Bæredygtighed, æstetik og inklusion: Samhørighedspolitikken støtter det nye europæiske Bauhaus

Det nye europæiske Bauhaus-initiativ (NEB), som i januar 2021 blev offentliggjort af formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, har til formål at forbinde den europæiske grønne pagt med vores boligarealer. Forud for en målrettet konference, som fandt sted den 22.-23. april, drøftede vi samhørighedspolitikkens rolle i det nye europæiske Bauhaus med kommissær Elisa Ferreira, som sammen med kommissær Mariya Gabriel står i spidsen for initiativet. Vi håber, at dette interview vil inspirere jer til at bidrage med idéer og eksempler på det dedikerede websted og til at deltage i den fælles udformning af den nye europæiske bevægelse.

Kommissær Ferreira, fortæl os om det nye europæiske Bauhaus, og forklar os om den innovative tilgang

Initiativet er noget helt særligt for mig, især efter de svære år, som vi nu har lagt bag os, hvor mange var spærret inde derhjemme og skulle håndtere store forandringer og uvished. Jeg er overbevist om, at det nye europæiske Bauhaus bliver et incitament til at forbedre, hvor og hvordan vi bor, og til en bedre genopbygning af vores liv. Som formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen siger, så er det et projekt med håb og genopretning. Ligesom med den oprindelige Bauhaus-bevægelse, som forenede masseproduktion med den enkeltes behov og kunstnerisk ånd, stræber dette nye initiativ mod at forene økonomisk overkommelige, funktionelle og æstetisk behagelige private og offentlige rum med bæredygtighed. »Formen bør følge kloden« og have mennesker i centrum. Det kan ses som det kulturelle udtryk for »den grønne pagt«. Det handler om at omsætte kerneprincipperne bæredygtighed, æstetik og inklusion til vores hverdag i vores kollektive indsats for grøn omstilling. Det skal også indarbejde vores samhørighedsprincipper om, at ingen skal lades i stikken. Inklusion ─ økonomisk overkommelighed, tilgængelighed ─ er særligt relevant her: vi skal sikre, at bæredygtighed med stil ikke er et privilegium for de få men en mulighed for de mange. Med tiden skal det nye europæiske Bauhaus blive relevant for alle regioner og territorier. 

Initiativet udbredes i tre faser: Fælles udformning, levering og formidles. Kan du forklare faserne og kommentere på, hvordan det er gået indtil nu? Er det nemt at mobilisere bred støtte og engagement?

Lige nu er vi i designfasen, hvor vi udforsker ideer og former bevægelsen, trækker på alles ekspertise og engagement ─ ingeniører, studerende, designere, aktivister, arkitekter, akademikere og eksperter fra alle samfundslag. Vi vil også gerne høre fra borgere og samfundet generelt ─ hvad er deres forventninger? Hvordan vil folk gerne bo, arbejde og interagere sammen i en ny æra med grøn og digital omstilling, hvor livet foregår lige så meget online som ude i det virkelige liv? Vi vil gradvist bygge et nyt europæisk Bauhaus-samfund, og der er stor interesse fra forskellige organisationer om at blive vores partnere, og mange mennesker, som kommer med idéer, eksempler og udfordringer.

Der er stor interesse, masser af entusiasme og virkelig god energi. Vi skal støtte idéen om at blive en europæisk bevægelse, som spreder det nye europæiske Bauhaus-koncept også udenfor EU’s grænser. Hvordan kan vi gøre det? Vi skal belønne gode idéer og motivere eksempler på den nye europæiske Bauhaus-trekant. Vi offentliggør den første nye europæiske Bauhaus-pris på konferencen den 23. april. Det skal I nok høre mere om! (og i mellemtiden kan jeg give jer et lille hint: Abonner på NEB’s nyhedsbrev!) For det andet, så efterspørger nogle af de første bidrag på vores websted ikke så meget EU-finansiering, men mere hjælp til at overkomme udfordringer som for eksempel kapacitet, manglende erfaring, netværk og udvekslinger. Vi vil derfor gerne tilbyde teknisk bistand og fremme tværfaglige, stedbaserede tilgange på linje med NEB-visionen om at støtte alle dem, som gerne vil lave NEB-projekter og har gode idéer, men endnu ikke rigtig ved, hvordan de skal gøre. Der vil løbende være flere leveringer, og støtterammen vil vokse. Målet er at starte med at støtte mindst fem nye europæiske Bauhaus-pilotprojekter i forskellige EU-lande, efterfulgt af flere, som udnytter de innovative tilgange i det europæiske byinitiativ under samhørighedspolitikken, og gradvist ensrette forskellige NEB-handlinger i forskellige EU-programmer, men også andre offentlige og private investeringer.

