Jacques Delors
Han gav Europa en sjæl
Europas visionære arkitekt
Jacques Delors' unikke talent og urokkelige vilje har for altid sat sit præg på selve Den Europæiske Unions struktur.
Fra 1985 til 1995 var Jacques Delors som formand for Europa-Kommissionen den visionære arkitekt, der lagde grundstenen til og banede vejen for nogle af de mest fremragende resultater af det europæiske projekt.
Hans 10-årige embedsperiode var ikke kun et kapitel – det var en epoke med gennemgribende forandringer, som på varig vis har præget det EU, vi kender i dag.
Tre årtier senere er arven fra Delors fortsat meget levende og en vigtig del af den europæiske historie.
"Der er nogle mennesker, for hvem det er nok at protestere mod det aktuelle samfund, og andre, der forsøger at gøre noget aktivt for at ændre det. Jeg foretrækker at tilhøre den sidste gruppe."
Et kompas for Europas kurs
Et dybt ønske om enhed
Da Jacques Delors blev formand for Europa-Kommissionen, var Europa et kontinent i krise. En fremherskende følelse af pessimisme prægede den europæiske økonomi og satte spørgsmålstegn ved selve grundlaget for det europæiske projekt. Det var en overgangstid med megen turbulens – Berlinmurens fald, Tysklands genforening, Sovjetunionens sammenbrud og krigene i det tidligere Jugoslavien.
På den baggrund fremstod Delors' lederskab som et forbillede, der udviste stor modstandsdygtighed. Hans beslutsomme indsats skabte en vej mod europæisk enhed.
Ved afslutningen på hans tredje embedsperiode som formand for Europa-Kommissionen i 1995 var Den Europæiske Union mere modstandsdygtig, mere retfærdig, stærkere og mere tæt forbundet end nogensinde før.
"Europa er sin befolkning."
11. november 1989, Berlinmurens fald
11. november 1989, Berlinmurens fald
28. juni 1991, med Tysklands forbundskansler Helmut Kohl
28. juni 1991, med Tysklands forbundskansler Helmut Kohl
3. april 1991, med Lech Wałęsa, Polens præsident
3. april 1991, med Lech Wałęsa, Polens præsident
Oprettelsen af det indre marked
Jacques Delors var en stærk fortaler for europæisk integration. Hans smittende entusiasme antændte hurtigt en fælles vision blandt medlemsstaterne, der kulminerede med undertegnelsen af den europæiske fælles akt. Den banede vejen for oprettelsen af det indre marked i 1992, som gav mulighed for fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser.
"Vi skal give Europa en sjæl."
28. maj 1986, ceremonien for indførelsen af det europæiske flag
28. maj 1986, ceremonien for indførelsen af det europæiske flag
Euroen, vores nye valuta
Jacques Delors var en af hovedkræfterne bag indførelsen af euroen, oprettelsen af Den Europæiske Monetære Union og udarbejdelsen af Maastrichttraktaten. Maastrichttraktaten dannede grundlaget for en ny fælles valuta – euroen – og betød indførelsen af Den Europæiske Union og det europæiske medborgerskab.
Delors' urokkelige indsats og deltagelse i dette arbejde vidnede om hans dybe engagement i et forenet Europa.
"Euroen er et symbol på europæisk enhed. Vi skal beskytte og styrke den."
Det europæiske medborgerskab knytter borgerne tættere sammen
Jacques Delors vidste, at det europæiske projekt var langt mere end en økonomisk integration.
Det handler om at bringe folk tættere på hinanden og skabe en følelse af stolthed over en union, der gør os stærkere sammen.
Han var en af arkitekterne bag Schengenområdet, som i dag giver mere end 400 millioner mennesker mulighed for at rejse frit mellem medlemslandene uden at skulle igennem grænsekontrol.
Vi kan også takke ham for vores populære Erasmus-udvekslingsprogram for studerende, som er blevet et af de stærkeste symboler på, hvad EU kan og står for.
"Lad os huske på, at Europas dybe rødder altid er til stede i kraft af Erasmus."
Manden bag arven
Han var født i Paris den 20. juli 1925 og arbejdede i den første del af sin karriere i Banque de France. Derefter gik han ind i politik og beklædte forskellige stillinger, bl.a. som fransk minister og medlem af Europa-Parlamentet.
Som formand for Europa-Kommissionen, og fordi han havde overlevet anden verdenskrigs grusomheder, anerkendte han begrebet fred som Fællesskabets grundlæggende eksistensberettigelse. Han bidrog til at skabe fred på kontinentet ved at fremme dets velstand og enhed.
20. maj 1985, med pave John Paul II
20. maj 1985, med pave John Paul II
8. oktober 1993, Jacques Delors modtog Nelson Mandela, formand for ANC (Den Afrikanske Nationalkongres)
8. oktober 1993, Jacques Delors modtog Nelson Mandela, formand for ANC (Den Afrikanske Nationalkongres)
1. maj 1985, med Ronald Reagan, USA's præsident
1. maj 1985, med Ronald Reagan, USA's præsident
I 2015 blev han for sit store bidrag til det europæiske projekt af Det Europæiske Råd udnævnt til æresborger i Europa, en hæderstitel, der hidtil kun er givet til tre personer.
9. december 1989, Det Europæiske Råd i Strasbourg
9. december 1989, Det Europæiske Råd i Strasbourg
"Allons, courage, le Printemps de l’Europe est toujours devant nous!"
Au revoir, hr. formand
Built with Shorthand