© Adobe Stock

I overensstemmelse med de globale bæredygtighedsmål og den europæiske søjle for sociale rettigheder er retfærdighed og solidaritet centrale målsætninger og principper i den europæiske grønne pagt. Det udmønter sig bl.a. i:

• Fit for 55-pakken, der sigter på at nå EU's klimamål for 2030
• REPowerEU-planen, der fremskynder den grønne omstilling og er grundlaget for vores fremtidige energisikkerhed
• det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030, der skal fremme trivsel og velstand i et sundt miljø.

En retfærdig grøn omstilling: primære aktivitetsområder

Sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet

Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet giver omfattende retningslinjer til EU-landene om de nødvendige politiske pakker, så den grønne omstilling ikke lader nogen i stikken.

Kommissionens opfølgende foranstaltninger omfatter:

• overvågning af gennemførelsen
• samarbejde med interessenter, bl.a. i det europæiske forum for beskæftigelse og sociale og arbejdsmarkedsrettigheder, der fandt sted den 16.-17. november 2022 med fokus på den grønne omstillings sociale dimension 
• styrkelse af evidensgrundlaget, f.eks. gennem indsamling af flere data og afholdelse af opinionsundersøgelser om borgernes opfattelse af, hvor retfærdig den grønne omstilling er, samt hvad dens virkninger er i praksis lokalt og i virksomhederne

Det europæiske semester (den halvårlige koordinering af EU-landenes økonomiske politikker) og forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen er de vigtigste redskaber til sporing af fremskridt, sådan som det gøres i de årlige landerapporter i forbindelse med det europæiske semester.

Beskæftigelse, færdigheder samt sociale og fordelingsmæssige aspekter af den grønne omstilling

Som grundlag for evidensbaseret politikudformning udfører Kommissionen forskning i og analyser af de beskæftigelsesmæssige, færdighedsmæssige, sociale og fordelingsmæssige aspekter af den grønne omstilling samt af de skiftende geopolitiske forhold og stigende energipriser.

I den forbindelse udføres der nøgleprojekter i fællesskab mellem Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) og Det Fælles Forskningscenter (JRC) om:

• Vurdering og overvågning af den grønne pagts beskæftigelsesmæssige og fordelingsmæssige konsekvenser (GD-AMEDI)
• Vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser af den geopolitiske udvikling og dens direkte og indirekte socioøkonomiske konsekvenser samt socioøkonomiske stresstest som input til fremtidige energiprisscenarier (AMEDI +)

Kommissionen forsker også på andre nøgleområder såsom tilpasning til klimaændringer, retfærdig modstandsdygtighed samt transportfattigdom.

Den strategiske fremsynsrapport 2022 fremhæver kompromiser og synergier mellem den grønne og den digitale omstilling. Dermed bidrager den til at sætte fokus på dynamisk sammenhæng, beredskab og modstandsdygtighed.

For at understøtte udformningen og gennemførelsen af konkrete løsninger, der fremmer retfærdig omstilling i praksis, iværksatte Kommissionen i 2022 en indkaldelse af forslag om sociale innovationer med henblik på en retfærdig grøn og digital omstilling og opfordrede socialøkonomiske aktører, uddannelsesinstitutioner, lokale myndigheder, berørte lokalsamfund og andre interessenter til at indsende forslag til udformning og afprøvning af innovative tiltag, der kan fremme retfærdig omstilling i praksis. De udvalgte projekter vil blive gennemført i perioden 2023-24.

Fremme af en retfærdig omstilling på alle niveauer

Kommissionen samarbejder aktivt med interessenterne om udformning, gennemførelse og overvågning af de politikker og foranstaltninger, der skal sikre en retfærdig omstilling, herunder:

• Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan
• Platformen for retfærdig omstilling
• Industriforummet
• Platformen for bæredygtig finansiering
• Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)
• Den europæiske alliance for en retfærdig omstilling
• EU-erhvervsalliancen for retfærdig omstilling
• centre for retfærdig omstilling og andre interessenter.