Det er vigtigt at være opsøgende og holde samtalen i gang. Borgere, organisationer, designskoler og andre interesserede parter deltager i samtaler og udveksler inspirerende eksempler, idéer og udfordring omkring initiativet. For eksempel blev der afholdt et sådant arrangement i februar til fordel for byudviklingsnetværket [1]. Jeg er glad for, at kampagnen bærer frugt: vi har allerede fået flere hundrede bidrag via webstedet, og en liste over de første NEB-partnere blev offentliggjort i begyndelsen af marts. Dette er de første 13 netværk, sammenslutninger og organisationer, som vil fungere som arrangører og hovedsamtalepartnere, og listen vokser støt hver eneste uge. Selvfølgelig er nogle aktører hurtigere til at reagere, men jeg vil opfordre organisationer og folk fra hele EU til at deltage – vi skal bruge partnere fra alle lande.

Forestil dig, at jeg er i en organisation/sammenslutning, og at jeg gerne vil deltage. Hvordan bliver jeg partner?

Som nævnt kan alle bidrage med idéer og dele udfordringer, dokumenter og undersøgelser, tilmelde sig nyhedsbrevet og interagere med fællesskabet som helhed på NEB’s websted. Hvis du også er interesseret i at planlægge arrangementer og samtaler vedrørende det nye europæiske Bauhaus, og du gerne vil bidrage til at fremme initiativet, kan du ansøge om at blive partner og fortælle os, hvordan du bedst kan gøre det, hvem du vil samarbejde med, hvilke idéer du vil udforske, samt hvem du gerne vil nå ud til. Partnere kan bruge vores »inddragelsesværktøjskasse« til at involvere borgere i disse samtaler. Partnerne kommer i høj grad til at spille en vigtig rolle, når den fælles udformning gradvist bliver til levering. Vi glæder os til at se dine forslag!

Hvad med unge mennesker? Det kan være svært at nå ud til de unge og give dem en stemme ─ hvordan håndterer det nye europæiske Bauhaus det?

Vi vil rigtig gerne høre fra dem. Vi har brug for deres kreativitet og perspektiv. Nogle af kommunikationskanalerne er særligt rettet mod aldersgruppen 18-35 år. Sociale medier er naturligvis afgørende for at nå ud til de unge ─ @neweuropeanbauhaus har allerede mere end 7.000 følgere på Instagram. Og NEB er også på Pinterest. Gina Gylver ─ et af medlemmerne af rundbordsdialog på højt niveau ─ er kun 19 år, men hun har allerede en global stemme i forhold til klimaet og nu også i forhold til NEB. Vi er sikre på, at hun viser vejen og spreder budskabet til sine jævnaldrende. Dette er et projekt for alle generationer, og helt ærligt så tror jeg, at det også kan være med til at bygge bro mellem dem og til at lukke nogle af de store generationskløfter, vi oplever omkring emner som klima, teknologi og muligheder i samfundet i dag. Vi vil gerne have en bottom-up-tilgang med en bred involvering af alle de forskellige interessenter, samtidig med at vi gør vores bedste for at facilitere, støtte og skabe en ramme for konkrete resultater.

Samhørighedspolitikken er baseret på solidaritets- og partnerskabsprincipper ─ hvad er dens rolle i det nye europæiske Bauhaus? Kan principperne også bruges i denne sammenhæng? 

