Af João Manuel Valente Nabais, formand for IDF Europa
Det er en kendsgerning, at sukkersyge har nået et epidemisk omfang i og uden for EU. I 2012 levede tæt på 32 millioner mennesker med sukkersyge i EU. EU-landene bruger i gennemsnit hele 10 % af deres sundhedsudgifter på behandling af diabetes og relaterede komplikationer. I nogle lande er dette tal helt oppe på 20 %.
I det sidste årti har mere udbredt fedme, en stillesiddende livsstil og en aldrende befolkning været hoveddrivkræfterne bag diabetesepidemien Den økonomiske og finansielle krise har også gentagne gange begrænset adgangen til diabetesbehandling, da de fleste medlemslande har skåret i deres sundhedsbudget som led i de økonomiske stramninger.
I en undersøgelse, der offentliggøres senere på måneden, peger IDF Europa på store forskelle i adgangen til gode lægemidler og medicinske anordninger til diabetesbehandling i Europa. De sukkersyge er afhængige af uafbrudt adgang til behandling for at forvalte deres livslange tilstand. Dårligt kontrolleret sukkersyge belaster både dem, der lider af sygdommen, hvilket mindsker deres livskvalitet, og sundhedssystemerne, hvilket fører til stigende omkostninger.
Mange af komplikationerne ved sukkersyge, som f.eks. hjertesygdomme, nyresvigt og fodproblemer, kan forhindres med en rettidig diagnose, uddannelse af patienter og behandlere, og en samlet, tværfaglig langfristet pleje.
Initiativer til at tackle de faktorer, som øger risikoen for sukkersyge – såsom dårlig ernæring og fysisk inaktivitet – er afgørende, og Kommissionens tilsagn om at hjælpe EU-landene og de berørte med at fremme sunde kostvaner og bekæmpe fedme omfatter en lang række sektorer (sundhed og sociale ydelser, uddannelse, landbrug, medier, mobilitet i byerne og fysisk aktivitet). At tilskynde til en sund livsstil kan ikke alene overlades til det offentlige og sundhedssektoren. Desuden bør disse initiativer suppleres med politikker, der kan afhjælpe de strukturelle spørgsmål, der ligger til grund for diabetesepidemien, f.eks. at sikre bæredygtige sundhedssystemer og adgang til ordentlig diabetesbehandling.
Det er håbet, at initiativer på EU-plan, såsom den fælles aktion om kroniske sygdomme med et arbejdsmodul, der udelukkende omhandler sukkersyge, samt handlingsplanen om fedme blandt børn vil fremme samarbejdet mellem EU-landene og alle de berørte parter om at udarbejde et samlet og tværfagligt politisk initiativ mod diabetesepidemien.
Det er bydende nødvendigt, at investering i diabetesbehandling, -forskning og -forebyggelse ses som en forudsætning for at fremme et sundere og mere produktivt samfund og som en vigtig bidragyder til økonomisk vækst på lang sigt.
