdsmarkedet, som EU-landene skal bruge til at uddanne deres sundhedspersonale.
Senest i 2016 fremlægger den fælles aktion en række henstillinger med opfordring til vedvarende arbejde og praktiske forslag. Takket være finansieringen fra sundhedsprogrammet, EU-Kommissionens støtte og de solide investeringer fra de mange lande, faglige organisationer og andre interessenter er det blevet muligt at føre en ny dialog for at finde løsninger på de problemer, den nuværende arbejdsstyrke i sundhedssektoren står over for, hvilket er afgørende for, at EU's sundhedssystemer fortsat kan fungere.
