10 myter og fakta om EU’s samhørighedspolitik

EU-midler til regional og social udvikling er en vigtig kilde til vigtige investeringsprojekter.

I nogle EU-lande, hvor midlerne ellers er begrænsede, finansieres op til 80 % af offentlige investeringer med europæiske midler. EU’s regionalstøtte hjælper dog ikke kun de fattigere regioner. Der investeres i alle EU’s regioner og lande, og det styrker økonomien i EU samlet set.  

Samhørighedspolitikken er en »win-win«-politik for samtlige regioner og lande i EU. Den giver alle EU-regioner, ikke kun de fattigste, store fordele.

Uanset hvilket land du bor i, så prøv at kigge dig omkring – du vil helt sikkert opdage en skole, en bro, et hospital, en havn eller et andet projekt, der har fået støtte fra EU og har gjort en forskel i dit liv. Dette er blot nogle få eksempler på, hvad samhørighedspolitikken kan gøre. Den påvirker utallige områder, flere og flere steder.

En evaluering fra uafhængige eksperter fandt, at investeringer under samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 førte til væsentlige og mærkbare resultater. Resultaterne omfatter blandt andet jobskabelse, lancering af nye produkter på markedet, en positiv indflydelse på reduktion af regionale uligheder og en stigning i bruttonationalprodukt (BNP).

For eksempel viste evalueringen, at investeringsafkastet i 2023 vil være 2,74 EUR for hver euro, der blev investeret mellem 2007 og 2013 — det er et afkast på 274 %. Det tyder på, at samhørighedspolitikken vil være kilden til et højere BNP på næsten 1 billion EUR i 2023. Virkningen er i samme størrelsesorden som alle EU’s budgetter for 2007-13 (975,8 milliarder EUR) og 2014-2020 (908,4 milliarder EUR).

Tallene taler for sig selv. Der blev skabt over 1 200 000 job via samhørighedspolitikkens investeringer frem til udgangen af 2015. Næsten 120 000 forsknings- og innovationsprojekter fik støtte. 121 400 opstartsvirksomheder fik finansiel støtte gennem programmerne for 2007-2013, og det skønnes, at 400 000 små og mellemstore virksomheder også fik støtte.

Nationale og regionale myndigheder i EU-landene udvælger projekter, som de mener bedst opfylder behovene i henhold til de strategier og prioriteter, der er aftalt med Kommissionen.

For perioden 2014-20 tildelte EU mere end 460 mia. EUR til regionalstøtte. Det vil betyde:

• hjælp til flere end 800 000 virksomheder
• bedre sundhedspleje for 44 millioner europæere
• oversvømmelses- og brandforebyggelse for 27 millioner mennesker
• tilslutning til spildevandsanlæg for næsten 17 millioner mennesker
• bredbåndsadgang for yderligere 14 millioner husholdninger
• over 420 000 nye job
• erhvervsuddannelse til 3,7 millioner europæere
• nye, moderne skoler og børnepasningsinstitutioner for 6,7 millioner børn.

Det beløb, hvert land bidrager med til EU’s budget, afhænger af størrelsen af landets økonomi. I 2017 betalte 11 EU-lande – de rigeste – mere til EU’s budget, end hvad de fik tilbage i form af EU-finansiering.

Som modydelse for deres større bidrag nyder disse lande dog også godt af alle de fordele, som disse penge giver alle EU-lande – fred og stabilitet både i og omkring EU, sikkerhed, bedre infrastruktur og retten til at bo, arbejde, studere og rejse overalt i EU.

Desuden investerer samhørighedspolitikken i alle lande i Den Europæiske Union, og det betyder, at de rigeste medlemsstater også får støtte fra EU’s samhørighedspolitik.

Udover direkte investering får de rigeste lande også gavn af de positive virkninger (afsmitning) fra EU-finansierede projekter, der gennemføres i mindre udviklede stater.

Kontrakterne til gennemførelse af projekter i en mindre udviklet region gives ofte til virksomheder fra lande, der er såkaldte »nettobidragsydere« (eller »nettobetalere«), dvs. lande, som betaler mere til EU’s budget, end hvad de modtager. For eksempel har et antal byggevirksomheder fra Tyskland og Østrig meget arbejde i Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet.

