Alperegionen er én af verdens rigeste områder, og økonomisk er den blandt Europas mest dynamiske, innovative og konkurrencedygtige i kraft af dens enestående geografi og natur. Imidlertid står regionen også over for betydelige udfordringer, der kræver en fælles reaktion:
- økonomisk globalisering, der kræver, at området udskiller sig som værende konkurrencedygtigt og innovativt
- demografiske tendenser, der navnlig kendetegnes ved de kombinerede virkninger af en aldrende befolkning, lav befolkningstæthed i bjergegnene samt nye migrationsmønstre
- en særlig udsathed for klimaforandringerne og disses forventede følgevirkninger på miljø, biodiversitet og indbyggernes levevilkår
- udfordringen på energiområdet, når det gælder at forvalte og imødekomme efterspørgslen på bæredygtig, sikker og økonomisk overkommelig vis
- regionens særlige beliggenhed i Europa, som transitområde
- et stærkt indslag af sæsonbetoning, navnlig i visse turistområder.
Der er også stadig væsentlige forskelle indbyrdes mellem regionens dele (eksempelvis mellem bjergegne og Alpeforlandet).
Ved Det Europæiske Råds møde den 19.-20. december 2013 opfordrede Rådet Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udforme en EU-strategi for Alperegionen (EUSALP) inden juni 2015, som bygger på det solide samarbejde, der findes i regionen. Denne strategi vil påvirke ca. 80 millioner mennesker fordelt på 48 regioner (se kortet i bilaget) i syv lande, hvoraf fem er EU-medlemmer (Frankrig, Italien, Slovenien, Tyskland og Østrig) og to er uden for EU (Liechtenstein og Schweiz). Det geografiske område, der foreslås at omfattes af den makroregionale strategi, er særlig velegnet til bæredygtig udvikling i Alperegionen, som fremmer vækst på tværs af Europa og gensidig solidaritet mellem regionens bjergegne og de egne, der støder op til Alperne.
Strategien vil dække følgende tematiske politikområder: (1) økonomisk vækst og innovation, (2) mobilitet og konnektivitet og (3) miljø og energi.
Strategien vil drage nytte af den aktive rolle, som de alperegioner, der støttes af medlemsstaterne, spiller, og af erfaringerne fra en lang række samarbejdsstrukturer, der allerede er virksomme i området, og den vil bygge videre på indsatser, der fandt sted, inden Kommission indledte sit arbejde med at udforme strategien.