Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Resultater på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder

Nu, hvor vi er på vej ud af pandemien og skal indføre de nødvendige reformer og sætte fart på den grønne omstilling og digitaliseringen, mener jeg, at det er tid til skabe et fornyet socialt regelsæt. Et regelsæt, som skal sikre solidaritet mellem generationerne. Et regelsæt, som belønner de iværksættere, der tager hånd om deres medarbejdere. Som fokuserer på beskæftigelse og skaber muligheder. Som vægter færdigheder, innovation og social beskyttelse lige højt."

Kommissionsformand Ursula von der Leyen, den 20. januar 2021

 

Indsatser

De 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder skal på baggrund af 20 hovedprincipper skabe nye og bedre rettigheder for borgerne. Se den letlæselige udgave af de 20 principper.

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

Handlingsplanen indeholder konkrete initiativer, der skal omsætte den europæiske søjle for sociale rettigheder til virkelighed. Den indeholder desuden en række overordnede mål, som EU skal nå frem til 2030.

Baggrund

De europæiske samfund står for den største ligestilling i verden, for de højeste standarder på arbejdsmarkedet og for en bredt funderet velfærd. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerede den europæiske søjle for sociale rettigheder i 2017 på topmødet i Göteborg. Søjlen indeholder 20 hovedprincipper, der tilsammen udgør et pejlemærke i udviklingen frem mod et stærkt, socialt Europa, som er retfærdigt, inkluderende og fuld af muligheder for mennesker i det 21. århundrede.

Der udestår stadig et stort arbejde, før søjlens 20 principper kan bidrage til mere retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og stærke velfærdssystemer til gavn for alle europæere. Med sin handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder har Europa-Kommissionen søsat en række konkrete initiativer med netop det formål. Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder er et fælles ansvar, der deles af EU-institutionerne, nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Det sociale topmøde i Porto og det sociale Portotilsagn

Det sociale topmøde i Porto den 7.-8. maj 2021, som var indkaldt af det portugisiske formandskab, gav anledning til at stadfæste forpligtelserne og ambitionen om at sætte mennesket i centrum under genopretningen i Europa og efterfølgende. Det sociale topmøde i Porto var også en anledning til at samle alle kræfter og på højeste politiske niveau bekræfte forpligtelserne til at føre søjlen for sociale rettigheder ud i livet.

Den 7. maj tilsluttede topmødedeltagerne sig med det sociale Portotilsagn de tre overordnede 2030-mål, der er fastsat i Kommissionens handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Den 8. maj vedtog medlemmerne af Det Europæiske Råd Portoerklæringen om sociale anliggender.

Den 25. juni udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med de overordnede EU-mål for handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder i overensstemmelse med Portoerklæringen.

Det Europæiske Forum for Beskæftigelse, Sociale Rettigheder og Arbejdsmarkedsforhold

Den 16.-17. november 2022 drøftede repræsentanter for Europa-Kommissionen og en række ministre og akademikere sammen med politiske beslutningstagere og interessenter de aktuelle samfundsmæssige udfordringer og muligheder i forbindelse med den grønne omstilling på det første europæiske forum for beskæftigelse og sociale rettigheder.

Leveomkostningerne er i øjeblikket det største problem for mange mennesker i hele EU. Da energiforsyningen bliver prioriteret højt på grund af krigen i Ukraine, lægger folk stor vægt på at betale deres regninger. Hvis EU skal opfylde sine klimaambitioner, skal de rette politikker være på plads, så vi sikrer, at omstillingen er socialt retfærdig, og alle bliver inkluderet.

Temaet for den anden udgave af det europæiske forum for beskæftigelse og sociale rettigheder den 16.-17. november 2023 var effekten af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet.

Hurtig teknologisk omstilling og nye digitale teknologier skaber nye job, udvider adgangen til uddannelse og øger produktiviteten og effektiviteten. Men disse fremskridt gør det samtidig tydeligt, at der er en voksende ulighed og manglende gennemsigtighed globalt. Talerne på forummet fortalte om, hvordan vi kan sikre retfærdighed, inklusivitet og gennemsigtighed, mens vi lærer at navigere i den nye arbejdsverden.

Følg den seneste udvikling, og engagér dig

Del denne side