Farlig atmosfære, røg og tåge
Sundhed og sikkerhed

En farlig atmosfære er normalt usynlig og skyldes en ændring i sammensætningen af al luft eller dele heraf, navnlig i et lukket eller dårligt ventileret rum. Dette kan skyldes lækage af godset eller en kemisk reaktion mellem godset og miljøet eller ske som følge af en proces. Som følge heraf kan atmosfæren være giftig og beskadige lungerne eller slimhinderne. I nogle tilfælde kan det være, fordi der er ikke ilt nok, hvilket fører til kvælning.

Røg afgives af stoffer, når der udføres processer med dem (f.eks. når de bliver opvarmet). Nogle former for røg er blot irriterende, mens andre kan være giftige.

Tåge er stofpartikler, der føres gennem luften i bittesmå dråber (normalt af vand). De kan lægge sig på gulve og gøre dem glatte og mindske sigtbarheden ved at lægge sig på vinduer og belysningsarmaturer.

Både røg og tåge kan være farlig ved indånding.

Du kan støde på farlig atmosfære i mange områder, hvoraf de mest almindelige er:

• kuldioxid på bryggerier og destillerier (afgives under gæring)
• kulilte i vognskure
• iltmangel i lastrum eller containere
• acetone hos levnedsmiddelproducenter
• benzen på olieinstallationer
• metanol på destillerier og olieinstallationer
• ethanol på destillerier og bryggerier
• gasser, der befinder sig i containere, og som afgives af indholdet, f.eks. formaldehyd, toluen, benzen, xylen eller kulilte. Se Gasovervågningsudstyr.

Husk: Røg kan forblive i kar, tanke, tromler osv., længe efter at indholdet er fjernet, og der skal udvises ekstra omhu ved indtræden i lukkede eller dårligt ventilerede rum.

Gasformige desinfektionsmidler er de farlige stoffer, som du har størst sandsynlighed for at blive udsat for. De anvendes til at fjerne gnavere og skadelige insekter fra containere. De anvendes ofte, inden containerne afsendes til EU. Hvis containerne ikke er korrekt ventileret ved ankomsten, kan røg udgøre en alvorlig fare for de medarbejdere, der arbejder i dem. Der findes tre almindelige typer gasformige desinfektionsmidler, som hver især udgør deres egen særlige fare:

Methylbromid (bromomethan): Et meget giftigt kemikalie, der i vid udstrækning anvendes som gasformigt desinfektionsmiddel, navnlig i containere med jord eller træ. Selv om methylbromid er yderst giftigt, kan det tage flere timer at udvikle symptomer på forgiftning. Disse omfatter:

• forbrændinger af huden ved langvarig kontakt med kemikaliets flydende form
• massiv væskeansamling i lungerne ved indånding af damp
• skader i hjernen og nervesystemet og eventuelt nyrerne.

Selv kortvarig eksponering for methylbromidrøg kan forårsage ubehag, herunder hovedpine, ondt i øjnene, mavesmerter og følelsesløshed i fødderne. Disse kan vare ved i flere dage, men hvor alvorlige de er, afhænger af koncentrationen og eksponeringens varighed. Langtidseksponering for methylbromid kan endda være dødelig.

Aluminiumphosphid (phosphin): Pellets af aluminiumphosphid anvendes til at desinficere containere med fødevarer, tobak og andre letfordærvelige varer under transporten. Disse pellets nedbrydes under transporten og frigiver phosphingas, som slår skadedyr ihjel og derefter spreder sig inden for to eller tre uger. Der opstår fare, når:

• der ikke er gået to eller tre uger siden desinfektionen eller
• pelletsene placeres i et afsondret område, hvor de ikke vil kunne nedbrydes effektivt eller
• der ikke foreligger eller er adgang til oplysninger om desinfektionen.

