Dansk
Vælg dit sprog
Marc Lemaître, for et år siden gav du et interview til Panorama, og da talte vi meget om Ccovid-19-pandemien og om, hvordan samhørighedspolitikken var en af Europas førstehjælpere i krisen og et instrument til genopretning. Kan du fortælle os, hvordan det har udviklet sig siden da?
Ja, faktisk har samhørighedspolitikken stået i spidsen for Europas reaktion: Vi har givet medlemsstaterne mulighed for at mobilisere næsten 23 mia. EUR af ubrugte samhørighedspolitiske ressourcer – hvoraf 13 mia. var til rådighed så hurtigt som inden for de første seks måneder. Disse nødhjælpsmidler blev brugt til at købe livsvigtigt medicinsk udstyr, holde virksomheder i gang under nedlukninger og give en vis basisindkomst til de hårdest ramte. Uden denne kortsigtede hjælp fra lovgivningspakkerne CRII og CRII+, som vi var i stand til at udrulle meget hurtigt, ville konsekvenserne for vores befolkninger og økonomier have været langt mere ødelæggende. Bagefter kom REACT-EU (Recovery Assistance for Cohesion and the Territories of Europe), et af de største programmer under Next Generation EU, som beløb sig til 50,6 mia. EUR i ny og supplerende finansiel støtte. REACT-EU fortsatte og udvidede foranstaltningerne i forbindelse med kriseindsats og kriseafhjælpning, med en overgang til langsigtet genopretning i form af støtte til projekter, som ikke kun afhjælper konsekvenserne ved krisen, men også investerer i aktiviteter, der bidrager til en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien. Endelig fokuserer vi nu på de forskellige elementer i CARE-pakken – en samhørighedsaktion for flygtninge i Europa – der leverer en hurtig reaktion på konsekvenserne ved Ruslands invasion af Ukraine og repræsenterer en udvidet reaktion på den fortsatte påvirkning, som covid-19-pandemien giver.
Dette fører direkte til vores næste spørgsmål: I starten af året, da kontinentet langsomt var ved at slippe ud af pandemien, startede krigen i Ukraine. Kan du fortælle mere om CARE-pakken, du nævnte lige før?
På grund af den russiske invasion af Ukraine er millioner af ukrainere flygtet i sikkerhed i Den Europæiske Union. For at hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at håndtere denne tilstrømning har Kommissionen fremsat to forslag, som blev vedtaget med rekordfart i april sidste år – CARE og den øgede forhåndsfinansiering fra REACT-EU-midler (som vi uformelt kalder CARE 2). CARE omfatter målrettede ændringer af den retlige ramme for 2014-2020, der blev fastsat for samhørighedspolitikken, og af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede. Den kan finansiere investeringer i infrastruktur, udstyr, produkter og sundhed og kan dække alle, der ankommer til EU som følge af den russiske aggression, uanset deres status. Indtil videre er næsten ti millioner mennesker ankommet til EU fra Ukraine gennem grænseovergangssteder i Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien. Medlemsstaterne har finansieret de første modtagelsesforanstaltninger over de nationale budgetter, herunder indkvartering, hjælp i form af basale fødevarer og fornødenheder, finansiel bistand, lægehjælp og sundhedsydelser, transport, adgang til arbejdsmarkedet, social og juridisk bistand, tilskud til værts-husstande, uddannelse og meget mere. Husk på, at efter CARE-forslagene kan sådanne foranstaltninger, der blev iværksat efter den 24. februar, være berettiget til refusion med tilbagevirkende kraft fra Kommissionen. De bredere økonomiske konsekvenser af den russiske aggression har imidlertid været mere alvorlige end først forventet, da den oprindelige CARE-pakke blev udarbejdet. Mange interessenter gav udtryk for bekymring over de konkrete vanskeligheder, som er opstået i forbindelse med gennemførelsen af investeringer, der støttes af samhørighedspolitikken under programmerne for 2014-2020, og som blev alvorligt hæmmet af mangel på materialer og arbejdskraft. Vi har reageret hurtigt ved at vedtage et forslag om FAST (fleksibel bistand til territorier) – CARE. Dette forslag indebærer en yderligere række fleksibilitetsforanstaltninger for at sikre en vellykket afslutning af investeringscyklussen for 2014-2020 og bidrage til at mindske budgetvirkningerne for medlemsstaterne ved at øge forhånds- og medfinansieringssatserne på en målrettet måde i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027.
