Et projekt på toppen
- 01 January 2005
Sports- og fritidscenteret i Haanja, der ligger tæt på Estlands sydlige grænse, er et vældig godt eksempel på god regionaludvikling, både hvad angår målsætning og gennemførelse.
Projektet kom til verden i 1999, da Økonomiministeriet opsummerede nogle projektideer i forbindelse med programmet PHARE ESC1 2000. Võru Distriktet og Haanja Kommune indgik et samarbejde med forslag om at bygge et fritidscenter ved foden af Estlands, ja endog Baltikums, største bakke, Suur Munamägi (Moder Bakke), der er hele... 318 m høj.
Haanja-regionen var i forvejen velbesøgt på grund af sit relief, der er velegnet til langren om vinteren og mountain bike om sommeren, men der var ingen infrastrukturer til turisterne. Der skulle således for det første oprettes et multiservicecenter (med omklædningsrum, cafeteria, skiudlejning osv.) og for det andet foretages en opgradering af pisterne i overensstemmelse med Det Internationale Skiforbunds normer, så der kunne afholdes skikonkurrencer på højt niveau. Til det formål var det nødvendigt at omlægge og udvide de eksisterende pister og købe en særlig sneplov og andet vedligeholdelsesmateriel. Der var også vigtigt at belyse pisterne, da vi kun har mellem 6 og 7 timers dagslys om vinteren. Endelig havde centeret brug for en marketingsplan til markedsføring af lokaliteten i Estland og i nabolandene.
Det vanskeligste var gennemførelsesfasen. Evalueringen af miljøindvirkningen og infrastrukturernes udformning viste sig at være en meget krævende opgave, også tidsmæssigt. Efter at de tekniske og arkitektoniske specifikationer var fastlagt opdagede man desuden, at de til projektet afsatte ressourcer ikke var helt tilstrækkelige. Men når viljen er til stede, så finder man jo ofte en løsning. Kommunen trådte til og bidrog med supplerende midler, og den estiske stat gav sit besyv med. Projektgennemførelsen var et godt eksempel på, hvor uhyre vigtigt det er at have et godt samarbejde mellem lokale og statslige myndigheder.
Resultatet var, at der konstrueredes et meget flot multiservicecenter, der passer godt ind i miljøet, der tjener skiløbere om vinteren og mountain bike-enthousiaster, vandrefugle og andet fodfolk, som kommer for at nyde udsigten fra Estlands højeste punkt, om sommeren. Der kan afholdes seminarer med op til 60 deltagere. Skiløbere kan vælge mellem pister på 1, 3, 5 eller 10 km. En strækning på 3,2 km, der er godt oplyst, giver skifolket mulighed for at stå på ski indtil klokken 9 om aftenen. Projektet rejste 636 000 EUR, hvoraf EU ydede 395 000 EUR, Estlands regering 117 000 EUR og Haanja Kommune 124 000 EUR.
Da sports- og fritidscenteret åbnede i december 2003 var Mati Alaver, det estiske langrensholds træner, der har hjulpet adskillige estiske skiløbere på medaljepodiet ved de olympiske lege og verdensmesterskaberne, god til at finde ordene til at kommentere projektets succes: "Ved at oprette et sports- og fritidscenter i regionen har myndighederne opfyldt deres mission over for sportens tilhængere". Det opfattede jeg som et stort skulderklap til projektgruppen, der i tre år ikke havde sparet på kræfterne eller idérigdommen for at fuldende projektet.
For den lille Haanja Kommune har det ikke været nogen let opgave for første gang at afholde et projekt i økonomisk og social samhørighed med EU-finansiering. Projektets succes har imidlertid medført, at man har fået godkendt et nyt PHARE ESC-projekt, der løber af stablen i 2004. Det går ud på at foretage en fuldstændig renovering af det tårn, der blev bygget på ovennævnte bakketop i 1939 og ikke har været renoveret siden 1969.
(1) ESC: Economic and Social Cohesion (økonomisk og social samhørighed).