breadcrumb.ecName

Udnyttelse af talent i Europa: et nyt boost til EU's regioner

  • 17 January 2023
Udnyttelse af talent i Europa: et nyt boost til EU's regioner

Europa har talent. Men talent skal gødes, især fordi EU gennemgår en vigtig demografisk transition. Dette er endnu mere nødvendigt i regioner, der lider under en faldende arbejdsstyrke og en lav andel af personer med en videregående uddannelse, og i regioner, der er ramt af, at unge rejser væk.

Hvis der ikke gøres noget ved denne transition, vil den udløse nye og voksende territoriale forskelle, efterhånden som regionerne ældes og sakker bagud med hensyn til deres arbejdsstyrkes størrelse og færdigheder. Det kan ændre Europas demografiske landskaber og hæmme EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

At sikre, at regioner, der står over for en talentudviklingsfælde, bliver mere modstandsdygtige og attraktive, er afgørende for EU's indsats for ikke at lade nogen personer eller steder i stikken.

Kommissionen lancerer derfor i dag Talent Booster-mekanismen. Denne mekanisme vil hjælpe de EU-regioner, der er berørt af den hurtige nedgang i deres befolkning i den erhvervsaktive alder, med at uddanne, fastholde og tiltrække de mennesker, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at adressere virkningerne af den demografiske transition.

Mekanismen præsenteres i dagens meddelelse om udnyttelse af talent i Europas regioner og er det første vigtige initiativ i 2023, der bidrager til det europæiske år for færdigheder, der er foreslået af Kommissionen, og som har til formål at sætte nyt skub i omskoling og opkvalificering. Meddelelsen indeholder skræddersyede, stedbaserede og flerdimensionelle løsninger, herunder anvendelse af eksisterende EU-midler og initiativer til at støtte de regioner, der er hårdest ramt af den igangværende demografiske transition og dens bivirkninger, og forhindre, at der opstår nye og øgede territoriale forskelle i EU.

Kommissionen offentliggør i dag også sin 2023-rapport om konsekvenserne af de demografiske forandringer, som opdaterer demografirapporten fra 2020. Det tager de demografiske tendenser og de virkninger, der er blevet peget på i lyset af den seneste udvikling, som f.eks. brexit, covid-19 eller Ruslands militære aggression mod Ukraine, op til fornyet overvejelse. Det understreges i rapporten, at for at sikre fremtidig velstand og velfærd i EU er det afgørende at adressere de udfordringer, som den demografiske transition medfører. Disse udfordringer omfatter en aldrende og mindre befolkning og en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder, men også stigende territoriale forskelle, herunder en voksende kløft mellem by og land. Rapporten undersøger, hvordan og hvorvidt de etablerede demografiske mønstre fremskyndes eller afbrydes, og hvis de finder sted, om forstyrrelserne er forbigående eller har en varig indvirkning på de demografiske forandringer.

"Talentudviklingsfælden" i nogle af EU's regioner

EU-landene står over for et kraftigt fald i deres befolkning i den erhvervsaktive alder. Denne befolkning er faldet med 3,5 mio. personer mellem 2015 og 2020 og forventes at falde yderligere med yderligere 35 mio. personer frem mod 2050.

82 regioner i 16 EU-lande (som tegner sig for næsten 30 % af EU's befolkning) er hårdt ramt af dette fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder, en lav andel af personer med en videregående uddannelse eller en negativ migration af deres befolkning i alderen 15-39 år. Disse regioner står over for specifikke strukturelle udfordringer som f.eks. manglende effektivitet på arbejdsmarkedet, almenuddannelses-, erhvervsuddannelses- og voksenuddannelsessystemer, dårlige resultater inden for innovation, offentlig forvaltning eller virksomhedsudvikling og ringe adgang til tjenesteydelser. Ved at adressere disse udfordringer kan regionerne tiltrække flere faglærte arbejdstagere. En række af disse regioner befinder sig allerede i en "talentudviklingsfælde", mens de andre står over for denne risiko i den nærmeste fremtid. Hvis denne situation ikke adresseres, vil det true EU's velstand på længere sigt.

