Dansk
Vælg dit sprog
Til trods for forbedringer i uddannelse står flere EU-regioner over for problemer med et lavt antal uddannede personer og en stødt faldende, arbejdsdygtig befolkning, fordi folk flytter for at arbejde eller få en bedre livskvalitet. Dette bevægelsesmønster fra et specifikt område kaldes også "hjerneflugt".
I øjeblikket lever en ud af 10 personer i EU i en region, der står over for denne udfordring. Regioner med lavere gennemsnitlig vækst lider mest, som f.eks. landområderne i Syd- og Østeuropa.
I overenstemmelse med målene i EU's samhørighedspolitik om at reducere forskellene mellem regionerne vil Kommissionen forsøge at fastholde og tiltrække talenter til disse regioner. Målet er ikke at tilbyde samme muligheder alle steder, men at tilpasse til de lokale behov i henhold til de enkelte regioners styrker og svagheder.
At opfordre unge til at blive i eller flytte til de påvirkede regioner kan medvirke til at vende hjerneflugten. EU-kommissær for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira, har udtalt, at det er afgørende at opretholde "de unges energi" i de områder og lande, hvor der er behov for dem.
Politik dialog
Som en del af det Europæiske år for unge har EU-kommissær for samhørighed og reformer inviteret unge deltagere fra hele Europa til at diskutere løsninger på hjerneflugt og udveksle ideer herom. Den politiske dialog fandt sted i september, og 13 unge ledere, som repræsenterede organer, såsom nationale ungeråd og medarbejderorganisationer, deltog.
I forbindelse med åbning af dialogen understregede Kommissæren vigtigheden af, at unge er med til at skabe nye virksomheder, tjenester og løsninger. Efter tur fremhævede deltagerne flere sektorer, der har behov for mere støtte, såsom sundhedsområdet, socialområdet eller energisektorens omstilling til grønne kilder.
Kaja Pavlinić, næstformand for bestyrelsen i det kroatiske ungenetværk, understregede, at hotel- og restaurationsbranchen og turismen kæmper en hård kamp i hendes hjemland. Disse brancher er væsentlige i forhold til økonomien og er begyndt at hente unge medarbejdere uden for Europa for at udfylde hullerne efter manglende medarbejdere.
Flere deltagere foreslog, at omstillingen til nye økonomiske modeller kunne beskytte vores miljø og give sociale sikkerhedsnet til de mest sårbare.
"Økonomisk vækst kan også være en væsentlig faktor i forhold til nogle af de problemer, som unge står over for i Europa", sagde María Rodríguez Alcázar, bestyrelsesmedlem i det Europæiske Ungdomsforum. "Vækst sker på bekostning af rettigheder og arbejdsforhold"
Aktiv involvering af unge
Deltagerne og Kommissæren var enige om, at større involvering i demokratiet kan få de unge til at blive boende i regionerne.
Christiana Xenofontos, bestyrelsesmedlem i Det Europæiske ungdomsforum, sagde: "Vi skal som unge føle os som en integreret del af vores samfund, vores regioner og vores byer for at blive boende og tilbyde vores færdigheder".
Et positivt og nærende miljø er særdeles vigtigt for unge europæere, særligt efter cornaviruskrisen.
"Vi har alle fået ar af pandemien, særligt vores generation", tilføjede Xenofontos.
Jan Pałasz, bestyrelsesmedlem i det polske ungdomsråd, sagde om sit eget land: "Sammenlignet med for et år siden er procentdelen af dem, der ikke ved, om de skal blive boende eller tage til udlandet for at arbejde, steget til det femdobbelte, nemlig 15 %.
En inkluderende fremtid
Kommissær Ferreira takkede alle deltagerne for deres deltagelse og bidrag. Hun anerkendte behovet for livskvalitet og følelsen af inklusion ─ også uden for arbejdspladserne.
Flere EU-finansierede instrumenter og initiativer støtter i øjeblikket unge og beskytter regionerne mod hjerneflugt.
Det ene af dem erNew European Bauhaus, et tværfagligt initiativ, der fremmer den grønne pagt.
"Bauhaus-ideen", sagde Kommissæren, "er, at vi hvert år giver en pris til unge, som har forbedret livskvaliteten i deres omgivelser, og at de modtager en pris".
Det har til formål at fremme bæredygtighed, inklusion og tiltrækkende, behagelige leveområder.
Der er mere støtte på vej i det kommende år. European Year of Skills i 2023, som Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, i september offentliggjorde, skal medvirke til at tage fat om problemet med hjerneflugten i hele Europa.
Ingen skal lades i stikke, når de europæiske lande benytter den frie bevægelighed. Hele EU skal have fordele af de nye muligheder for vækst, særligt vores unge.