Generalprøve

"Tror De ikke, at de er klar til at træde ind i Den Europæiske Union?", spørger en let humoristisk, men velmenende Andrzej Chrobak, chefrådgiver for grænseoverskridende samarbejde ved kontoret for omstrukturering og modernisering af landbruget (ARIMR), der forvalter SAPARD-programmet1 i Polen. Han lader sin franske gæst besøge en række landbrugsbedrifter, der modtager støtte fra programmet. To af støttemodtagerne er Jadwiga og Zdzislaw Sidorek, mælkeproducenter i Jeleniewo, der takket være en støtte fra SAPARD på 12 400 euro har kunnet forbedre forholdende i deres nye kostald for 35 køer, så de opfylder EU's standarder. "Vi har introduceret en sekundær efterspørgsel", anfører Zdzislaw. "10 000 euro, der i denne omgang blandt andet er anvendt til at købe en ny slags madras, som hjælper dyrenes velvære." Familien Sidoreks initiativ er ganske typisk for disse polske landmænd. Det er oftest unge mennesker fast besluttet på at videreføre og videreudvikle deres bedrift, når Polen træder ind i EU. "De er ægte iværksættere, frivillige, ukomplicerede og åbne over for innovation", tilføjer Grzegorz Chelminski, fra ARIMR's regionale kontor. Vi befinder os i den nordlige del af Podlaskie voivodie (region), nærmere bestemt i de såkaldte poviats (distrikter) Augustow, Suwalki, Grajewo og Sejny, i det nordøstligste hjørne af Polen ved grænsen mellem Polen, Belarus og Litauen. Den russiske enklave Kaliningrad er heller ikke langt væk. I dette område er mælkeproduktion den vigtigste aktivitet inden for landbruget. SAPARD finansierer således hovedparten af de investeringer, der er møntet på at forbedre produktionen og den miljømæssige forvaltning af mejerigårdene: ensileringsmateriel, malkemaskiner, anlæg til behandling af dyrisk affald, ajlespreder osv. Familien Sidoreks har kun én bekymring: "at være de eneste mælkeproducenter i distriktet, som opfylder EU-normerne, med risiko for, at mejeriet må dreje nøglen om på grund af manglende rentabilitet. Her er det den afventende politik, der regerer. Mange landmæng beslutter først, om de vil videreføre deres bedrift, efter tiltrædelsen." Og apropos mejerier er mejeriet i Grajewo (450 ansatte) en af seks produktionsanlæg i kooperativet "Mlekpol", der har 13 000 medlemmer og 15 000 leverandører. Kooperativet driver virksomhed i Mazury og i det nordlige Podlaskie, men markedsfører sit produktudbud i hele landet. Det er den første polske producent af UHT-mælk, og den har her investeret 4 mio. EUR i at installere et smørproduktionssystem. 40% af omkostningerne til det yderst avancerede udstyr - "helt i top i Europa" i henhold til produktionschefen Groszyk Zbigniew - dækkes af SAPARD. Til fods, til hest, i kajak Podlaskie har et BNP pr. indbygger, der i 2001 kun lå på 31% af gennemsnittet for EU15 (mod 41% for hele Polen og 64% for Warszawa-regionen). Det er en fattig region, men det har et stort potentiale. Den nordlige del har blandt andet en række betydelige turistmæssige fordele: Det er den korteste vej, som forbinder Finland til Centraleuropa via de baltiske lande. Regionen har godt et tusinde søer, og halvdelen af området består af store skovområder, herunder en af de sidste urskove i Europa. Det er et rent paradis, uhyre velegnet til spadsereture og andre naturaktiviteter, både til fods, på cykel, til hest, i båd, i kano eller i kajak. Det enorme netværk af indsøer og Augustow-kanalen, som er bygget efter den franske "Canal du Midi", giver mulighed for at tage på lange udflugter over flere dage i kano, kajak og andre bådtyper. Man har allerede udnyttet denne omstændighed, idet der i Augostow (30 000 indbyggere) er tre båd- og yachtbygningsfirmaer med en samlet arbejdsstyrke på godt 1 000 ansatte. Augustow Kommune fik støtte fra PHARE2 til at iværksætte et ambitiøst program (7 mio. EUR, heraf 4,2 mio. EUR i EU-bidrag) til byfornyelse og udvikling af turismen omkring kanalen. De kommunale myndigheder har tænkt sig at lade turismen være katalysator for byens udvikling. Byen har siden 1993 haft et kursted, der har 4 000 sengepladser og 100 000 besøgende om året. "Hensigten er at forlænge sæsonen, der stadig ligger i juli og august og tiltrække flere udenlandske turister for at skabe flere arbejdspladser", forklarer Leslek Cieslik, Augustows borgmester. På trods af, at Augustow har en række erhverv, herunder skibsbygning, fremstilling af landbrugsmaskiner, et kursted og en cigaretfabrik, har arbejdsløsheden i Augustow aldrig ligget under 16%, selv om sommeren. Kanal PHARE-projektet "Upgrading and Marketing the Augustow Canal" betragtes af Europa-Kommissionens delegation i Warszawa som "en af Polens mest komplekse EU-projekter". Det omfatter istandsættelsen af 2,8 km kanalbred. Herudover består det også af istandsættelsen af fem hovedfærdselsveje fra byen til kanalen, herunder et stykke af Via Baltica med alt fra kloakrør og belysning til brosten og gademøbler, et informationskontor på den centrale plads (i form af en båd i futuristisk arkitektur) med turistkiosk, cafeteria, konferencelokale osv. Derudover er diverse lokaler i bycentrum reserveret til at huse virksomheder. Projektet gennemførtes mellem foråret og sommeren 2003 og udgør et integreret og struktureret projekt, der forener den økonomiske udvikling og indbyggernes livskvalitet. "Nu gælder det bare om at finde de rette værktøjer - webside, brochurer, stande osv. - til markedsføring af kanalen i udlandet", tilføjer Jerzy Demianczuk, projektleder og viceborgmester i Augustow, der desuden bemærker, at projektet i Augustow kun er begyndelsen. "Vi håber, at projektet kan sætte andre ting i gang langs kanalen. Den har 14 sluser i Polen, herunder én på grænsen til Belarus og fire i Belarus selv. Belarus' myndigheder har i øvrigt besluttet at renovere sluserne i 2005 og anlægge et checkpoint ved grænseslusen til at tage sig af grænseformaliteter for kanoturister." 