Oven på den såkaldte dobbeltdykrecession i 2008 og 2011 oplever EU's økonomi nu igen et økonomisk opsving. Krisens ramte næsten alle medlemsstaterne hårdt. Den satte en bremser for den langsigtede udligning af skævhederne mellem medlemsstaterne opgjort i BNP pr. indbygger. Men i takt med at den økonomiske genopretning vinder indpas, begynder disse skævheder efterhånden af udlignes, og væksten, som foregår i hele Europa, er størst i lande med lavest BNP pr. indbygger.
De første tegn på en udligning af skævhederne er også dukket frem på regionalt plan i hele EU. Fra 2008 og fremefter voksede de regionale skævheder i beskæftigelse, arbejdsløshed og BNP pr. indbygger. I 2014 begyndte skævhederne i beskæftigelse at udlignes, og 2015 begyndte skævhederne i BNP pr. indbygger at udlignes. Ikke desto mindre har mange regioner stadig et BNP pr. indbygger og en beskæftigelsesfrekvens, der er lavere nu end før krisen.
I mange mindre udviklede regioner nærmede BNP pr. indbygger sig EU-gennemsnittet mellem 2000 og 2015 takket være hurtigere vækst i produktiviteten, selv om disse regioner mistede arbejdspladser. Fremstillingssektoren i disse regioner har overvejende haft gode resultater, hvilket har hjulpet virksomhederne med at konkurrere både på det indre marked og på verdensplan. For at sikre, at disse regioners konvergens fortsætter, bliver de nødt til at klatre opad i værdikæden og beskæftige sig med aktiviteter med et større indslag af færdigheder, teknologi og innovation, navnlig da globaliseringen og de teknologiske forandringer3 hurtigt kan udvande deres økonomiske resultater.