af dr. Qasim Chaudry, næstformand for Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed og formand for arbejdsgruppen om nanomaterialer i kosmetikprodukter

EU-Kommissionen bad for nylig sit uafhængige udvalg, Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF), udarbejde en udtalelse om sikkerhedsaspekterne ved nanoformerne silica og hydreret silica samt overflademodificerede silicater som silicasilylat og silicadimetylsilylat. Disse nanomaterialer anvendes i kosmetikprodukter til hår, hud, læber, ansigt og negle, uanset om de skal skylles af eller beholdes på.

Kommissionen konsulterer VKF, når der er bekymringer for sundhed og sikkerhed ved non-food-forbrugerprodukter, herunder kosmetikprodukter og -ingredienser. Al brug af nanomaterialer i kosmetikprodukter reguleres i EU, og alle kosmetikproducenter skal underrette Kommissionen seks måneder i forvejen, før de begynder at markedsføre produkter, som indeholder nanomaterialer.

Kommissionen kan bede VKF om en videnskabelig udtalelse, når den har modtaget indberetning om en bestemt ingrediens, som giver anledning til bekymringer om mulige sundhedsvirkninger, der ikke er udført en tilfredsstillende risikovurdering for. 

Det var tilfældet her. Der blev modtaget 172 indberetninger om produkter, som indeholdt en eller flere af disse fire slags silica i nanoform. 

I henhold til sit mandat undersøgte VKS relevante data fra virksomhederne og derudover relevante fagfællebedømte undersøgelser, der var offentliggjort på engelsk. Ved afslutningen af denne grundige undersøgelse konkludere VKF i sin udtalelse, der blev offentliggjort på internettet i marts, at der ikke findes beviser for, at silica i nanoform trænger ind i huden eller er giftige, men lige så vigtigt er det, at dette heller ikke med sikkerhed kunne udelukkes.  

Der er behov for yderligere nanospecifikke oplysninger – især om de forskellige slags nanosilicas hudgennemtrængning og specielt på beskadiget hud eller hud med rifter, og om mulig giftighed, før sådanne produkter kan beskrives som farlige eller ufarlige. 

Derudover viser visse undersøgelser af andre typer nanosilica end dem, der bruges i kosmetik, at der kan være en genotoksisk virkning, så der er behov for yderligere forskning for at konstatere, om den slags nanosilica, der bruges i kosmetik, kan have samme virkning, hvis den optages af cellerne.

Forbrugerne kan være sikre på, at EU-Kommissionen gør sit yderste for at beskytte deres sundhed og holder et vågent øje med udviklingen i brugen af kemiske ingredienser eller nanomaterialer i forbrugerprodukter. I takt med at der kommer nye beviser frem, vil VKF igen revidere sikkerheden ved nanosilica og offentliggøre sin udtalelse.

http://ec.europa.eu/dgs/health_food-safety/dyna/enews/enews.cfm?al_id=1594

På baggrund af de seneste tilgængelige oplysninger har EU-Kommissionen bedt Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) om en opdatering af tidligere udtalelser om eksponering for elektromagnetisk stråling.

Det er et emne, som er interessant og vedkommende for folk, da vi alle udsættes for denne stråling til hverdag. Omfanget afhænger af vores livsstil, bopæl og arbejdsplads og af forskellige frekvenser. De spænder fra meget lav frekvens (f.eks. fra højspændingsledninger og elektriske effekttransformere) til medium (fra induktionskomfurer og andre husholdningsapparater) til radiofrekvensintervallet (fra mobiltelefoner og andre apparater). 

De vigtigste videnskabelige undersøgelser af eksponering for elektromagnetisk stråling og sundhed, der var offentliggjort siden den sidste udtalelse (2009), blev gennemgået kritisk af eksperterne og kommenteret i den nye udtalelse om potentielle sundhedsmæssige virkninger af eksponering for elektromagnetiske felter, der blev offentliggjort den 27. januar 2015. Den videnskabelige litteratur, der er analyseret, omfatter over 700 undersøgelser fra 2009 og senere. Konklusionerne er overvejende positive: Resultaterne af den nuværende videnskabelige forskning viser, at der ikke er oplagte negative sundhedsvirkninger, hvis eksponeringen holdes under det niveau, der er anbefalet i EU-lovgivningen.

Hvad angår det mellemste frekvensområde, er der imidlertid en stor eksponeringskilde i form af induktionskomfurer, som er blevet meget populære i de seneste år. De kan udsætte brugerne for magnetfelter, som ligger over referenceværdien i eksponeringsretningslinjerne.

Hvad angår radiofrekvensområdet og kræftrisikoen, hedder det i udtalelsen, at beviserne for øget risiko for kræft i hjernen (gliom) er svækket, mens der er behov for yderligere undersøgelser af sammenhængen med kræft i øret (akustikustumor). Studierne af cancer hos børn i forbindelse med eksponering for radiosendere viser ikke nogen sammenhæng.

Visse epidemiologiske undersøgelser antyder, at der foreligger en øget risiko for leukæmi hos børn ved eksponering for meget lave områder. Der er imidlertid ikke konstateret nogen mekanismer, og der er intet belæg i eksperimenterende undersøgelser, der kan underbygge disse resultater, som sammen med manglerne i de epidemiologiske undersøgelser udelukker en årsagssammenhæng.

