Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Danmark - Børnepasning

Her kan du få information om, hvem der har ret til en plads i et dagtilbud, pasningsmuligheder, omkostninger, tilskud og hvordan du tilmelder/ansøger om dagtilbuddene.

Hvad er jeg berettiget til?

I Danmark sikrer garantien for en plads i et dagtilbud, at alle børn fra 26 uger og indtil skolealderen er berettiget til en plads i et dagtilbud. Ønsker du en plads til dit barn ved alderen 26 uger, har kommunen 4 uger til at tilbyde en plads.

Kommunen bestemmer deadlines og retningslinjer for ansøgning.

Du kan anmode om et bestemt sted, og kommunen vil forsøge at efterkomme dit ønske.

Du kan søge om at få dit barn passet fra ca. 6-10-års alderen i en SFO/fritidsordning.

Fritids- og ungdomsklubber tilbyder aktiviteter for ældre børn, der dog ikke er pasningsordninger.

Hvilke betingelser skal jeg opfylde?

Vær opmærksom på følgende i forhold til barnets ret til en plads i et dagtilbud fra alderen 26 uger til skolealderen:

  • Dit barn og du, som forælder, skal opholde dig lovligt i Danmark. Det bliver bl.a. vurderet ud fra, hvor længe I har opholdt jer i Danmark, om I har en folkeregisteradresse og om I har til hensigt at opholde jer fast i Danmark.
  • Hvis du er statsborger i et EU/EØS-land og arbejder i Danmark, har du ret til samme sociale fordele som danske statsborgere. Dvs. at dit barn har ret til en plads i et dagtilbud inden for jeres kommune.
  • Hvis du fx bor i Tyskland eller Sverige, men arbejder i Danmark (dvs. at du er grænsegænger), har barnet ret til en plads i - og et tilskud til - et dagtilbud i den kommune, hvor du arbejder. Arbejdskommunen bliver anset som din bopælskommune. Hvis du arbejder i forskellige kommuner, kan du selv vælge, hvilken kommune, du ønsker at få barnet passet i.
  • Du kan ikke bruge tilskud til privat pasning (fra Danmark) i andre EU-lande end i Danmark. Det gælder også, hvis du er EU-borger og arbejder i Danmark, men har bopæl i et andet EU-land.
  • Du skal selv tilmelde barnet en fritidsordning på borger.dk og indskrive barnet på en skole.

Hvad har jeg ret til og hvordan gør jeg krav?

Som statsborger i et EU/EØS-land, der arbejder i Danmark, har du ret til samme sociale fordele som danske statsborgere. Dit barn har derfor ret til at blive passet i et dagtilbud alle hverdage, fra det er 26 uger gammelt, til det når skolealderen (pasningsgaranti).

Hvis kommunen ikke kan overholde denne pasningsgaranti, har du ret til enten at få:

  • dækket udgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune – eller;
  • dækket udgifterne til en plads i et privat drevet pasningstilbud – eller;
  • et økonomisk tilskud til at passe dit eget barn.

Kan mit barn blive passet i en anden kommune?

Hvis det er mere praktisk at få dit barn passet i en anden kommune, kan der også være mulighed for det. Det kræver dog, at jeres nabokommune ikke har lukket ventelisten for børn, der bor uden for kommunen. Vær opmærksom på, at din egenbetaling måske bliver højere, da den afhænger af serviceniveauet. Hvis du flytter, har dit barn ret til at blive i samme daginstitution. Få mere information om pasning i andre kommuner.

Som forældre har du også mulighed for selv at oprette et pasningstilbud. Du kan læse mere om at oprette henholdsvis privat dagpleje, selvejende institution, privat institution eller en privat pasningsordning.

Hvad er udgifterne til dagtilbud?

Vær opmærksom på, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter:

  • prisen for at have dit barn i dagtilbud;
  • hvornår dit barn skal skrives op på venteliste;
  • om du kommer bagerst i køen som tilflytter(-e) fra en anden kommune.