Udover den umiddelbare støtte til dem, der flygter fra Ukraine, ser vi virkninger, som går ud over alle EU-borgere, for eksempel den stigende og konstant voksende energikrise. Kan du give konkrete eksempler på støtte fra samhørighedspolitikken til dette særligt vanskelige område?
Efter den russiske invasion af Ukraine vedtog Kommissionen den 8. maj en meddelelse om »REPowerEU: Fælles europæisk indsats for billigere, mere sikker og mere bæredygtig energi«. Ti dage senere blev meddelelsen suppleret med konkrete tiltag. Formålet med disse tiltag er at gøre Europa uafhængig af russiske fossile brændstoffer inden 2030. Rusland leverer over 40 % af EU’s samlede gasforbrug, 27 % af olieimporten og 46 % af kulimporten, og derfor har argumenterne for en hurtig og ren energiomstilling aldrig været stærkere og klarere. Nu er energibesparelser i endnu højere grad end tidligere den højeste prioritet for de foranstaltninger, der gennemføres gennem investeringer i samhørighedspolitikken for at hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at fjerne vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer.
Inden udgangen af dette år planlægger vi at vedtage en delegeret retsakt om mulighed for forenklede omkostninger. Dette vil være rettet mod energieffektivitet og vedvarende energi, og det vil gøre det muligt for myndighederne at gå hurtigere frem med tilbagebetalingen af de relaterede investeringer. Vi arbejder sammen med medlemsstaterne og regionerne om programmerne for perioden 2021-2027 for at bygge videre på tidligere investeringer og bidrage yderligere til et rent, sikkert og økonomisk overkommeligt energisystem i EU. Samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle i at styrke investeringerne i nye teknologier med vedvarende energi. Den kan dog gøre endnu mere, for eksempel ved at støtte yderligere investeringer i offshore-energi, innovation inden for modne vedvarende energikilder såsom sol- eller landvindkraft, biomethan og vedvarende brint, også lagringsaspekter.
Vi skal udvikle værdikæder i hele EU og styrke de eksisterende i nøglesektorer som for eksempel brint, batterier, solenergi eller vedvarende energi på havet. Industri- og energiomstillingen er en udfordring og samtidig en enorm mulighed, og de skal gå hånd i hånd. Vi har set mange værdifulde planer i denne henseende for programmerne for 2021-27, ikke mindst planerne om brint. Der er dog plads til yderligere tiltag, og jeg opfordrer alle myndigheder og interessenter til at gøre mere med den støtte, vi har til rådighed, herunder støtte til strategier for intelligent specialisering og interregionale innovationsinstrumenter.
Vi er også nødt til at fokusere på mennesker og regeringsførelse, især med hensyn til den kapacitet og ekspertise, der er til rådighed i forvaltningerne og i den private sektor, til at udforme og gennemføre de nødvendige projekter. I REPowerEU-pakken har vi foreslået at lancere et særligt støtteinstrument i form af teknisk bistand til regionale og lokale energiagenturer. Vi vil rigtig gerne samarbejde med forvaltningsmyndigheder med erfaring på dette område og andre, der er villige til at udforske og udvikle sådanne agenturer yderligere.
