Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Italien

Akut hjælp


Behandling, dækning, omkostninger

Lægebehandling

  • Du kan bruge dit gyldige europæiske sygesikringskort, hvis den læge, du konsulterer, hører ind under det offentlige sygesikringssystem (Servizio Sanitario Nazionale – SSN) eller har en aftale med det ("accreditamento").
  • Private læger er ikke forpligtet til at acceptere det europæiske sygesikringskort.
  • Alment praktiserende læger holder åbent fra mandag til fredag. Åbningstiderne varierer, men der er typisk åbent formiddag og eftermiddag. Medmindre der er akut behov for dem, holder de lukket i weekenden.
  • Selv ved akut og intensiv behandling skal patienten selv betale en andel af omkostningerne (denne individuelle andel kaldes ticket).
  • I Italien bliver honorarer for sundhedsydelser ikke refunderet. Når du kommer hjem, kan du muligvis få godtgjort dine udgifter via den sygesikring/sundhedstjeneste, der har udstedt dit europæiske sygesikringskort.

Tandpleje

  • Tandlæger i Italien er privatpraktiserende og derfor ikke forpligtet til at acceptere det europæiske sygesikringskort. Derfor skal du betale hele udgiften til tandlægebehandling selv.
  • I særlige og akutte tilfælde, eller på klinikker tilhørende et offentligt hospital, som yder akut tandpleje, kan tandpleje være dækket af dit europæiske sygesikringskort. Du skal dog alligevel selv betale en del of udgifterne til behandlingen.

Hospitalsbehandling

  • Inden du rejser til Italien, bør du spørge den sygesikring/sundhedstjeneste, der har udstedt dit europæiske sygesikringskort, om du er berettiget til behandling under dit ophold. Det er bedst, hvis du får en skriftlig bekræftelse fra dem.
  • Bed den lokale sundhedsmyndighed ("Azienda sanitaria locale" eller "ASL") om en liste over hospitaler, der hører ind under SSN eller har en aftale med SSN.
  • Vis et gyldigt europæisk sygesikringskort ved ankomsten til hospitalet. Inden du forlader hospitalet bør du sikre dig, at de har accepteret dit europæiske sygesikringskort.

Recepter

  • Visse lægemidler kan du købe uden recept – spørg på apoteket. Det europæiske sygesikringskort er i så fald i nødvendigt.
  • Ved nogle recepter skal du kun betale en del af receptgebyret, mens du ved andre skal betale det fulde beløb. Under alle omstændigheder skal du betale forud, også selv om du viser dit europæiske sygesikringskort. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl.
  • Vis altid dit europæiske sygesikringskort, når du beder om en recept af en læge, som hører ind under SSN eller har en aftale med SSN. Vis det også til apotekeren, når du køber receptpligtig medicin.
  • Du skal betale den fulde pris for de fleste receptpligtige lægemidler – også selvom du viser dit europæiske sygesikringskort. Du kan muligvis få refusion fra din egen sygesikring, når du vender hjem.
  • Receptgebyrer refunderes ikke i Italien. Spørg din nationale sygesikring om refusion, når du kommer hjem.
  • Udgifter til håndkøbsmedicin refunderes ikke.

Ambulancekørsel

  • Ambulancetransport er gratis i akutte tilfælde, hvis ambulancen tilhører SSN eller en sundhedstjeneste, der har en aftale med SSN.
  • Ved ikke-akut transport skal du muligvis selv betale udgifterne helt eller delvist.
  • Ambulancegebyrer refunderes ikke i Italien. Når du kommer hjem, kan du spørge den sygesikring/sundhedstjeneste, der har udstedt dit europæiske sygesikringskort, om refusion.

Ambulanceflyvning

  • Ambulanceflyvning er gratis i akutte tilfælde, hvis ambulanceflyet tilhører SSN eller en sundhedstjeneste, der har en aftale med SSN.
  • Ved ikke-akut transport skal du muligvis selv betale alle udgifter.
  • Ambulancegebyrer refunderes ikke i Italien. Når du kommer hjem, kan du spørge den sygesikring/sundhedstjeneste, der har udstedt dit europæiske sygesikringskort, om refusion.

Tilbagebetaling

  • Gebyrer og honorarer godtgøres ikke i Italien.
  • Hvis du skal betale et gebyr (den såkaldte ticket), er du ikke berettiget til nogen form for refusion af gebyret.
  • Hvis du har betalt for behandlingen, kan du spørge din nationale sygesikring om refusion, når du vender hjem.

Patientbidrag

  • Du skal muligvis betale et gebyr for lægemidler (denne egenbetaling kaldes en ticket) – spørg på apoteket.
  • Du skal betale et gebyr for ikke-akutte besøg af en læge (kaldet visita occasionale).
  • Beløbet afhænger af typen af behandling, og hvilken region du befinder dig i.
  • Du skal muligvis betale for akut lægehjælp, hvis du ikke bliver indlagt på hospitalet. Du kan få mere at vide hos den lokale sundhedsmyndighed.

Dialyse, oxygenterapi og kemoterapi

Undersøg mulighederne flere uger før du tager af sted, så du er sikker på, at du kan få den rigtige behandling, og at du kender prisen. Kontakt den lokale sundhedsmyndighed i det område, du rejser til.


Hvordan ansøger jeg om kortet?

  • Normalt udstedes EU-sygesikringskortet ikke efter anmodning, men automatisk, forudsat at personen opfylder det juridiske krav til registrering. Det europæiske sygesikringskort udstedes ikke til personer, som ikke er registret (ikke har ret til at blive registreret) i det italienske sundhedssystem.
  • Hvis du skal opholde dig midlertidigt i Italien, skal du bede din egen sygesikring om et europæisk sygesikringskort, inden du tager af sted.
  • Det udstedes automatisk til alle, som har ret til det (forudsat at de har ret til at opholde sig i Italien og faktisk gør det).
  • Du har ret til et europæisk sygesikringskort, hvis du tidligere har været registreret hos en af de lokale sundhedsmyndigheder (ASL), der hører under det nationale sundhedssystem.

Læger og hospitaler, som accepterer kortet

Du kan få mere at vide hos den lokale sundhedsmyndighed.


Mistet eller stjålet kort

I tilfælde af tyveri eller tab af europæiske sygesikringskort rådes indehaverne til at kontakte deres kompetente myndigheder i hjemlandet, og de er forpligtet til at anmelde det til politiet på opholdsstedet i Italien for at forhindre, at andre svigagtigt gør brug af det.

  • Hvis du mister eller får stjålet dit kort, skal du melde det til politiet med det samme.
  • Du skal også bede den myndighed, som har udstedt kortet, om at få et midlertidigt erstatningskort, som du skal vise for at få adgang til de ovennævnte sundhedsydelser i Italien.
  • I akutte situationer kan det midlertidige kort sendes pr. fax eller e-mail til nærmeste lokale sundhedsmyndighed eller hospital i Italien.

Del denne side