Fødevarer, flydende, lav viskositet
Definition

(liste over HS-koder, som er omfattet af dette kort)
Flydende fødevarer med lav viskositet i bulk, såsom drikkevarer, spiritus, vin, ketchup, melasse, sennep, sojasauce, sukkersirup, vegetabilske olier, eddike og vand. Ovennævnte produkter kan også betragtes som højviskositetsprodukter afhængigt af deres nøjagtige art og/eller temperatur.

Dette kort dækker også foderprodukter til dyr, flydende, lav viskositet.

Med hensyn til frosne varer henvises der til kapitlet om "Procedurer for prøveudtagning".

For flydende fødevarer med høj viskositet se "Fødevarer, flydende, høj viskositet".

For produkter i individuelle pakninger se det specifikke kort for "Detailpakninger".

For mejeriprodukter som mælk se det specifikke kort for "Mejeriprodukter".


Fødevarer, flydende, lav viskositet
Anbefalet minimums-mængde for hver prøve

0,5 L eller 0,5 Kg
Gældende standarder (ISO- og EU-standarder) og relevant lovgivning
  • EN ISO 707 Mælk og mælkeprodukter — Vejledning om prøvetagning
  • EN ISO 5555 Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier. Prøveudtagning.
  • Kommissionens forordning (EF) nr. 1989/2003 om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder
  • Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2013 af 16. december 2013 om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder.
  • Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder.
Tjek også din nationale lovgivning og nationale retningslinjer for prøveudtagning.


Nødvendigt udstyr
Forslag til prøveudtagnings¬udstyr afhængigt af den anvendte metode
  • Vakuumpumpe (L01-01)
  • Dyppeflasker, forskellige typer og udformninger (L02-01, L02-02)
  • Prøveudtager af pipettetypen (L03-01)
  • Prøveudtagningsskovl (L04-01)
  • Prøveudtager med stempelrør (L05-01)
Der må ikke anvendes kobber og kobberlegeringer (f.eks. messing).

Beholdere, der skal bruges til prøveudtagningen
  • Glasflasker (G01)
  • Plastflasker, snæver åbning, størrelse 500-1 000 ml (P01), helst ikke gennemsigtige
  • Metalbeholdere (M01)
Alle beholdere skal være egnede til fødevarer, bl.a. produkter med højt syreindhold.

Sikkerhedsforskrifter og risikovurdering
  • Kend og følg evt. sundheds- og sikkerhedsinstruktioner i den lokale risikovurdering og/eller sikre arbejdsmetoder for det sted, hvor prøveudtagningen skal ske.
  • Vær opmærksom på eventuelle sikkerhedsmærkninger.
  • Hvis der er tegn på, at det er farligt gods, skal du anmode om sikkerhedsdatabladet eller ADR.
  • Se sundhed og sikkerhed ved udtagning af prøver fra fødevarer for detaljeret rådgivning om hygiejne og risici i forbindelse med flydende produkter.
  • Der skal tages behørige hygiejnehensyn ved håndtering af fødevarer.
  • Sørg for, at du har rene personlige værnemidler, der passer til omstændighederne.
  • Brandfarlige væsker såsom ethanol udgør en brandfare, især når produktet flyttes. Sørg for, at der ikke akkumuleres statisk elektricitet, og vær opmærksom på brandfarlige dampe. Se Sundhed og sikkerhed.

Prøveudtagningsplan
Type sending Fremgangsmåde
Sendinger til toldklarering En samleprøve består af et passende antal enkeltprøver, der udvælges tilfældigt eller systematisk på tværs af hele sendingen. Når du er sikker på, at sendingen er homogen, anses en enkeltprøve normalt for at udgøre de varer, der er omfattet af samme toldangivelse.

Sendinger til CAP (den fælles landbrugspolitik) (eksportrestitutioner) eller punktafgiftskontrol

Samleprøven består af et passende antal enkeltprøver. Minimumsantallet af enkeltprøver er beskrevet nedenfor. Hvis sendingen består af varer fra én produktionslinje (partinummeret er identisk), kan der udtages et reduceret antal prøver.
Vertikale stationære tanke, horisontale stationære tanke, skibs-, jernbane- eller motorkøretøjstanke Der laves en samleprøve fra en eller flere enkeltprøver udtaget fra forskellige højder afhængigt af væskestanden i beholderen og antallet af beholdere efter tilfældig eller systematisk udvælgelse i hele sendingen. Se prøveudtagning af væsker "1.1 Prøveudtagning fra tanke og 1.2 Prøveudtagning fra skibe eller pramme" i den generelle del.

Kontroller partiets homogenitet. Hvis der er tvivl om homogeniteten, udtages flere enkeltprøver. Der bør laves flere samleprøver fra tanke, som indeholder forskellige produkter eller partier.

En samleprøve fremstilles af enkeltprøver, der udtages fra den samme tank. Hvis en samleprøve er til flere tanke, skal den bestå af proportionale dele fra hver tank, der er udtaget prøver fra.