For at komme med nogle konkrete eksempler har vi også lanceret flere initiativer og finansielle instrumenter i løbet af sommeren for at yde konkret støtte til bekæmpelse af energikrisen på alle fronter. For eksempel er der inden for rammerne af programmet Nyskabende foranstaltninger for byområder, som blev lanceret for at byerne kan afprøve nye og uprøvede løsninger til at løse deres udfordringer, meget innovative projekter om energiomstilling og energifattigdom. Sådanne projekter i Göteborg, Paris og Viladecans (Barcelona) fremmer adfærdsændringer, fællesskabstilgange og indførelse af lavemissionsteknologier som eksempelvis naturbaserede løsninger til opvarmning/afkøling af bygninger og kvarterer. Mange af de byer, der deltager i programmet, er blandt de 100 byer, som er en del af missionen for klimaneutrale og intelligente byer. Vi lancerede også fi-kompas-modellen, som er iværksat af REGIO og Den Europæiske Investeringsbank, og som tilbyder en attraktiv kombination af tilskud og finansielle instrumenter inden for energieffektivitet. Den vil være med til at tilskynde til mere omfattende renoveringer og samtidig gøre det mere overkommeligt for husstande med lav indkomst, der lider af energifattigdom.
I betragtning af inflationsvirkningerne af krigen og genopretningen efter pandemien, hvad gør Kommissionen så for at løse de problemer, som de stigende priser i forskellige sektorer udgør for projekter under samhørighedspolitikken?
Vi er klar over de vanskeligheder, som medlemsstaterne står over for med hensyn til projekter under samhørighedspolitikken på baggrund af den generelt høje inflation, og især i byggesektoren. Kommissionen har udsendt vejledninger om, hvordan man kan håndtere stigende energipriser, indkøbsspørgsmål og støtteberettigede omkostninger til større projekter. De nationale myndigheder kan ændre de støttebeløb, der er fastsat i de tilskudsaftaler, der er indgået med støttemodtagerne, for at tage hensyn til ændrede omstændigheder (herunder for større projekter), så længe de relevante EU-regler og nationale regler overholdes. Det er medlemsstaternes og de ordregivende myndigheders ansvar at forvalte tilskudsaftaler og løbende kontrakter fra sag til sag.
Mere grundlæggende foreslår vi gennem FAST CARE at gøre det meget lettere i 2021-2027 at fortsætte og afslutte projekter, der er startet under programmerne for 2014-2020. Dette bør gøre det muligt for projekterne at tage hensyn til både forsinkelser som følge af mangel og prisstigninger.
C’est la rentrée: Hvad ser du som de umiddelbare prioriteter for regional- og byudviklingspolitikkerne i de kommende måneder?
Først vil jeg igen henvise til FAST CARE, som forventes at blive godkendt af medlovgiverne i oktober. Jo før pakken bliver vedtaget, desto hurtigere vil medlemsstaterne få den ekstra fleksibilitet og støtte, de har behov for, så de kan klare den nuværende vanskelige situation. Lige så vigtigt er det, at vi ønsker at afslutte vedtagelsen af alle partnerskabsaftaler og programmer for 2021-2027. Vi har indtil videre vedtaget 19 partnerskabsaftaler med 19 medlemsstater til et samlet beløb på ca. 330 mia. EUR til støtte for et grønt, digitalt, socialt og bedre forbundet Europa i de kommende år. Vi har også vedtaget omkring 100 finansieringsprogrammer, hvilket er en vigtig milepæl – men der er stadig 290 tilbage. Alle programmer skal være vedtaget inden udgangen af 2022, ellers vil tildelingen for 2022 gå tabt. Vi vil arbejde i døgndrift sammen med forvaltningsmyndighederne for at nå over målstregen inden årets udgang.
Der er også andre vigtige politiske initiativer undervejs, især den kommende meddelelse om situationen i regioner, der står over for tab af talenter. En første regional oversigt er under udarbejdelse. Når disse årlige oversigter er lanceret, vil de give et kortfattet billede af, hvor vi står med EU’s samhørighed på regionalt plan. I et skiftende og uforudsigeligt miljø vil det gøre det muligt at sikre det nødvendige løbende politiske fokus på samhørighedsudfordringer, som ellers er begrænset til årene efter offentliggørelsen af samhørighedsrapporterne.
Endelig er det også allerede nu tid til at forberede fremtiden, og kommissær Elisa Ferreira er ved at nedsætte en refleksionsgruppe for at skærpe vores overvejelser om de vigtigste udfordringer, som samhørighedspolitikken skal tage fat på efter 2027.