af Davide Lecchini, attaché for sundheds-, lægemiddel- og fødevaresikkerhed ved Italiens faste EU-repræsentation.
Denne uges ministerkonference om "sundhedssamarbejde i Middelhavsområdet", som afholdes af det italienske EU-formandsskab, har sat fokus på områder af betydning for folkesundheden, hvor samarbejde mellem EU og andre lande i Middelhavsområdet er vigtigt.
I de seneste måneder har ebola-epidemien og genopblussen af både polio og MERS i høj grad mindet verden om, at sundhedsproblemer ikke stopper ved landegrænserne.
I vores kamp mod alvorlige grænseoverskridende trusler som disse er WHO's internationale sundhedsregler (IHR) en juridisk bindende ramme for koordineringen og forvaltningen af hændelser, som kan udgøre en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning.
EU råder også over et retligt instrument til at koordinere indsatsen på tværs af EU: Kommissionens afgørelse om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, som trådte i kraft i december 2013. Det giver også mulighed for udveksling af oplysninger gennem systemet for tidlig varsling og reaktion og for at arbejde sammen om risikovurdering, risikostyring og kommunikation.
Samarbejde med Middelhavslandene er vigtigt f.eks. i vores arbejde om antimikrobiel resistens og for at udvide vores overvågning og laboratorieerfaring og samtidig evaluere og styrke vores fælles vaccinestrategier.
Lande i Europa og Middelhavsområdet står over for fælles sundhedstrusler, herunder i forskellig udstrækning den dobbelte byrde af sygdomme og underernæringsproblemer forbundet med kost og fysisk inaktivitet.
Det er heldigt, at så mange af vores traditionelle ingredienser, tilberedningsmetoder og diæter som udgangspunkt var sunde. Mange diæter er kendetegnet ved et højt indhold af frugt og grønt og fisk og med fortrinsvis fedtfattige mælkeprodukter, fuldkorn, magert kød og fjerkræ samt vegetabilske olier i stedet for faste fedtstoffer.
Hvis vi husker på disse gode eksempler og gør en indsats for at forbedre adgangen til sund mad, kan vi give vores børn en sundere start på livet. Ordentlig ernæring vil sikre sundheden, væksten og potentialet for unge mennesker i Europa og Middelhavsområdet.
Migration og sundhed er endnu en fælles udfordring, hvor EU og ikke-EU-lande i Middelhavsområdet står over for store uventede strømme af migranter, flygtninge og asylansøgere, hvoraf mange har særlige sundhedsbehov. Det er en tredje og alvorlig byrde, som vi ikke må undervurdere, og som bør takles i fællesskab ved at mobilisere de nødvendige ressourcer inden for en fælles ramme. Forværring af sundhedstilstanden og unødvendige dødsfald og lidelser, som også skyldes den aktuelle uro i mange områder i regionen, er vores største fælles fjende, og vi er nødt til at udarbejde fælles strategier for at bekæmpe den og takle den risiko, den udgør for vores samfund.
Konferencen markerer et vigtigt skridt fremad mod større samarbejde, forbedret informationsudveksling og god praksis inden for håndtering af disse udfordringer.
