De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) har i perioden 2014-2020 frigjort investeringer på i alt 731 mia. EUR — hvoraf 535 mia. EUR er finansieret af EU — til at stimulere til varig socioøkonomisk konvergens, territorial samhørighed, et socialt Europa og en gnidningsløs grøn og digital omstilling.
- 31 January 2023
Dette gøres der rede for i den sammenfattende rapport for 2022 om gennemførelsen af ESI-fondene, som Kommissionen har vedtaget.
Rapporten præsenterer de resultater, som ESI-fondene havde opnået ved udgangen af 2021:
- Over 4 mio. små og mellemstore virksomheder (SMV'er) modtog støtte.
- 55,2 mio. mennesker blev støttet gennem foranstaltninger inden for beskæftigelse, social inklusion eller dygtiggørelse/uddannelse.
- Energiproduktionskapaciteten blev højnet med over 3 600 megawatt-timer/år fra vedvarende energikilder, mens det årlige primærenergiforbrug i offentlige bygninger blev sænket med 2,6 terawatt-timer/år (svarende til ca. 720 000 husholdningers årsforbrug af elektricitet).
- 2,3 mio. projekter modtog støtte til at gøre landbruget og SMV'er i landdistrikterne mere konkurrencedygtige og medvirke til at skabe arbejdspladser i landdistrikterne.
- I fiskeri- og akvakultursektoren blev der reddet 44 000 arbejdspladser og skabt over 6 000 nye job.
ESI-fondene stod også i frontlinjen for støtten til EU-landene og ‑regionerne med henblik på at afbøde covid-19-pandemien og dens økonomiske konsekvenser.
Takket være de midlertidige fleksibilitetstiltag, som blev indført i samhørighedspolitikken i kølvandet på sundhedskrisen, fik EU-landene mulighed for at omfordele uudnyttede midler under samhørighedspolitikken til prioriterede områder som f.eks. sundhedspleje, arbejdsfordelingsordninger og støtte til SMV'er.
ESI-fondene har siden pandemiens udbrud i 2020 og fortsatte hærgen i 2021 dækket nye behov hos sundhedsinstitutioner, forskere, virksomhedsejere, arbejdstagere og sårbare personer. Desuden hjalp ESI-fondene med at uddanne millioner af mennesker med lavt færdighedsniveau, hvoraf mange opnåede formelle kvalifikationer.
Og endelig spillede ESI-fondene en nøglerolle med hensyn til at fremme energieffektiviserende foranstaltninger, vedvarende energi, bygningsrenovering og markedsintegration som vigtige drivkræfter for EU's energisikkerhed. Samhørighedspolitikken har hjulpet EU-landene og ‑regionerne til at bekæmpe energifattigdom og samtidig nedbringe drivhusgasemissionerne og skabe bæredygtige job i bygge- og anlægssektoren.
Baggrund
Den årlige sammenfattende rapport om ESI-fondene, der dækker gennemførelsen i 2014-2020, kræves i henhold til artikel 53 i forordning (EU) nr. 1303/2013. I dette års rapport tages der bestik af udviklingen i den finansielle gennemførelse af ESI-fondene for perioden 2014-2020 frem til udgangen af 2021. Regnskabsperioden 2014-2020 slutter ved udgangen af 2023 i henhold til den såkaldte N+3-regel.
ESI-fondene er et af de største investeringsinstrumenter under EU-budgettet og støtter den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed i Europas regioner samt deres modstandsdygtighed og genopretning efter krisen i de seneste år.
De omfatter:
- Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
- Den Europæiske Socialfond
- Samhørighedsfonden
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
- Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
De målsætninger, der forfølges med ESI-fondene, omfatter:
- forskning og innovation
- digitale teknologier
- støtte til lavemissionsøkonomien
- bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
- små virksomheder
- intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
- beskæftigelse og bedre uddannelse og erhvervsuddannelse
- styrkelse af den offentlige forvaltnings institutionelle kapacitet
- bymæssig udvikling og territorialt samarbejde (Interreg).
De europæiske struktur- og investeringsfonde skaber reel europæisk merværdi gennem skræddersyede vækstfremmende investeringer til gavn for regionaludvikling. ESI-fondene var i spidsen af indsatsen over for coronaviruspandemien og følgerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. ESI-fondene vil også fremover spille en afgørende rolle for retfærdig vækst og genopretning i EU.
Valdis Dombrovskis, ledende næstformand med ansvar for handelspolitik - 31/01/2023
Samhørighedspolitikken har fungeret som en livline, der støtter EU-landenes og ‑regionernes håndtering af den seneste tids kriser. Dette har forhindret en forværring af de interne forskelle i EU og styrket den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU. Dens resultater og konkrete fordele for vores borgere fremgår tydeligt af denne rapport. Områder, der lades i stikken, kan med tiden udvikle sig til åbne sår i vores demokratier. Som europæere er én af vores centrale værdier at sikre, at alle mennesker og alle områder tæller med, og at vi alle sammen kan få del i vores fælles velstand.
Elisa Ferreira, kommissær med ansvar for samhørighed og reformer - 31/01/2023
Det glæder mig, at ESI-fondene fortsat spiller en nøglerolle med hensyn til at lette borgernes adgang til erhvervsuddannelse og beskæftigelse og at bekæmpe fattigdom. I årenes løb — og ikke mindst i disse prøvende tider efter covid-19-pandemien og Ruslands uberettigede invasion af Ukraine — er denne EU-støtte afgørende for at sikre alle menneskers lige adgang til muligheder.
Nicolas Schmit, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder - 31/01/2023
Yderligere oplysninger
- Sammenfattende rapport (med bilag) for 2022 om gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde
- Åben dataplatform for ESI-fondene — en vejledning i investeringsfremskridt
- Åben dataplatform for samhørighedspolitikken
- Kohesio
@VDombrovskis @ElisaFerreiraEC @NicolasSchmitEU @EUinmyRegion @EU_Social