En ny EU-mekanisme: "Talent Booster-mekanismen"

Kommissionen vil udvikle Talent Booster-mekanismen på grundlag af 8 søjler:

  • Der vil blive iværksat et nyt pilotprojekt i 2023 for at hjælpe regioner, der står over for en "talentudviklingsfælde", med at udarbejde, konsolidere, udvikle og gennemføre skræddersyede og omfattende strategier og med at udpege relevante projekter med henblik på at uddanne, tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Der vil blive ydet støtte til pilotregioner, der udvælges på grundlag af en åben indkaldelse.
  • Et nyt initiativ om regioner, der på en intelligent måde tilpasser sig den demografiske transition lanceres i 2023 for at hjælpe regioner, hvor der er en større andel af unge, der rejser væk, med at tilpasse sig til den demografiske transition og investere i talentudvikling gennem skræddersyede stedbaserede politikker. Regioner, der modtager støtte, vil blive udvalgt på grundlag af en åben indkaldelse.
  • Instrumentet for teknisk støtte (TSI) vil på grundlag af en indkaldelse af forslag i 2023 støtte EU-landene med reformer på nationalt og regionalt plan, som er nødvendige for at adressere nedgangen i befolkningen i den erhvervsaktive alder og manglen på færdigheder og imødekomme lokale markedsbehov.
  • Samhørighedspolitikkens programmer og de interregionale innovationsinvesteringer vil stimulere innovation og muligheder for højtkvalificerede job og dermed bidrage til at forbedre mulighederne for at fastholde og tiltrække talenter i disse regioner.
  • Der vil blive lanceret en ny indkaldelse af innovative tiltag under det "europæiske initiativ for byområder" for at afprøve stedbaserede løsninger ledet af byer, der har faldende befolkningstal, og som tager fat på udfordringerne med at udvikle, fastholde eller tiltrække faglærte arbejdere.
  • Der vil komme vejledninger i EU-initiativer, der støtter udviklingen af talenter, på en særlig webside. Det vil give interesserede regioner lettere adgang til oplysninger om EU's politikker inden for f.eks. forskning og innovation, uddannelse og unges mobilitet.
  • Der vil blive udvekslet erfaringer, og god praksis vil blive formidlet: Regionerne har mulighed for at nedsætte tematiske og regionale arbejdsgrupper til at adressere specifikke faglige eller territoriale udfordringer.
  • Den analytiske viden, der er nødvendig for at støtte og fremme evidensbaserede politikker for regional udvikling og migration, vil blive videreudviklet.
  • Frigørelse af talenter via eksisterende EU-midler og -initiativer

    I meddelelsen fremhæves det også, hvordan eksisterende EU-instrumenter og -politikker kan støtte økonomisk revitalisering og udvikling af de rette færdigheder til at tiltrække aktiviteter med stort potentiale i de berørte regioner, herunder gennem det europæiske semesters styring. Blandt andet den nye europæiske innovationsdagsorden, der fastlægger initiativet vedrørende deep tech-talenter, som er et specifikt flagskib for at imødegå talentkløften i deep tech-sektorerne, og som integrerer alle regioner i Europa.

    Det understreges også i meddelelsen, hvordan samhørighedspolitikken er og fortsat vil hjælpe disse regioner med at diversificere deres økonomi, forbedre adgangen til tjenesteydelser, øge effektiviteten i den offentlige forvaltning og sikre inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder gennem målrettede stedbaserede strategier.

    Endelig indeholder den mange eksempler på nationale og regionale initiativer og bedste praksis, der effektivt adresserer de strukturelle udfordringer i en lokal sammenhæng og øger regionernes tiltrækningskraft for talenter. For at fremme gensidig læring arbejder Kommissionen fortsat sammen med de nationale myndigheder og kortlægger de mest akutte demografiske udfordringer, som de har identificeret, samt eksempler på politikker og projekter, der har til formål at håndtere virkningerne af de demografiske forandringer.