I de nye undersøgelser er der ikke konstateret negative sundhedsvirkninger for forplantningsevnen eller symptomer i forbindelse med eksponering for elektromagnetisk stråling. De seneste studier har ikke bekræftet den forbindelse mellem eksponering for elektromagnetisk stråling og øget risiko for Alzheimer, der tidligere var blevet nævnt.

Der er dog stadig betænkeligheder, især ved akkumuleret eksponering fra forskellige kilder.  VKNNPS har udviklet et sæt prioriterede forskningshenstillinger og metodologisk vejledning om eksperimentalt design og mindstekrav for at sikre datakvaliteten og egnetheden til risikovurdering, som også findes i udtalelsen.

http://ec.europa.eu/dgs/health_food-safety/dyna/enews/enews.cfm?al_id=1581

Bisphenol A (BPA) bruges som blødgøringsmiddel, dvs. det bruges til at gøre plastikprodukter mere smidige. Folk udsættes i vidt omfang for BPA, overvejende fra fødevareemballage, og niveauet for denne eksponering og dens mulige konsekvenser debatteres indgående i forskningsverdenen.

BPA bruges også i lægeudstyr som katetre og implantater og i tandlægeudstyr, og Kommissionen har bedt Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) undersøge mulige sundhedsrisici i forbindelse med denne form for brug.

Ved de fleste af disse anvendelser, herunder af tandlæger, er vurderingen, at den mængde BPA, folk udsættes for, ikke har negative konsekvenser, fordi den ikke overskrider det tolerable daglige indtag på 4 μg/kg legemsvægt. Derudover sker eksponering for BPA gennem lægeudstyr for det meste kun i en kort periode, mens det daglige tolerable indtag bygger på livslang, vedvarende daglig eksponering.

Det vurderes, at den højeste grad af eksponering for BPA sker under langvarige lægelige procedurer, især for nyfødte på intensivafdelinger, for små børn, der får langvarig lægebehandling og for dialysepatienter. Ud fra de foreliggende data konkluderer VKNNPS, at der kan være en risiko for negative virkninger i sådanne sager, fordi eksponeringen overstiger referenceværdien, og fordi de pågældende personer er særlig sårbare.  

Der skal også tages højde for fordelene ved lægeudstyret: Ofte er for tidligt fødte børns overlevelse afhængig af det. Muligheden for at erstatte BPA i disse produkter skal sammenholdes med behandlingens effektivitet og eventuelle alternative materialers toksikologiske profil.

http://ec.europa.eu/dgs/health_food-safety/dyna/enews/enews.cfm?al_id=1580

Efter at EU-Kommissionen havde bedt om en opdateret udtalelse om tandamalgam, offentliggjorde Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) for nylig en udtalelse om sikkerheden ved tandamalgam og alternative tandfyldningsmaterialer for patienter og brugere.

Tandamalgam er en "sølvfyldning", der er fremstillet af en metallergering, og der har været betænkeligheder ved sundhedsrisiciene ved de kviksølvdampe, det udsender.

Disse betænkeligheder kan dog ikke begrundes ud fra de nuværende videnskabelige undersøgelser. Efter at have undersøgt de nuværende videnskabelige beviser konstaterede VKNNPS, at hverken tandamalgam eller alternative materialer er sundhedsskadelige for befolkningen i almindelighed ved normal brug.

Alternative materialer er et muligt valg ved nye fyldninger, men det frarådes at erstatte tandamalgam med alternativerne, medmindre patienten har vist sig allergisk over for dem, da patienten udsættes for større kviksølveksponering, når fyldningen fjernes, end hvis den bliver siddende. 

Når patienter og tandlæger vælger, hvilket materiale der skal benyttes, skal de bl.a. overveje, om fyldningerne er til primære eller permanente tænder, hvilke tænder fyldningen skal bruges i, og om patienten er allergisk over kviksølv eller andre bestanddele af fyldningsmaterialet.  Som ved alle lægelige eller medicinske indgreb bør der udvises forsigtighed, når det overvejes, om der skal bruges tandfyldninger hos gravide.

http://ec.europa.eu/dgs/health_food-safety/dyna/enews/enews.cfm?al_id=1591

Nylige undersøgelser har vist, at indtagelse af krom VI i drikkevand kan føre til forskellige kræftformer i forsøgsdyrs fordøjelseskanal. For indeværende kan det ikke udelukkes, at krom VI også kan give mennesker kræft, når det indtages gennem munden. Derfor blev den virtuelle sikre dosis for krom VI sænket. Mange produkter, bl.a. legetøj, indeholder krom VI. EU's direktiv om legetøjssikkerhed fastsætter strenge lofter over, hvor meget af en kemisk forbindelse, der må overføres fra et stykke legetøj til et barn. Denne "migrationsgrænseværdi" gælder for alt legetøj, der sælges i EU. 

EU-Kommissionen bad sit uafhængige udvalg, Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM), gennemgå de seneste undersøgelser og fremsætte en udtalelse om krom VI i legetøj. VKSM konkluderede, at de nuværende migrationsgrænseværdier for krom VI fra legetøj til børn bør revideres i overensstemmelse med den virtuelle sikre dosis, der for nylig er blevet sænket. For at tage højde for indtagelse af krom VI fra andre kilder, f.eks. drikkevand og miljøet, anbefalede VKSM, at yderligere eksponering for kromi VI fra legetøj bør nedsættes til det laveste niveau, der er praktisk muligt, når der anvendes de bedst mulige teknologier.

http://ec.europa.eu/dgs/health_food-safety/dyna/enews/enews.cfm?al_id=1566