Løsninger
Klima og natur
Handling til bekæmpelse af klimaændringer hjælper til med at beskytte naturen omkring os og de systemer i naturen, som vi alle er afhængige af. Ved at passe godt på vores jord, skove og farvande kan vi også bedre tackle klimaændringer og deres konsekvenser.
Klimaændringer påvirker vores omverden og samfund på mange måder. Mange EU-lande har allerede udarbejdet nationale planer for at tackle disse påvirkninger. Da forskellige regioner vil have forskellige problemer, skal disse planer tilpasses regionale og lokale forhold.
Jord som kulstoflager
Vi betragter nok mest den jord, vi har under fødderne, som snavs, men jordlaget spiller faktisk en vigtig rolle med hensyn til at regulere klimaet. Jord binder kulstof i organisk form, og jordbunden er klodens næststørste kulstoflager, næst efter havene.
Man regner med, at 0,1 % af det kulstof, der i øjeblikket er lagret i den europæiske jordbund, svarer til de årlige emissioner fra så mange som 100 millioner biler.
Jordbundens evne til at oplagre de enorme mængder af kulstof er blevet forringet gennem de seneste årtier, primært fordi vi ikke forvalter landområderne bæredygtigt og på grund af omlægninger i arealudnyttelsen. Men god skovdrift og god arealforvaltning kan bidrage til at fastholde eller måske endda øge den mængde kulstof, der kan lagres i jordbunden.
Kulstoflagre under jorden
Opsamling og lagring af kulstof er en teknik, der indfanger kuldioxid, som udledes af kraftværker og industrianlæg, komprimerer det og derefter transporterer det til en egnet oplagringsplads dybt under jorden.
Dette har et væsentligt potentiale i bekæmpelsen af klimaændringer i Europa og resten af verden: Underjordiske pladser kan opbevare praktisk taget al kuldioxid i hundreder, ja, tusinder af år.
Men teknologien er i øjeblikket meget dyr, og der er kun to fungerende kommercielle projekter i Europa. Derfor yder EU iværksætterydelse for at støtte projekter for CO2-opsamling og -lagring og har udarbejdet regler for at sikre, at teknikken bruges på en miljøvenlig måde.
Skove vores klimas beskyttere
Skovene spiller en unik rolle for klimaforandringer. På den ene side frigiver de drivhusgasser, når de fældes eller rådner, eller når jordbunden under dem forstyrres, og dermed bidrager de til global opvarmning.
På den anden side indfanger skove drivhusgasser via fotosyntese, og de er også med til at afkøle planeten. Derved bliver de afgørende i kampen mod klimaændringer.
Hvordan kan vi sikre, at skove får en positiv effekt? Bæredygtig forvaltning af skove, hvor der plantes nye træer for at erstatte de gamle eller dem, der er blevet fældet, kan være en effektiv løsning. EU-landene arbejder sammen for at forbedre skovenes rolle i EU’s indsats mod klimaændringer.
Mennesket fælder verdens skove i et foruroligende tempo. Op til 80 % af skovrydningen i troperne har til formål at indvinde landbrugsjord, og derudover fældes træerne bl.a. for at fremstille tømmer og papir eller for at bygge veje og miner. Ud over at fremskynde klimaændringer ødelægger skovrydningen habitaterne for skovens dyr og ændrer regnmønstre, så der opstår tørke.
Verdens skove skal bevares
REDD+-ordningen (reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse plus bevarelse) skal støtte de tropiske lande i at indføre mere bæredygtige metoder. Via ordningen modtager befolkningerne i udviklingslandene betaling for at bevare deres skove.
Man beregner den sparede kulstofudledning, når træerne ikke fældes, og pengene indskydes i fonde til udvikling af klimaintelligent udnyttelse af skovområderne.
REDD+ har kanaliseret penge til over 40 lande, f.eks. til overvågning af skovene (måling af træer), bedre brandberedskab til bekæmpelse af skovbrande og til udvikling af skovlandbrugssektoren (en blanding af landbrug og skovbrug).
Det er vigtigt at finde den rette balance mellem at bevare skovene og varetage de personers interesser, som bor i skovområderne og er afhængige af dem til at skaffe mad, vand og andre ressourcer. EU’s medlemsstater og institutioner har indtil videre bidraget med over 1 mia. EUR til aktiviteter knyttet til REDD+ i Afrika, Asien og Latinamerika.
I ly for heden
Intelligent plantning
Nogle landmænd er begyndt at dyrke afgrøder under træer, så træernes skygge beskytter planterne mod det varme og tørre klima. I byernes parker og langs gader og veje benytter stadsgartnerne i stigende grad blomster og buske, der tåler varme og tørke.
Grønne husmure og tage
I flere byer dyrker man planter på murværk og tage, fordi de optager varme og gør det lettere at styre temperaturen inde i bygningerne, når det er varmt. De opsuger også vand og reducerer den mængde vand, der skal optages i afløb under kraftige regnskyl. I nogle lande som f.eks. Danmark og Frankrig kræver loven, at alle nye bygninger har grønne tage.
Vandvisdom
Nogle steder tager man nye metoder i brug for at spare vand, f.eks. "gråvandsanlæg" i boliger eller virksomheder (f.eks. hoteller), hvor vand fra bad og håndvask eksempelvis genbruges til toiletskyl. Innovative landmænd benytter drypvanding om natten, hvor vandet ledes direkte ned til planterødderne, og man opnår en meget mindre fordampning end ved vanding om dagen.
Tilpasning til stigende vandstand
Flydende huse:
I Maasbommel i Nederlandene, der er lavtliggende, forbereder nogle af indbyggerne sig på hyppige oversvømmelser ved at bosætte sig i såkaldte amfibiehuse, der er forankret til landjorden, men designet til at flyde, når vandstanden stiger.
Etablering af kystsikring
Kystsikring og diger kan hjælpe med at holde vandet ude, og det kan klitterne også. Klitterne kan tilplantes med hårdføre græsarter, hvis rodnet beskytter klitterne mod at blive ædt af havet.
Grønne svampe
Oversvømmelsesområder (naturområder med afløb til floder) kan fungere som en slags naturens svampe, der optager overskydende regnvand. I områderne langs Donau og Elben genetablerer man de tidligere flodsletter, så floderne får mere plads at brede sig på.