Dit barn har ret til en plads senest 3 måneder efter, du har ansøgt om en. Dog gælder følgende regler:

Fordeling af omkostninger for plads i daginstitution:

Kommunens minimumsbidrag

Forældres maksimale egenbetaling

Børn under skolealderen

75 %

25 %

Børn over skolealderen (typisk plads på fritidshjem)

70 %

30 %

Bemærk, at kommunen betaler tilskuddet til det dagtilbud, hvor dit barn har plads og derfor ikke direkte til dig som forælder. Det gælder også, hvis du ønsker, at dit barn skal have en plads i en godkendt privatinstitution. Du skal selv henvende dig til institutionen, der også selv fastsætter forældres egenbetaling for pladsen.

Kan jeg få tilskud til forældre-/egenbetaling?

Vær opmærksom på, at du måske kan få reduceret din egenbetaling ved at få et såkaldt økonomisk fripladstilskud af kommunen.

Det er kommunens afgørelse ud fra husstandens indkomst. Tilskuddet bliver beregnet ud fra den samlede husstandsindkomst, hvis begge forældre bor sammen med barnet. Fripladstilskuddet vurderes ud fra dén af forældrenes indkomst, hvor barnet har sin registrerede adresse (også når begge forældre har forældremyndigheden).

Samlet husstandsindkomst

Fripladsandel (2023)

op til 193.500 kr.

100 % friplads

mellem 193.501 og 197.792 kr.

95 % friplads

mellem 197.793 – 601.199 kr.

Fripladstilskuddet bliver
nedsat med 1 % point for hver 4.291 kr. i indtægtsstigning

på 601.200 kr. og derover

0 % fripladstilskud

Bemærk, at ovenstående indtægtsgrænser forhøjes med 7.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år og med yderligere 67.719 kr., hvis du er enlig forælder, der har ret til fripladstilskud. Læs også om henholdsvis behandlingsmæssigt og socialpædagogisk fripladstilskud.

Hvis der er mere end ét barn fra husstanden i en daginstitution m.v., kan du desuden få et søskendetilskud (også i en fritidsordning/SFO). Dvs., at du skal betale det fulde beløb for den dyreste institutionsplads, men kun 50 % for de øvrige pladser. Både biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, som bor sammen, opfattes som søskende i denne sammenhæng. Få mere information om tilskud til dagtilbudsplads og forældrebetaling.

På Borger.dk. kan du læse mere om de enkelte tilbud og via forskellige formularer ansøge om og tilmelde dine børn til forskellige pasningsordninger. Læs bl.a. om:

Du kan også klage over en afgørelse om børnepasning.

Ydermere tilbyder Børne- og Undervisningsministeriet information om dagtilbud og om aktiviteter efter skole/legeprogrammer samt fritids- og ungdomsklubber.

Ordforklaringer

  • Borger.dk er din indgang til det offentlige. Her kan du få mere information om børne- og ungeydelsen.
  • SFO er en forkortelse for skolefritidsordning og hører under folkeskolen, mens et fritidshjem er et pasningstilbud, der hører under kommunens dagtilbud. Begge institutioner henvender sig til børn fra cirka 6-10-års alderen.

Skemaer, som du muligvis skal udfylde

borger.dk kan du få overblik over børnepasning og søge om friplads og diverse tilskud.

Kend dine rettigheder

På linkene nedenfor kan du få information om dine juridiske rettigheder. De henviser dog ikke til Europa-Kommissionens websteder og repræsenterer derfor ikke Kommissionens synspunkter:

Europa-Kommissionens publikation og websted:

Hvem skal du kontakte?

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

DANMARK

Tlf. 3392 5000

E-mail: uvm@uvm.dk

Få mere information om dagtilbud og anden relevant information på borger.dk. Du kan også få hjælp til selvbetjening på borger.dk via telefon 1881 eller 7010 1881.

Hvis du ikke har mulighed for at bruge selvbetjeningsløsningen på nettet, kan du bl.a. få hjælp i kommunens borgerservice. Find din kommunes borgerservice.

Relaterede nyheder

Der er ingen relaterede nyheder fra de seneste 6 måneder.

Del denne side