Undertiden importeres der containere, der ikke er desinficeret korrekt, fra Afrika, Sydamerika og Mellemøsten. Phosphingas er farveløs, men har en ubehagelig lugt, der minder om rådden fisk. Ved indånding kan der gå betændelse i luftvejene, og centralnervesystemet kan blive ramt. Symptomer omfatter skælven, kvalme, opkast, hovedpine og mavesmerter. I alvorlige tilfælde kan det endda medføre koma eller død.

Hydrogencyanid: Dette gasformige desinfektionsmiddel anvendes i langt mindre omfang end methylbromid og aluminiumphosphid, men det er særlig farligt. Det har en mandelagtig lugt. Selv ved lave koncentrationer kan det forårsage svimmelhed, kvalme, hovedpine og mavesmerter, der kan føre til bevidstløshed og lammelse. Indånding af høje koncentrationer kan hurtigt føre til døden.

Yderligere oplysninger om håndtering af desinficerede containere findes under: Sikkert arbejde i havne- og fragtområder — Undersøgelse af fragt og containere.

Farlig atmosfære, røg og tåge forårsager normalt skade efter indånding og angriber lungerne, hjernen, nervesystemet og andre organer. De kan imidlertid udgøre andre farer ved at:

• skade lungerne og slimhinderne
• forårsage iltmangel enten som følge af tilstedeværelsen af kulilte/dioxid eller utilstrækkelige iltforhold
• lægge sig på gulve og gøre dem glatte
• mindske sigtbarheden ved at lægge sig på belysningsarmaturer og vinduer
• forårsage brande, hvis de kommer i kontakt med bestemte typer elektriske apparater
• bryde i brand eller eksplodere, hvis de antændes.

Hvis du arbejder i lukkede rum, f.eks. om bord på et skib, kan der være farlig røg eller gas i rummet. Brug gasovervågningsudstyr for at kontrollere iltindholdet i luften og også, om der er farlig røg.

Da mange former for røg og visse former for tåge ikke er synlige, er det vigtigste at vide, hvornår og hvor de sandsynligvis opstår.

Ofte vil der være opsat meddelelser i farlige områder i en erhvervsdrivendes lokaler. Hvis der ikke er sørget for korrekt ventilation, og du alligevel skal arbejde i disse områder, skal du anvende åndedrætsværn, når det er sandsynligt, at der dannes tåge eller røg.

Advarsler:

• Støvmasker beskytter ikke mod røg og tåge.
• Åndedrætsværn må kun anvendes af uddannede medarbejdere.

Hvis du arbejder i lukkede rum, f.eks. om bord på et skib, kan der være farlig røg eller gas i rummet. Brug gasovervågningsudstyr for at kontrollere iltindholdet i luften og også, om der er farlig røg.

Brandfarlig gas, damp og tåge produceres eller anvendes i mange industrielle processer. Hvis de ikke kontrolleres korrekt, kan de forårsage alvorlige eksplosioner eller brande. Områder med denne form for atmosfære kaldes farlige zoner og klassificeres som:

• zone 0, hvis der altid er en eksplosiv gas/luftblanding til stede
• zone 1, hvis der sandsynligvis afgives en eksplosiv atmosfære og
• zone 2, hvis der sandsynligvis ikke afgives en eksplosiv atmosfære, men det måske kan ske i korte perioder.

Det vigtigste krav i disse zoner er at forhindre, at atmosfæren bliver antændt, ved at udelukke alle potentielle antændingskilder.

Nogle af disse er indlysende såsom tændstikker, lightere og tændte cigaretter, mens andre er mindre indlysende. En brandfarlig atmosfære kan også antændes ved:

• motorkøretøjer
• elektriske apparater (lysnet- eller batteridrevne)
• gnister fra håndværktøj
• visse typer mobiltelefoner og radioer.

Når der skal bruges elektrisk udstyr eller håndværktøj i en farlig zone, skal der træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger. Du må sætte dig ind i den erhvervsdrivendes sikkerhedsregler og følge dem.

Brug "egensikkert udstyr", når der er risiko for, at atmosfæren kan være brandfarlig.

Se Sikkerhedslygter og Udstyr uden iboende risici.