Kommissionen har i dag offentliggjort indekset for regional konkurrenceevne, som er en fuldstændig ajourført udgave af et nu veletableret værktøj, der måler forskellige konkurrenceevneindikatorer i alle EU's regioner.
- 27 March 2023
Det fuldt ajourførte RCI 2.0 viser, at der stadig er store forskelle mellem EU's regioner, men også at de mindre udviklede regioner har forbedret deres konkurrenceevne. Indekset viser, at regionerne Utrecht, Zuid-Holland og den franske hovedstadsregion Île-de-France er de mest konkurrencedygtige regioner i EU.
De mindre udviklede regioner er ved at indhente efterslæbet
Mellem 2016- og 2022-udgaven af indekset er den regionale konkurrenceevne blevet forbedret i de mindre udviklede regioner, mens overgangsregionernes resultater har været mere blandede. De mere udviklede regioner klarer sig fortsat bedst.
De laveste værdier er dog stadig koncentreret i de mindre udviklede regioner i de østlige EU-medlemsstater.
Alle regioner i de østlige EU-medlemsstater forbedrede deres resultater mellem 2016- og 2019-udgaven, mens resultaterne i de sydlige EU-regioner, der også er karakteriseret ved en forholdsvis lav konkurrenceevne, var blandede. Mellem 2019- og 2022-udgaven fortsatte de fleste østlige EU-regioner med at indhente efterslæbet, herunder i de baltiske lande, Kroatien, Ungarn, Polen og Slovenien. Dele af Tjekkiet, Rumænien, Slovakiet og Bulgarien bevægede sig dog længere væk fra EU-gennemsnittet.
I det sydlige EU forbedrede regionerne i Portugal, Spanien og det meste af Grækenland deres resultater (sidstnævnte dog fra meget lave niveauer), men de fleste regioner i Italien og Cypern bevægede sig væk fra EU-gennemsnittet.
Hovedstadsregionerne er næsten altid de mest konkurrencedygtige, men forskellen er mindre i de mere konkurrencedygtige medlemsstater
Hovedstadsregionerne er de mest konkurrencedygtige i alle medlemsstater med undtagelse af Tyskland, Italien og Nederlandene. Kløften i forhold til de øvrige regioner kan være stor, og den er særlig stor i Frankrig, Rumænien og Slovakiet.
Mere konkurrencedygtige lande har tendens til at have en mindre kløft mellem deres hovedstadsregion og de øvrige regioner. Dette understreger, at offentlige politikker og investeringer bør fremme opadgående konvergens, som hjælper mindre konkurrencedygtige regioner med at forbedre deres resultater og indhente efterslæbet, samtidig med at det sikres, at de mest konkurrencedygtige regioner fortsat trives.
De mere konkurrencedygtige regioner har betydelige fordele
De mere konkurrencedygtige regioner har et højere BNP pr. indbygger. I disse regioner har kvinder bedre rammebetingelser og kan derfor opnå bedre resultater, og færre unge kvinder er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-andelen). Endelig er mere konkurrencedygtige regioner særligt attraktive for nyuddannede, da der er flere beskæftigelsesmuligheder.
Samhørighedspolitikkens betydning for EU's regionale konkurrenceevne
Resultaterne i RCI 2.0 viser, hvordan EU's regioner stadig har brug for EU-støtte for at forbedre deres konkurrenceevne og mindske kløften mellem regionerne. Samhørighedspolitikken er EU's vigtigste investeringspolitik til støtte for regionerne, når det gælder jobskabelse, virksomhedernes konkurrenceevne, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og forbedring af borgernes livskvalitet.
Den regionale konkurrenceevne er en regions evne til at tilbyde et attraktivt og bæredygtigt miljø for virksomheder og borgere at leve og arbejde i. Dette reviderede indeks giver os et dybere indblik i de forskellige niveauer af konkurrenceevne i EU's regioner og er et værdifuldt redskab til bedre politikudformning. Det vil gøre det muligt for os at udforme bedre politikker, som kan skabe attraktive og bæredygtige levevilkår for borgerne i Europas regioner. Dette er samhørighedspolitikkens vigtigste mål. Fordi hver region er unik, yder vi skræddersyet støtte for at styrke dem og hjælpe dem med at udnytte deres aktiver og stærke sider.
Elisa Ferreira, kommissær med ansvar for samhørighed og reformer - 27/03/2023
Baggrund
Det regionale konkurrenceevneindeks, der blev lanceret i 2010 og offentliggøres hvert tredje år, giver EU's regioner mulighed for at overvåge og vurdere deres udvikling over tid og i sammenligning med andre regioner. Det er et vigtigt redskab, der giver en europæisk synsvinkel på regionernes konkurrenceevne baseret på 68 indikatorer.
2022-udgaven af RCI anvender en fuldt revideret metode og genberegner de to foregående udgaver. RCI 2.0 består af 3 delindekser "grundlæggende", "effektivitet" og "innovation" og af 11 søjler om de forskellige aspekter af konkurrenceevnen: "institutioner", "makroøkonomisk stabilitet", "infrastrukturer", "sundhed", "grunduddannelse", "videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring", "arbejdsmarkedseffektivitet", "markedsstørrelse", "teknologisk parathed", "erhvervslivets kompleksitet" og "innovation".
RCI 2.0 er baseret på de statistiske NUTS 2-regioner (nomenklatur for regionale statistiske enheder). Alle indikatorer ligger forud for krigen i Ukraine. Dette er den første udgave af RCI uden Det Forenede Kongerige.