    Næste skridt

    Kommissionen vil regelmæssigt aflægge rapport om gennemførelsen af meddelelsen.

    Baggrund

    Håndtering af demografiske forandringer afgørende for at opbygge et mere retfærdigt og modstandsdygtigt samfund. Da den igangværende demografiske transition påvirker forskellige politikområder, kræver den, at de politiske beslutningstagere engagerer sig i kompleks koordinering, der involverer alle relevante aktører på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan. Selv om de fleste af de politiske håndtag, der påvirker disse udfordringer, fortsat findes på nationalt plan, tager Kommissionen hensyn til konsekvenserne og virkningerne af de demografiske forandringer i sine politikforslag.

    Kommissionen vedtog allerede i 2020 en rapport om konsekvenserne af de demografiske forandringer i Europa, som banede vejen for yderligere initiativer i 2021 med vedtagelsen af grønbogen om aldring og den langsigtede vision for EU's landdistrikter frem mod 2040.

    Blandt de seneste initiativer på EU-plan, som støtter EU-landene i håndteringen af demografiske forandringer på forskellige områder og sektorer, er den europæiske plejestrategi sammen med Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet og om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, den omfattende EU-strategi for børns rettigheder og den europæiske børnegarantistøttepakken for ungdomsbeskæftigelseKommissionens henstilling om effektiv og aktiv støtte til beskæftigelseRådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitetbeskæftigelsespakken for personer med handicap og det nyligt vedtagne forslag om at gøre 2023 til det europæiske år for færdigheder samt meddelelsen om udnyttelse af talent i Europas regioner, der blev vedtaget i dag.

    Fri bevægelighed er et af EU's mest værdifulde resultater. For at supplere dette skal vi sikre, at regioner, der oplever befolkningsnedgang og dermed står over for en "talentudviklingsfælde", har midler til at tiltrække og udnytte resultatet af deres investeringer. Demografiske forandringer kan være en mulighed for at styrke modstandsdygtigheden på tværs af EU's områder.

    Dubravka Šuica, næstformand med ansvar for demokrati og demografi - 17/01/2023

    Blandt alle udviklingsfælderne er talentudviklingsfælden en af de mest bekymrende, da den fratager vores regioner deres bedste og klogeste hoveder. Samhørighedspolitikken kan med sin stedbaserede tilgang fungere som katalysator for at hjælpe regionerne med at fastholde, udvikle og tiltrække talenter. Dette er en forudsætning for at undgå øgede territoriale forskelle i EU.

    Elisa Ferreira, kommissær med ansvar for samhørighed og reformer - 17/01/2023

    Formålet med det europæiske år for færdigheder er at fremme et omskolings- og opkvalificeringsmindset i forbindelse med et arbejdsmarked under hastig forandring. Vi ønsker at booste de europæiske virksomheders konkurrenceevne og realisere det fulde potentiale i den digitale og grønne omstilling på en retfærdig og inkluderende måde. Dette er en god lejlighed for regioner, der har vanskeligt ved at tiltrække eller fastholde faglærte arbejdstagere, til at identificere de hindringer, der forhindrer deres virksomheder og arbejdsstyrke i at skifte til mere produktive og fremtidsorienterede sektorer. Den nye dedikerede mekanisme til fremme af talenter i regionerne kan være en vigtig støtte i den forbindelse.

    Nicolas Schmit, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder - 17/01/2023

    Hjørnestenen i EU's principper er at sikre, at alle europæere har de samme muligheder, uanset i hvilken region de er født i. Innovation og uddannelse spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at alle EU's regioner, navnlig landdistrikterne, har et understøttende innovationsøkosystem og en talentmasse, der er godt forberedt på den fremtidige konkurrenceevne og velstand.

    Mariya Gabriel, kommissær med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge - 17/01/2023

    Yderligere oplysninger