Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Hvilke regler gælder for dig?

Når du flytter inden for EU, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, er du altid kun omfattet af lovgivningen i ét land. Det er socialsikringskontorerne, der vurderer, hvilket lands lovgivning der er gældende for dig i henhold til EU's regler. 
Find en kontaktinstitution i vores katalog

Du arbejder i ét land

Du er som grundregel omfattet af den lovgivning, der er gældende i det land, hvor du har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed. Det har ingen betydning, hvor du har bopæl, eller hvor din arbejdsgiver har hjemsted. 

Du arbejder i ét land og bor i et andet land

Hvis du arbejder i et andet land end det, du bor i, og dagligt eller mindst en gang om ugen rejser tilbage til dit bopælsland, er du såkaldt grænsearbejder. Det land, hvor du arbejder, er ansvarligt for dine sociale sikringsydelser. Der gælder særlige regler for sundhedspleje og arbejdsløshed. Få mere at vide på siden med spørgsmål og svar.

Du er udstationeret i et andet land

Hvis du af din arbejdsgiver (eller af dig selv, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende) bliver sendt ud for at arbejde i et andet land i en periode på højst 24 måneder, er du stadig forsikret i dit oprindelsesland. Det er tilfældet for de såkaldte "udstationerede arbejdstagere", som er underlagt særlige betingelser. Få mere at vide på siden med spørgsmål og svar.

Du arbejder i mere end ét land

  • Hvis du udøver en væsentlig del af din erhvervsaktivitet, dvs. mindst 25 %, i dit bopælsland, er du dækket af lovgivningen i dette land.
  • Hvis du ikke udøver en væsentlig del af din erhvervsaktivitet i dit bopælsland,er du dækket af lovgivningen i det land, hvor din arbejdsgiver har registreret hjemsted eller hovedsæde.
  • Hvis du arbejder for flere arbejdsgivere, der har hjemsted i forskellige lande, vil du være omfattet af lovgivningen i dit bopælsland, også selv om du ikke udøver en væsentlig del af din erhvervsaktivitet der.
  • Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, og du ikke udøver en væsentlig del af din erhvervsaktivitet i dit bopælsland, er du dækket af lovgivningen i det land, hvor du udøver størstedelen af dine erhvervsaktiviteter.
  • Hvis du som ansat eller selvstændig erhvervsdrivende udøver erhvervsaktiviteter i forskellige lande, er du forsikret i det land, hvor du er beskæftiget.
    Find en kontaktinstitution i vores katalog

Hvis du ikke er i arbejde

Hvis du ikke er i arbejde, er du stadig omfattet af EU's regler. Få mere at vide på siden med spørgsmål og svar.

Det Forenede Kongerige

Fra 1. januar 2021 finder EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke længere anvendelse på og i Det Forenede Kongerige. Rettighederne for de personer, som er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, vil dog fortsat være beskyttet.

For personer, der ikke er omfattet af udtrædelsesaftalen, reguleres koordineringen af de sociale sikringsordninger mellem EU og Det Forenede Kongerige af den relevante protokol til handels- og samarbejdsaftalen. Selv om protokollen ligner EU-reglerne og har et omfattende anvendelsesområde, giver den ikke samme beskyttelsesniveau som EU-forordningerne.

Flere oplysninger

Se vores spørgsmål og svar for at få mere at vide.

Del denne side