Samhørighedspolitikken er en neutral partner i det nye europæiske Bauhaus-initiativ, da den fremmer konvergens og løsninger til udviklingsstrategier, som anerkender økonomiske, sociale og klimarelaterede udfordringer med fokus på territorierne. NEB-samtalerne vil naturligt dreje sig om steder og geografiske områder. Med det stærke lokale og regionale fokus udgør samhørighedspolitikken en veletableret ramme for bæredygtig byudvikling og eksperimenter på lokalt plan. Solidaritets- og partnerskabsprincipper er også en stor del af NEB’s tilgang til inklusion, til fælles udformning, og til at alle kan være en del af bevægelsen frem for, at den kun er for de få eller for eliten. Vi ved, at dette initiativ vil nedbryde siloer i alle aspekter af den måde, vi lever på og gør ting på, også EU-politikker. Og det gør det allerede via bottom-up-tilgangen og den fælles udformning af initiativet. Det handler ikke om nye eller flere penge men om at mobilisere ressourcerne under forskellige europæiske politikker og programmer for at sikre en effektiv start på udformningsfasen og udbredelsen via almindelige programmer, projekter og finansieringskilder. Spiller samhørighedspolitikken en rolle? Helt sikkert. Når vi taler om at omdanne de steder, hvor vi bor og arbejder, om økonomisk overkommelige boliger og offentlige rum, mere bæredygtige byggerier og energieffektiv renovering, så er det noget af det vigtigste i regionalpolitik, som vi har mere end 30 års erfaring med. Derfor er filosofien bag samhørighedspolitikken og støtteinstrumenterne, herunder finansiering, relevant i denne sammenhæng ─ lige fra at belønne de bedste NEB-eksempler til at yde teknisk bistand, fra styrkelse af NEB-eksperimenter i bymiljøer til, at medlemsstaterne tager bæredygtighed, æstetik og inklusion op som en del af samhørighedsprogrammet. Vores succes vil i høj grad afhænge af stærke lokalsamfund, som støtter leveringen af disse visionære mål. Vi håber, at vi kan nå ud til dem sammen med jer!

Hvad med andre politiske områder: innovation, kultur og industri?

De kulturelle og kreative sektorer har været blandt de første til at favne det nye europæiske Bauhaus og til at bidrag til vores refleksion. Ved at kombinere tekniske og kunstneriske kompetencer er det naturligvis oplagt, at arkitekter og designere deltager i initiativet og den fælles udformningsproces sammen med ingeniører, kunstnere og borgere generelt. Vi ser på alle områder på én gang og forsøger at tegne streger mellem prikkerne og finde synergier. Vi vil gerne nå ud til kunstnere, aktivister, designere, arkitekter, studerende, videnskabsfolk, ingeniører, fagfolk og politiske beslutningstagere. Det nye europæiske Bauhaus har til formål at facilitere udvekslingen af viden, idéer og behov mellem disse aktører ─ for at styrke lokalsamfundene og skabe et ægte tværfagligt projekt. Vi undersøger ligeledes, hvordan vores værktøjer kan mobiliseres, så vi forholdsvis hurtigt kan iværksætte den første række af konkrete handlinger og give tilpasset teknisk bistand til lokale interessenter. Desuden undersøger vi, hvordan vi bedst kan kombinere forskellige instrumenter, som f.eks. LIFE-programmet, og i tæt samarbejde med kommissær Gabriel, Horisont Europa, Det Europæiske Innovationsråd og Det Europæiske Institut for Teknologi.

Du har sagt, at dette er et projekt for alle regioner og territorier i Europa. Hvordan vil du helt konkret se dette gennemført i for eksempel en velstående byregion i Sverige i modsætning til et tyndt befolket udviklingsområde i den yderste periferi i Azorerne? Hvad med små byer i Polen eller et landområde i Rumænien?

Der er naturligvis ikke én enkelt tilgang, som passer på alle. Initiativerne i det nye europæiske Bauhaus i de enkelte lokalsamfund og lokaliteter bør afspejle deres lokale behov og visioner. Men jeg mener alligevel, at samhørighedspolitikken kan imødegå udfordringen på grund af vores mange års erfaring med lokal forvandling og lokal omstilling. Vi bidrager med vores etablerede netværk, vores forbindelser på lokalt plan og vores erfaring med at arbejde for og sammen med lokale personer. Vi bidrager også med vores erfaring med omstilling: fra landområder til industriområder, fra kulminer til byplanlægning ─ og vi har gennem årene deltaget i mange forskellige typer omstillinger. Det, vi vil, er at bruge denne erfaring og bidrage til at gennemføre de bedste idéer, som opstår i designfasen i det nye Bauhaus og i det nye europæiske Bauhaus-lokalsamfund.

Hvad er de næste skridt?

Lad os sammen gennemgå dem skridt for skridt: Jeg vil gerne opfordre jer til at deltage i den globale samtale om det nye europæiske Bauhaus den 22.-23. april og til at abonnere på NEB’s nyhedsbrev, så I kan holde jer orienterede om de seneste nyheder. Vi vil følges ad på denne fantastiske rejse med håb, skønhed og genopretning til en grønnere og bedre fremtid for os alle!

[1] Netværket består af mere end 500 borgere/byområder i hele EU, som er ansvarlige for at gennemføre integrerede handlinger med udgangspunkt i strategierne for bæredygtig byudvikling, som blev finansieret af EFRU i perioden 2014-2020.