af Anna Marzec-Bogusławska M.D., M.P.H., direktør for det nationale aids-center i Polen
Hvad der i 1980'erne var en dødsdom, er i dag – i mange tilfælde – en håndterbar kronisk sygdom. Hiv-/aids-situationen har ændret sig radikalt takket være politisk engagement og evidensbaserede aktiviteter og initiativer, herunder kampagner, sprøjtebytningsprogrammer, løbende forskning og forbedret helhedspleje.
Lad mig understrege, at mange af de fremskridt, der er gjort i de sidste ti år, skyldes de strategier, der blev skitseret i Dublinerklæringen, og det engagement, de lande, der har undertegnet den, har vist. Efter Dublin- og Vilniuserklæringerne i 2004 har Kommissionen formuleret en politisk ramme for bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande og efterfølgende offentliggjort to meddelelser og tre operationelle handlingsplaner (2006-2009 og 2009-2013).
På trods af dette store fremskridt forårsager sygdommen fortsat store lidelser for mennesker i Europa og resten af verden. Vi kan behandle sygdommen, men ikke helbrede folk for den, og hiv/aids er stadig en alvorlig sundhedsmæssig og social trussel.
I modsætning til den globale tendens stiger antallet af indberettede nye tilfælde i den bredere europæiske region stadig, især blandt bøsser, der tegnede sig for 42 % af de nye tilfælde, der blev diagnosticeret i 2013. Endvidere bliver 47 % af dem, der lever med hiv/aids i Den Europæiske Union (EU) og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), diagnosticeret for sent. Det betyder, at mange ikke ved, at de er smittet, hvilket skyldes, at mange ikke bliver testet på grund af frygt for stigmatisering og diskrimination.
Vi har ikke råd til at sænke paraderne. Nok har vi vundet nogle få slag, men ikke krigen – kampen mod aids er langt fra afsluttet.
Derfor har Kommissionen forlænget handlingsplanen for hiv/aids frem til 2016 for at sikre kontinuitet i EU's indsats, men vi må alle gøre vores del. Vi skal nå de personer, det er sværest at få fat i, og som er de mest udsatte – bøsser, indvandrere og stiknarkomaner. Og vi skal fortælle andre, at de ikke er immune. 30 % af alle tilfælde af hiv/aids forekommer f.eks. blandt heteroseksuelle.
Hvis vi vil have, at vores børn og unge skal vokse op som en aids-fri generation, er vi nødt til at smøge ærmerne op og fortsætte arbejdet. Det endelige mål om at udrydde denne forfærdelige sygdom, kan kun nås, hvis hiv/aids fortsat står højt på de politiske dagsordener, og overvågning bliver taget alvorligt i hele Europa.
