Send til en ven
RSS
google +
Printervenlig version

af Aljona Kurbatova, chef for afdelingen for forebyggelse af smitsomme sygdomme og stofmisbrug, Estlands nationale institut for sundhedsudvikling

af Aljona Kurbatova, chef for afdelingen for forebyggelse af smitsomme sygdomme og stofmisbrug, Estlands nationale institut for sundhedsudvikling

Mange tror, at tuberkulose hører fortiden til. Men faktisk er chancerne for, at sygdommen udryddes i dette århundrede, dårlige. I 2013 døde 1,5 mio. mennesker af tuberkulose ifølge WHO's globale tuberkuloserapport fra 2014, og det er især frustrerende, når man ved, at disse dødfald kunne undgås.  

Det anslås, at 9 mio. mennesker fik tuberkulose i 2013, hvoraf 480 000 udviklede multiresistent tuberkulose, som udgør en stadig større trussel. In 30 EU-/EØS-lande blev der indberettet 64 844 tuberkulosetilfælde. Det er 6,0 % færre end i 2012, men antallet af tilfælde af multiresistent tuberkulose og højresistent tuberkulose stiger.

Stiknarkomani har bidraget væsentligt til forekomsten af hivrelaterede tuberkuloseepidemier, især i Østeuropa. Selv om der er sket fremskridt, gøres der ikke nok for nogle af de mest sårbare grupper såsom stiknarkomaner.

Stiknarkomaner er meget udsatte for at få hiv og tuberkulose, da ofte er sårbare på grund af andre faktorer som hjemløshed, fængsel og fejlernæring. Deres sårbarhed forværres af den stigmatisering, de oplever hver dag.  Med tilstrækkelig støtte og erfarent personale kan stiknarkomaner imidlertid følge langsigtede behandlinger og opnå de samme behandlingsmæssige resultater som personer, der ikke tager stoffer.

Der findes ikke én enkelt model for integrering af tjenester. Hvert land eller endda hver kommune har sine egne løsninger. Der findes dog flere inspirerende initiativer, f.eks. Find and Treat Services i London, der aktivt opsøger tilfælde, og TB-temaarrangementer i Bulgarien, hvor man søger at nå ud til de mest sårbare grupper på en sjov måde, der er med til at gøre folk mere opmærksomme på og bevidste om deres helbred.

For at opnå større lighed på sundhedsområdet er vi nødt til at erkende, at sårbare befolkningsgrupper har samme ret til sundhedstjenester af høj kvalitet som andre EU-borgere, og handle derefter. Ansatte inden for sundhedspleje og sociale ydelser er i samarbejde med civilsamfundets organisationer nødt til at bringe hjælpen tættere på befolkningen ved at styrke det opsøgende arbejde, håndteringen af tilfælde og motivationsindsatserne. En række europæiske initiativer med støtte fra sundhedsprogrammet har allerede bevist, at det faktisk er muligt.

I det tredje sundhedsprogram 2014-2020 betragtes tuberkulose som en prioritet og et sundhedsproblem, der kræver indsats på EU-plan for at fremme sundhed, forebygge tuberkulose og skabe gunstige miljøer under hensyn til princippet om integrering af sundhed i alle politikker. Med den rette indsats kan vi måske opnå, hvad så mange allerede tror, er klaret – måske vil vi en dag udrydde tuberkulose én gang for alle.