Send til en ven
RSS
google +
Printervenlig version

af Xavier Prats Monné, generaldirektør for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed ved EU-Kommissionen

af Xavier Prats Monné, generaldirektør for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed ved EU-Kommissionen

Den nye rapport Health at a Glance: Europa 2016 , som blev offentliggjort den 23. november, er det foreløbige resultat af den første toårige runde af den cyklus, der kaldes Sundhedstilstanden i EU. Dette initiativ giver medlemslandene pålidelige sundhedsoplysninger og gennemarbejdede ekspertanalyser, som de kan bruge som udgangspunkt for evidensbaseret politik. 

Rapporten, som også bidrager til at fastlægge områder, hvor EU-tiltag i særlig grad giver merværdi, undersøger helbredstilstanden og sundhedssystemerne i EU's medlemslande og gør opmærksom på de faktorer, der hindrer systemerne i at være så effektive, tilgængelige og modstandsdygtige, som de kunne være.

Der er både gode og dårlige nyheder i rapporten.  F.eks. er det godt, at mere end en million dødsfald i EU måske kan undgås.  Og det er samtidig en dårlig ting, for det betyder, at mere end en million mennesker i EU er fortsat dør af sygdomme og skader, som kunne have været forebygget.  Rapporten skal hjælpe os med at forstå, hvordan vi kan ændre dette.  Den viser f.eks., at 16 % af de voksne i EU er svært overvægtige, og at 20 % af dem ryger – der er tale om risikofaktorer, som der faktisk kunne gøres noget ved. 

Rapporten viser desuden, at vores sundhedssystemer også lider under nogle dårligdomme, der kunne forebygges.  27 % af patienterne i EU tager direkte på skadestuen, fordi de ikke har adgang til primær sundhedspleje.  15 % af sundhedsudgifterne betaler patienterne direkte af egen lomme, og der er generelt 10 gange større sandsynlighed for, fattige europæere har svært ved at få ordentlig sundhedspleje end mere velstillede EU-borgere.  Og selv om man ikke kan sætte en pris på sundhed, kan man godt lægge den økonomiske effekt af dårlig sundhedstilstand sammen med omkostningerne ved utilstrækkelige sundhedssystemer. F.eks. mister den europæiske økonomi hvert år ca. 115 milliarder euro i produktivitet, fordi folk i den erhvervsaktive alder dør for tidligt af årsager, der i mange tilfælde kunne have været undgået. Det er den slags problemer, som vi håber, at vi med initiativet Sundhedstilstanden i EU bliver bedre til at identificere og analysere. Det næste skridt er at udarbejde landespecifikke sundhedsprofiler for alle 28 EU-lande. De skal give en oversigt over den aktuelle situation og understrege de særlige forhold og udfordringer, der kendetegner hvert enkelt medlemsland. Profilerne vil ligge klar til denne tid næste år.

Rapporten Health at a Glance, der er udarbejdet af OECD i samarbejde med EU-Kommissionen, giver, som navnet antyder, et samlet overblik over sammenlignelige sundhedsdata fra de forskellige medlemslande. Hele cyklussen Sundhedstilstanden i EU skal munde ud i en tilbundsgående undersøgelse, som vil være baseret på denne rapport og på de detaljerede sundhedsprofiler for hver enkelt medlemsland.

Som afslutning på cyklussen vil Kommissionen offentliggøre en analyse, der skal ledsage profilerne og knytte resultaterne sammen med den bredere EU-dagsorden. Medlemslandene vil derefter blive tilbudt udveksling af bedste praksis, som de kan deltage i på frivillig basis.

Det er vigtigt at huske, at vi med disse sundhedsprofiler ønsker at give landene en hjælpende hånd og ikke at pege fingre ad nogen.  Det endelige mål er naturligvis ét, vi er fælles om, nemlig at hjælpe EU's borgere med at få adgang til den bedst mulige sundhedspleje og at forebygge sygdom og fremme sundhed for alle, uanset hvilket medlemsland, de har hjemme i.

Offenliggørelsen af den nye rapport, Health at a Glance: Europe 2016, falder sammen med vedtagelsen af en samarbejdsaftale mellem EU-Kommissionen og OECD. Vores styrkede samarbejde vil medvirke til at øge vores viden om sundhedssystemer og deres funktion, så vi kan udvikle nye metoder med mennesket i centrum til måling af erfaringer og resultater og blive i stand til at lave bedre økonomiske analyser af folkesundheden og sundhedssystemerne.

The State of Health in the EU

Mere om dette emne