Det har også en positiv indflydelse på handel. Eksport af varer og tjenesteydelser styrkes i rigere medlemsstater takket være stigningen i økonomisk aktivitet i lande, der får støtte under samhørighedspolitikken. Det anslås, at for hver euro, der blev brugt i lande, som fik støtte fra samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013, flød 9 eurocent tilbage til lande, som ikke fik støtte fra samhørighedsfonden.

EU’s værdier er kernen i projekter, der finansieres af EU’s samhørighedspolitik. Principper som for eksempel ligestilling eller ikke-forskelsbehandling har en endnu mere central plads i den nye lovpakke, der er foreslået for perioden efter 2020. For eksempel er overholdelse af disse principper obligatorisk ved projektudvælgelse.

Selve de EU-finansierede projekter er en måde at udbrede EU’s værdier på i praksis – uanset om disse værdier er nævnt specifikt i projekterne eller ej.

Endvidere styrker vi frihed og demokrati i vores samfund ved at opbygge en blomstrende samhørighedspolitik.

Fejl i EU-finansiering skyldes som regel administrative fejltagelser, hvor finansieringsreglerne ikke er blevet fulgt korrekt – for eksempel hvis der mangler dokumenter. Dette er ikke svindel, og disse fejl underminerer som regel ikke resultatet af et projekt.

Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret indberetter alle tilfælde af formodet svindel med EU-midler til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Der er kun ganske få tilfælde om året ud af de flere hundrede tilfælde, som Den Europæiske Revisionsret gennemgår hvert år.

Ifølge OLAF udgjorde uregelmæssigheder i forvaltning af samhørighedsmidler knap 1,8 % af betalingerne mellem 2013 og 2017. Blot en ganske lille del af disse uregelmæssigheder blev konstateret at være svigagtige.

Procentdelen af uregelmæssigheder har været støt faldende i de seneste år. Regulatoriske bestemmelser for perioden 2014‐2020 har markant styrket foranstaltningerne til at forebygge og beskytte EU’s budget mod uregelmæssige udgifter i endnu højere grad.

Da 75 % af EU-midlerne forvaltes i fællesskab af både Europa-Kommissionen og EU-landenes regeringer, er regeringerne også ansvarlige for at mindske antallet af fejl. Kommissionen arbejder tæt sammen med dem for at sikre, at midlerne bruges effektivt og virkningsfuldt.

Hvad Kommissionen angår, griber den ind, hvis den finder ud af, at EU-midler er blevet brugt forkert. For eksempel blev midler for 2,8 mia. EUR, der var blevet udleveret til modtagere i og uden for EU, enten tilbagebetalt til Kommissionen eller videresendt til andre projekter i 2017.

Mange forskellige organisationer kan få regional støtte. Disse omfatter blandt andet offentlige organer, visse organisationer i den private sektor (især små virksomheder), universiteter, foreninger, ngo’er og frivillige organisationer. Udenlandske firmaer med sæde i en region, der er omfattet af et bestemt operationelt program, kan også ansøge om midler, hvis de lever op til de europæiske regler om offentlige udbud.

Kontakt din forvaltningsmyndighed for at få nærmere oplysninger om, hvem der kan ansøge i din region og hvordan.

Projektledere i lande, som er kandidater eller potentielle kandidater til medlemskab af EU, kan kontakte instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA).

I de fleste tilfælde ydes der støtte til projekter, så du skal udarbejde et projekt for at kunne være berettiget til støtte, som derefter udbetales på forskellige trin i projektet.

Ifølge Revisionsretten, som er EU’s uafhængige eksterne revisor, var den såkaldte »udnyttelsesgrad« for 2007-2013 på 97,2 % i 2018. Denne grad er bedre end i perioden 2000-2006 (96 %).

Dette kan ikke ske i henhold til de nye regler for perioden efter 2020, fordi:

• direkte økonomisk støtte til store virksomheder – som er dem, der oftest flytter ud – er udelukket
• enhver form for bidrag fra EU til udflytning af økonomiske aktiviteter fra én medlemsstat til en anden, som medfører tab af job i den første medlemsstat, er forbudt
• i forbindelse med statsstøtte vil de myndigheder, som er ansvarlige for gennemførelse af programmer, være forpligtet til at indhente dokumentation fra støttemodtageren om, at EU-bidraget ikke understøtter udflytning.