I dag fejrer vi Samhørighedsfondens 30-års jubilæum.
- 03 April 2023
I de sidste 30 år har Samhørighedsfonden investeret næsten 179 mia. EUR i økonomisk, social og territorial samhørighed i EU.
Samhørighedsfonden, der blev oprettet ved Maastrichttraktaten som et nødvendigt supplement til det indre marked i samhørighedspolitikkens værktøjskasse, fik til opgave at støtte investeringer i transportinfrastruktur og i klima- og miljøbeskyttelse. Forbedring af vandforsyning og affaldsbehandling, energieffektivitet, vedvarende energi og vej- og jernbaneinfrastruktur er blandt dens primære mål.
Fonden fokuserer på medlemsstater med en BNI på under 90 % af EU-gennemsnittet med henblik på at fremme konvergensen mellem de europæiske økonomier. Støtten fra Samhørighedsfonden har i lighed med al finansiering under samhørighedspolitikken bidraget til stigningen i de nationale indkomster i modtagerlandene. Irland og Spanien var de første lande, hvis BNI steg til over tærsklen for støtteberettigelse, som er 90 % af EU-gennemsnittet.
Broer, metroer, lufthavne, højhastighedstog og meget mere
Samhørighedsfonden har finansieret ikoniske projekter, som har forandret hele regioner og byer og hjulpet dem med at komme op på samme niveau som resten af EU. I 1998 støttede fonden f.eks. opførelsen af Vasco da Gama-broen i Lissabon, Portugal, som med sine 12,3 km er den længste bro i EU. Den har også støttet Alqueva-dæmningen i Guadiana-floden i det sydlige Portugal, som er en af de største strategiske vandreserver i Europa.
Fonden har også spillet en central rolle i udviklingen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) ved at støtte anlæggelsen og opgraderingen af 7 800 km TENT-T-veje og 3 650 km TEN-T-jernbane, og mange akvædukter og tunneler. Fonden har finansieret den længste jernbanetunnel i Sydøsteuropa: Elin Pelin- Vakarel-Kostenets i Bulgarien. Den har også ydet støtte til det andet jernbanespor mellem Koper (Sloveniens største havn på Adriaterhavskysten) og Divača, hvilket vil øge godskapaciteten væsentligt og sikre forbindelsen til det østrigske jernbanenet.
I Spanien medvirkede Samhørighedsfonden til at opbygge det moderne højhastighedstognet. Højhastighedslinjen Madrid–Barcelona–den franske grænse med en samlet længde på 804 km er en af de vigtigste transportakser mellem Spanien og resten af Europa.
Takket være Samhørighedsfonden har jernbanelinjen Warszawa-Gdynia i Polen forbedret passagerbefordringen i Østersøen-Adriaterhavet-korridoren, og der kører moderne rullende materiel mellem de største byer i Polen.
Fonden har også investeret i udviklingen af bæredygtig offentlig transport i byer, f.eks. til anlæggelsen og udvidelsen af metroen i Warszawa, Budapest, Bukarest, Sofia og Prag. I Bratislava er Petrzalka-sporvognslinjen med den berømte bro også blevet bygget med midler fra Samhørighedsfonden.
Fonden har desuden bidraget til anlæggelsen af lufthavne for bedre at forbinde de lande, der tiltrådte EU i 2000'erne. Her kan f.eks. nævnes lufthavnene i Tallinn, Warszawa, Wroclaw og Rzeszow.
Bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet og borgernes sundhed
Fonden har også støttet investeringer i infrastruktur, herunder ved at give 6 mio. mennesker adgang til rent drikkevand og 10,5 mio. mennesker har fået adgang til spildevandsrensning. Den har desuden gjort det muligt at genanvende 4,2 mio. ton byaffald.
Et projekt med stor betydning for miljøet og en omstilling til en grøn og bæredygtig økonomi, som forbedrer tusindvis af borgeres livskvalitet, er affaldsbehandlingsanlægget i Alexandroupolis i Grækenland, som gjorde det muligt at reducere affaldet fra fire kommuner i præfekturet Rodopi og to kommuner i præfekturet Evros med 60 %.
Infrastrukturen til rensning af spildevand i det sydlige Malta og vandforvaltningen i de største byområder i Letland har forbedret spildevandsrensningen og kvaliteten af drikkevandet for borgerne.
Inden for ren energi har Samhørighedsfondens investeringer i Litauen støttet installationen af teknologier, der anvender vedvarende energi, til produktion af elektricitet til næsten 20 000 husholdninger.
Samhørighedsfonden har også investeret i projekter til beskyttelse mod skovbrande for 8,3 mio. mennesker og systemer til beskyttelse mod oversvømmelser for 11,4 mio. mennesker. Dette omfatter anlæggelsen af et system til beskyttelse mod oversvømmelser og et reservoir til beskyttelse af det øvre Tisza-område mod oversvømmelse fra floden Tisza i Ungarn.
Elisa Ferreira, kommissær med ansvar for samhørighed og reformer
Samhørighedsfonden har vist sig at være en drivkraft for konvergens, konkurrenceevne og bæredygtig udvikling samt for det indre marked. Den er afgørende for at skabe mere lige vilkår i Unionen og er et af de tydeligste eksempler på EU-støtte: ikoniske broer, effektive og moderne jernbaner og metroer, lufthavne samt affalds- og vandrensning, som har fået støtte fra fonden, har forbedret livet for millioner af europæere og moderniseret hele lande.
Baggrund
Det "finansielle samhørighedsinstrument", som Samhørighedsfonden oprindeligt blev kaldt, blev oprettet den 1. april 1993 og trådte i kraft i 1994. Det skulle styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU og hjælpe mindre gunstigt stillede lande med at indhente resten af EU-landene.
De lande, der i starten modtog støtte fra Samhørighedsfonden, var Grækenland, Irland, Portugal og Spanien (1994-1999), og derefter, fra 2004, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, og senere Bulgarien og Rumænien (fra 2007) og Kroatien (fra 2013).
Samhørighedsfondens budget blev forøget betydeligt efter EU-udvidelsen i 2004: 18 mia. EUR i 1994-1999, 30,6 mia. EUR i 2000-2006, 68,5 mia. EUR i 2007-2013 og 61,4 mia. EUR i 2014-2020.
I programmeringsperioden 2021-2027 vil mere end 37 % af fondens tildeling på 48,03 mia. EUR gå til klimamål. Dette omfatter 6,9 mia. EUR til ren bytransport, 3,3 mia. EUR til energieffektivitet og 16,9 mia. EUR til investeringer i TEN-T-jernbaner og veje.
Samhørighedsfonden støtter i øjeblikket 15 medlemsstater med en bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet på tidspunktet for aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027: Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn