af John F. Ryan, Europa-Kommissionens direktør for folkesundhed og krisestyring på sundhedsområdet
Grænseoverskridende sundhedstrusler en stor udfordring for både udviklede og underudviklede lande. På grund af spredningen via smittebære og udviklingen af hurtige transportforbindelser inden for og mellem kontinenter, kan alle dele af verden hurtigt blive berørt af udbrud. Risikoen for alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ledsages ofte af meget betydelig samfundsmæssig og økonomisk ubalance. Derfor er en stærkt forankret beredskabskultur et godt forsvar, når den kobles med en omfattende central kapacitet på kerneområder som overvågning, indberetning samt varslings- og indsatssystemer inden for menneskers og dyrs sundhed. Koordineringen på EU-plan af de enkelte landes respons på disse trusler sikrer, at de nationale foranstaltninger er indbyrdes forenelige og dermed forstærker hinanden.
Selv om risikoen for en direkte overførsel af zikavirus fra en Aedes-myg til et menneske er minimal i Europa, har EU, lige siden det nuværende zika-udbrud første gang blev kendt, været i tæt kontakt med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), myndighederne i medlemslandene, turist- og transportsektorerne, det amerikanske center for sygdomskontrol og -forebyggelse og andre internationale og europæiske sundhedsmyndigheder for at hjælpe medlemslandene til at forberede sig bedst muligt på dette udbrud. På grundlag af risikovurderinger udarbejdet af ECDC har EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed gennemgået den koordinerede indsat mod udbruddet, efterhånden som det har udviklet sig, og denne indsats er ved at blive ændret, nu da udbruddet er ved at sprede sig til Asien.
Vores evne til at reagere blev forbedret for tre år siden, da afgørelse 1082/2013/EU om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler blev vedtaget, og den blev igen styrket ved den nylige lancering af det europæiske lægekorps, som skal mobilisere eksperter i medicin og folkesundhed i og uden for EU til at udgøre en del af den globale sundhedskrise-taskforce (Global Health Emergency Workforce).
Kommissionen arbejder på at fremskynde gennemførelsen af det internationale sundhedsregulativ og bidrager til arbejdet i Verdenssundhedsorganisationen og andre grupper for at styrke det globale sundhedsberedskab over for biologiske og kemiske trusler, radiologisk og nuklear terrorisme samt pandemisk influenza. Desuden ønsker Kommissionens videnscenter om katastroferisikostyring at styrke EU's og medlemslandenes modstandsdygtighed over for katastrofer og deres evne til at forebygge, forberede sig på og reagere på nødsituationer.
Afgørelsen om grænseoverskridende sundhedstrusler styrker desuden koordineringen af beredskabet i hele EU og giver mulighed for regelmæssig indberetning, så det kan indkredses, hvor der er plads til forbedring. Endelig har afgørelsen sat medlemslandene i stand til i fællesskab at indkøbe medicinske modforanstaltninger – et system, der er ved at blive godt implementeret.
Andre eksempler på, at medlemslandene kan have gavn af at arbejde sammen om fælles udfordringer, er indførelsen af effektive strategier for forebyggelse af sygdomme – f.eks. at sikre stor udbredelse af vaccination eller forebygge antimikrobiel resistens – og forbedringen af forebyggelsen af hiv, hepatitis og tuberkulose.
Til slut skal det siges, at betydningen af forebyggelse af og beredskab over for smitsomme sygdomme og andre sundhedstrusler ikke kan overvurderes, og at det er helt afgørende for beskyttelsen af borgerne og samfundet.