31 km nord for Augustow ligger byen Suwalki (68 000 indb.), som er noget mere industrialiseret. Her er 150 SMV'er beskæftiget inden for primær og sekundær træforarbejdning. Dertil kommer osterier, fjerkræproduktion og metallurgi. En frizone, der oprettedes i 1996, huser en snes virksomheder inden for diverse sektorer. Arbejdsløsheden i byen er imidlertid over 22%, hvilket har givet anledning til en række sociale problemer og kriminalitet. Mellem 1995 og 1999 iværksatte Suwalki Kommune ni PHARE-projekter for i alt 1,7 mio. EUR, heraf 0,6 mio. EUR i EU-bistand. Disse projekter har først og fremmest omhandlet vejvæsen og små byinfrastrukturer. Et PHARE-program, "Økonomisk og social samhørighed 2002", yder delvis finansiering (1,94 mio. EUR ud af 2,88 mio. EUR i samlede omkostninger) til konstruktion af tekniske infrastrukturer og adgangsveje til 25 ha forskerparker. Suwalki har i øvrigt været en af de første byer, der modtog støtte fra ISPA3 i Polen. Projektet "Forbedring af vandkvaliteten i Suwalki", som lanceredes i 2001 (samlede omkostninger: 12,468 mio. EUR, heraf 50% i EU-bidrag), har til formål at bringe hele kloaknettet og vandforsyningsnettet for Suwalki og andre småbyer i kommunen op til EU-standard: konstruktion af 25 km vandledninger, 55 km kloakrør, 44 pumpestationer og 2 rensningsanlæg; oprettelse af et vandrensningsanlæg med en kapacitet på 600 m³ i timen; installation af generatorer, som kører på vedvarende energi, især biogas, i Suwalkis rensningsanlæg; anskaffelse af et fjernstyringsanlæg til 9 pumpestationer; udarbejdelse af en styreplan til forvaltning af vandressourcerne. Økologi, økonomi, pædagogik ISPA-projektet bidrager ikke blot til en forbedret livskvalitet for lokalbefolkningen, men også til at beskytte det helt enestående vandmiljø i Wigry-nationalparken (150 km²), som en række småsamfund i Suwalki støder op til. "Denne anden meget positive følge af projektet er meget vigtig både ud fra et økologisk og et økonomisk synspunkt", forklarer Jozef Gajewski, Suwalkis borgmester. "Turismen er også her en vigtig udviklingsakse, og parken med sine søer og bævere er den største turistattraktion." Borgmesteren gennemløber den lange liste af projekter, som han godt kunne tænke sig at realisere: revitalisering af bycentrum, renovering af 146 gamle bygninger, bedre udnyttelse af en lille flyveplads, anlæggelse af cykel- og ridestier og langrensstier... "Det er ikke ideer der mangler. Egentlig heller ikke ressourcer. Hvad der mangler mest af alt er mere fundamentalt, nemlig gode kommunikationsforbindelser med omverdenen for at bryde regionens isolation." "Vi ønsker også at etablere en forskerpark og et center for grænseoverskridende innovation med tanke på Litauen", fortsætter Przybysz Darlusz, der er ansvarlig for ISPA-miljøprojekter for Suwalki Kommune. "ISPA gør os i stand til at iværksætte en række mindre projekter, som kan være særdeles nyttige for det grænseoverskridende samarbejde. Det er for eksempel tilfældet med de spildevandsseparatorer, der er installeret på Czarna Hancza, som også løber gennem Litauen." Witliasz Rychlik, formand for vandselskabet i Suwalki, ser en anden fordel ved ISPA-projektet: "rent metodemæssigt har ISPA lært os meget. Det er på grund af disse projekter, at vi er blevet bekendt med Fællesskabets ånd, procedurer og gode praksis. Vi er omsider klar til at tilslutte os Unionen!" (1) SAPARD-programmet ("Special Accession Programme for Agriculture and Rural Development") lanceredes i 2000 for at lette tilpasningen af landbrugsstrukturer og landdistrikter i kandidatlandene i Central- og Østeuropa. (2) PHARE ("Pologne, Hongrie, Aide à la Restructuration Economique") oprettedes i 1989, oprindelig for Polen og Ungarn. Programmet opererer i alle de Central-og Østeuropæiske lande. PHARE's aktiviteter er koncentreret om to prioriteter: for det første at hjælpe kandidatlandenes myndigheder med at tilegne sig de nødvendige færdigheder for at kunne drage nytte af de resultater, som Fællesskabets har opnået og for det andet at støtte investeringer inden for de områder, hvor det er mest nødvendigt, nemlig grundlæggende infrastrukturer, erhvervsliv og sociale foranstaltninger. (3) ISPA (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument") foretager store investeringer i projekter inden for miljøbeskyttelse og transportinfrastrukturer i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn. I perioden 2000-2004 godkendte Europa-Kommissionen 324 projekter for en samlet ISPA-støtte på 7 mia. EUR.