Af Peter Liese, MEP, koordinator fra Det Europæiske Folkeparti – Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

I Europa leverer over 2 000 virksomheder væv og celler til hospitaler og klinikere for at hjælpe med at behandle en lang række sygdomme, f.eks. leukæmi, brandsår, sterilitet, hjerteinsufficiens og blindhed. Der sker konstant nyskabelser inden for denne hurtigt voksende sektor, og de medfører flere og bedre behandlinger til gavn for patienterne. Væv og celler er også udgangsmaterialet for mange lægemidler til avanceret terapi.

EU's rolle i denne vigtige sektor er at sikre, at patienterne kan regne med høje standarder for kvalitet og sikkerhed i hele EU. I den oprindelige lovgivning fra 2004 kræves der især en grundig screening af donorer, testning af alle donationer og høje standarder for håndtering/behandling af væv og celler. I de sidste ti år har Europa-Kommissionen suppleret den grundlæggende lovgivning med nye regler og retningslinjer.

I april vedtog Kommissionen to nye direktiver, som burde få bred opbakning. Det første vil sikre, at væv og celler, der importeres fra lande uden for EU, opfylder de samme kvalitets- og sikkerhedsstandarder som væv og celler fra EU. Det andet forbedrer sporing af stoffer i hele Europa, fra donorer til modtagere. En nyt kodningssystem vil gøre det muligt for aktører og myndigheder at advare hinanden og træffe korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt.

Den bioteknologiske sektor gennemgår i øjeblikket væsentlige ændringer. Disse ændringer medfører en række udfordringer/spørgsmål. De rejser især spørgsmålet om, hvorvidt de aktuelle lovgivningsmæssige rammer stadig er egnede til formålet. De rejser også en række etiske spørgsmål, f.eks. hvordan princippet om forbud mod kommercialisering respekteres i EU. Jeg mener, at det er på tide at revidere de lovgivningsmæssige rammer (især om væv og celler og avancerede terapier) på en helhedsorienteret og sammenhængende måde.