Der udtages normalt prøver fra åbningerne i toppen gennem lugen eller ved hjælp af specielle prøveudtagningshaner placeret på siden af tankene i den korrekte højde. Der kan også udtages tværsnitsprøver. Der kan også anvendes en vakuumpumpe, hvis dybden, hvorfra prøven skal udtages, ikke overstiger 4 m.

Der kan også udtages prøver under lastning eller losning, idet væsken flyttes.

Transportemballager, tønder, tromler, kasser, dåser En eller flere samleprøver: fra enkeltprøver (en eller flere alt efter produktets homogenitet og antallet af beholdere) udtaget tilfældigt eller systematisk fra midten af hver beholder i hele sendingen. Se "1.3 Prøveudtagning fra tønder, dåser og andre transportemballager" under "Prøveudtagning af væsker" i den generelle del.

Samleprøver må kun dannes fra beholdere fra samme parti, der er indeholdt i den samme sending. Hvis der er flere partier, skal de identificeres separat og være genstand for en separat prøveudtagning.

Om muligt homogeniseres beholderens indhold grundigt inden prøveudtagningen.

Prøveudtagningen udføres ved hjælp af en vakuumpumpe, forskellige prøveudtagere af pipettetypen eller andre hensigtsmæssige prøveudtagere.

Hvis der kun skal udtages en prøve fra én beholder (f.eks. tønde), hældes den direkte fra prøveudtageren i prøvebeholderen.

Flydende fødevarer i bevægelse En samleprøve: Flyttes produktet mekanisk som følge af tyngdekraften, pumper eller andet udstyr, sidder der muligvis afledningsventiler på siden af brændstofledningen, som gør det muligt at udtage prøver med regelmæssige mellemrum alt efter transporthastigheden fra brændstofstrømmen. Se "1.4 Prøveudtagning fra last i bevægelse" under "Prøveudtagning af væsker" i den generelle del.


Håndtering af prøver
Generelle bemærkninger
  • Hvis produktet transporteres uaftappet, skal ladningen betragtes som en helhed, og prøverne skal udtages fra alle dele af ladningen.
  • Kontinuerlig automatisk prøveudtagning er altid den foretrukne metode i modsætning til manuel prøveudtagning.
  • Det skal konstateres, om der er bundfald eller et lag af emulsion eller frit vand i bunden af tanken ved hjælp af en bundprøvetager og/eller vanddetektorer. Frit vand skal så vidt muligt afledes inden prøveudtagningen, og i så fald skal den mængden af afledt vand måles.
  • Når det er muligt, udtages en løbende prøve direkte i prøveflasken. Dette mindsker risikoen for luftabsorbering, dampudslip og kontaminering. Lige før prøveudtagningen skylles flasken med det produkt, der skal tages prøver af. Anvend forkølede flasker i sommermånederne til flygtige stoffer (f.eks. ethanol).
  • Hvis der bruges et blandingskar, skal det forvaskes med det produkt, prøven er udtaget af. Alle enkeltprøver fra alle prøveudtagningssteder indsamles, og når de er blevet blandet grundigt, dannes en samleprøve. Anvend i sommermånederne forkølede blandingsbeholdere til flygtige stoffer (f.eks. ethanol).
  • Beholderen skal fyldes op til højst 90 % af sin kapacitet for at give plads til udvidelse på grund af varme og derefter lukkes tæt for at forhindre vandtab. Den må ikke udsættes for direkte sollys.
Prøveformular
  • Udfyld prøveformularen. En kopi skal vedlægges prøverne, og en kopi beholdes til arkivet.
Transport
  • Prøverne skal beskyttes mod lys og lugt for at forhindre kontaminering, mikrobiologisk vækst eller andre situationer, som kan beskadige prøven.
  • Om nødvendigt opbevares den nedkølet. Kølekæden skal opretholdes og registreres.
  • Brandfarlige væsker er farlige stoffer, hvis transport er omfattet af bestemmelserne i ADR. Der kan gælde undtagelser for farligt gods pakket i begrænsede mængder. Når der anvendes kombinationspakninger (bestående af en inder- og yderemballage, der ikke let kan gå i stykker eller punkteres), er det tilladt at transportere maksimalt 30 l, hvoraf højst 10 l må være brandfarlige produkter af klasse 1 (f.eks. ethanol) (se Transport i den generelle del).
Opbevaring
  • Prøverne skal beskyttes mod kontamineringskilder (lugt, væsker osv.) og mod kontakt med andre stoffer.
  • For letfordærvelige varer:
    • Holdes nedkølet til under 4 °C. Kølekædens temperatur skal registreres.
    • Ved længere opbevaring fryses prøverne ved -18 °C eller derunder, og temperaturen overvåges under opbevaring.

Fødevarer, flydende, lav viskositet (ekspandér liste)
HS-nummer Beskrivelse


Revisioner
Version Dato Ændringer
1.0 12.10.2012 Første version
1.1 15.01.2022 New format, addition of animal feed HS Codes and other modifications