![]() | |
Europa-Kommissionen > Beskatning og Toldunion > Databaser > SAMANCTA | |
Navigation |
Prøveudtager af pipettetypen |
Instrumentkode: | L03-01 |
Navn: | Prøveudtager af pipettetypen |
Synonymer: | Pipette, prøveudtagningsanordninger til flydende materialer |
Beskrivelse: | Prøveudtageren af pipettetypen er et metal-, glas- eller plastrør. Forskellige farver (farvekodede "push-bottoms") kan bruges til at forhindre sammenblandinger. Normalt fremstillet af polypropylen (PP) og PTFE (kemisk inert materiale). Normal kapacitet fra 150 ml til 500 ml. |
Billede: | ![]() ![]() |
Anvendelse: | Udtagning af prøver af væsker fra åbne eller lukkede tønder, kar, tanke og siloer. Udtagning af tværsnits- eller spotprøver i en dybde på op til 1 m. Materialevalg er baseret på arten og temperaturen af det materiale, der skal udtages prøver af. Teflonpipetter kan anvendes til udtagning af prøver af aggressive væsker ved højere temperaturer (modstandsdygtige op til 200 °C). |
Funktion: | Røret dyppes i væsken, og den øvre ende lukkes med en finger eller ventil, så væsken ikke løber ud, når røret tages op igen. Røret kan også fyldes ved sug med et stempel (prøveudtager af sprøjtetypen) eller sugeballon. Spotprøveudtagning. Ventilationsåbningen øverst i prøveudtagningsrøret blokeres. Prøveudtageren stikkes ned i den væske, der skal udtages prøver af. Når den nødvendige dybde er nået, udløses ventilationsåbningen, og prøverøret fyldes med prøven ved den bestemte dybde. Udtagning af tværsnitsprøver. Røret føres roligt gennem prøven med en jævn gennemtrængningshastighed for at få samme væskeniveau i og uden for røret. Når pipetten er fuld, lukkes den øverste åbningsventil, og røret trækkes tilbage. Indholdet overføres til prøvebeholderen ved at åbne den øverste åbningsventil. |
Typiske eksempler: | Væskeprøver Anvendes til at udtage prøver fra alle typer af væsker. Fødevarer: spiritus, alkoholiske og alkoholfrie drikke, vegetabilske olier. Nonfoodprodukter: vandopløselige prøver såsom alkohol-vandige opløsninger, overfladeaktive præparater, saltopløsninger. |
Rensning og vedligeholdelse: | Efter udtagning af prøver af vandholdige opløsninger (spiritus, alkoholiske og alkoholfrie drikke, alkohol-vandige opløsninger, overfladeaktive præparater, saltopløsninger og lignende væsker) skilles prøveudtageren ad og vaskes grundigt med vand og skylles herefter flere gange med vand eller organiske opløsningsmidler (afhænger af kontamineringens art, skyl f.eks. med ethanol, acetone), og tør ved 60 °C. Efter udtagning af prøver af olieopløsninger (f.eks. olier) skilles prøveudtageren ad og vaskes grundigt med varmt vand, der indeholder vaskemiddel, skylles med vand og tørres ved 60 °C. Steriliserbar. |
Revisioner | ||
Version | Dato | Ændringer |
1.0 | 12.10.2012 | Første version |