Gennem EU's strategi for internationalt energisamarbejde og verdensmålene for bæredygtig udvikling fremmer Kommissionen en retfærdig omstilling på internationalt plan. Den deltager i internationale arrangementer og konferencer og samarbejder med internationale interessenter, herunder:

• FN's klimakonference (COP)
• Møderne og initiativerne under Clean Energy Ministerial (CEM). Bl.a. står Kommissionen, sammen med USA og Canada, i spidsen for CEM-initiativet "Empowering people: Skills & inclusivity for just transitions"
• Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), herunder gennem den første fælles EU-ILO-pavillon for retfærdig omstilling på COP-27 
• Det Internationale Energiagentur (IEA), herunder gennem en nylig rapport om udvikling af færdigheder og inklusivitet i forbindelse med omstillingen til ren energi
• Verdensenergirådet og dets arbejde med at menneskeliggøre vores energi

En retfærdig digital omstilling: primære aktivitetsområder

I forbindelse med det digitale årti og til støtte for de europæiske digitale rettigheder og principper foretager Kommissionen politiske analyser og studier af, hvor retfærdig den digitale omstilling er. For yderligere at fremme de to nævnte initiativer samarbejder Kommissionen med interessenter om manglen på digitale færdigheder og målene for digitale færdigheder.

Fremtidens arbejde

Gennem samarbejde med Det Fælles Forskningscenter om fremtidens arbejde (FutureJobs) ønsker Kommissionen at få klarhed om fremtidens arbejde og om den socioøkonomiske dimension af de digitale omstillinger, herunder platformsarbejde (gennem den kommende tredje COLLEEM-spørgeundersøgelses), samt hvilke virkninger tjenesteautomatisering og algoritmisk styring vil få på arbejdsmarkedet. Kommissionen arbejder på at udvide projektet for at kunne vurdere synergierne mellem den grønne og den digitale omstilling.

Som en del af det europæiske forskningsrum lancerer Kommissionen et nyt forskningsinitiativ – ERA4FutureWork – der skal være et forum, hvor interessenter kan udveksle erfaringer om forsknings- og innovationskløfter, prioriteter og finansieringsmuligheder for fremtidens arbejde. Den vil indlede en dialog med EU-landene og forskersamfundet om de store, nye udfordringer for EU's virksomheder og arbejdstagere, bl.a. hvordan man bedst bruger forskning og innovation til at sikre en retfærdig grøn og digital omstilling.

Bidrag til Horisont Europa

I sin nye forskningsrolle bidrager GD EMPL også til planlægningen, gennemførelsen og forvaltningen af Horisont Europa, rammeprogrammet for forskning og innovation med et budget på 95,5 mia. euro, ved:

• at bidrage til udformningen af de strategiske planer for Horisont Europa
• at deltage i ledelsen og udviklingen af arbejdsprogrammet for klynge 2 (kultur, kreativitet og inklusivt samfund), som omfatter forslag til nye forskningsemner inden for færdigheder, social beskyttelse, arbejdskraftmobilitet, ansættelsesvilkår og sociale rettigheder, f.eks.:
  • hjælp i en verden, hvor arbejde og social beskyttelse er i forandring
  • de vigtigste drivkræfter bag ulighedstendenser
  • integration af nye teknologier i uddannelserne
  • beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger af skiftende forsyningskæder og handelsmønstre
  • opbygning af en videnplatform og et netværk for sociale konsekvensanalyser af politikker for grøn omstilling
• at lade beskæftigelse, udvikling af færdigheder og sociale aspekter indgå i alle politikker samt integrere samfundsvidenskab og humaniora i arbejdsprogrammerne for andre klynger og dele af programmet, navnlig
  • klynge 1: sundhed
  • klynge 4: det digitale område, industri og rummet
  • klynge 5: klima, energi og mobilitet
  • Horisont Europa-missioner og -partnerskaber
  • EIT's videns- og innovationsfællesskaber
  • socialforskningsinfrastrukturer (ESS, ERIC-SHARE)
• at gennemføre undersøgelser og politikevalueringer af den rolle, som forskning og innovation spiller for en retfærdig grøn og digital omstilling, tilrettelæggelse af seminarer med forskere samt støtte til og inddragelse af brugere af forskning inden for samfundsvidenskab og humaniora
• at sikre, at politikudformningen i de enkelte lande og på EU-plan bygger på såvel feedback fra interessenter som forsknings- og innovationsresultater.