Send til en ven
RSS
google +
Printervenlig version

Af Isabel Jonet, formand for den europæiske sammenslutning af fødevarebanker (FEBA)

Af Isabel Jonet, formand for den europæiske sammenslutning af fødevarebanker (FEBA)

I EU går 90 mio. tons mad til spilde hvert år (skøn fra 2006), mens 55 millioner mennesker mangler mad på bordet.

Fødevaredonationer er en vigtig del af Europas løsning både for at reducere fødevarespild og afhjælpe fødevaremangel og social udstødelse.

Det er hovedopgaven for fødevarebanker. Frivillige fra almennyttige organisationer indsamler sikre overskydende fødevarer fra forsyningskæden og deler dem ud til velgørende organisationer, der hjælper mennesker i nød. Italienske Fondazione Banco Alimentare Onlus er f.eks. i øjeblikket ved at indsamle overskydende fødevarer fra pavillonernes restauranter og boder på EXPO Milano 2015. Det sker også ved Kommissionens konference "Bekæmpelse af madspild, Brødfød planeten" den 15. oktober.

Ud over fødevarebankernes daglige indsats for at øge bevidstheden hos fødevarevirksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfundet vil en harmoniseret europæisk tilgang både lette adgangen til fødevarekilder og give betydelige fordele for disse aktører med hensyn til ressourceeffektivitet og fødevaresikkerhed og økonomiske fordele for virksomhederne. Nogle anbefalinger:

  • Yderligere præcisering af EU's og medlemslandenes fødevarelovgivning (f.eks. anvendelse af "mindst holdbar til-datoer"), fødevarehygiejne og momsgrundlag.
  • Skattemæssige eller finansielle incitamenter for at sikre, at donation af overskydende fødevarer ikke koster mere end at afsætte dem til andre formål.
  • Vejledning i virksomheders donationer, som fastlægger ansvaret og tilskynder virksomheder til at indarbejde fordelingsmekanismer i deres forsyningskæde.
  • Finansiel støtte til fødevarebanker for at øge deres udnyttelseskapacitet og dække omkostninger til forarbejdning eller transport af friske produkter.

At behandle så mange spørgsmål, og i visse tilfælde mangler, samt definere nye muligheder for at hjælpe med til at sørge for, at sikker, overskydende mad stilles til rådighed for mennesker i nød, kræver et aktivt samarbejde mellem alle aktører, f.eks. gennem den arbejdsgruppe for fødevarespild, som GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed (Sante) leder.

Lad os gå sammen om at sørge for, at sikre overskud af gode fødevarer går til dem, der har størst behov, og ikke ryger i skraldespanden.