af Xavier Prats Monné, generaldirektør for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed, EU-Kommissionen
Endemålet for direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser er at give alle EU-borgere lige adgang til sundhedspleje, der er af høj kvalitet og skræddersyet til deres konkrete behov. Uanset om det drejer sig om at indhente en anden mening i et andet EU-land eller at tage et barn med en sjælden sygdom hen til en specialist i en helt anden del af EU, skal folk kunne stole på, at de får den bedst mulige pleje, og at de ikke skal stå alene med den økonomiske byrde.
En af de store udfordringer, der venter forude, og som blev bekræftet af en nylig Eurobarometerundersøgelse, er at sikre, at patienterne får besked om deres valgmuligheder og de procedurer, de skal følge, hvis de vil drage fordel af mulighederne for at få sundhedspleje på tværs af grænserne. Men i øjeblikket ved under 10 % af europæerne, hvor de skal finde de relevante oplysninger, og fire ud af fem føler sig uinformerede om deres grænseoverskridende sundhedsrettigheder.
Der stilles dog vigtige spørgsmål om, hvordan man søger sundhedspleje i udlandet: er der behov for en henvisning, hvad med forhåndsgodkendelse, får patienterne refusion, kan de søge om opfølgende behandling hjemme eller i udlandet, dækkes forebyggende behandling, er patienterne dækket, hvis de arbejder i et land og bor i et andet?
Derfor er vi glade for at kunne fortælle, at vi har nået en vigtig milepæl: I alle EU-lande er der nu mindst et nationalt kontaktpunkt, hvor folk kan få mere at vide om deres rettigheder og muligheder som patienter, og hvor de kan søge svar på den slags spørgsmål, der er nævnt ovenfor. Hvert af disse nationale kontaktpunkter har sit eget flersprogede website, og EU-Kommissionen hjælper med at opklare spørgsmål om både direktivet og bestemmelserne om social sikring.
Samtidig opfordrer vi kontaktpunkterne til at samarbejde og dele viden og erfaringer. På den måde sikrer vi åbenhed og beskytter os mod dem, der kunne tænkes at udnytte de mere åbne og rimelige muligheder for grænseoverskridende sundhedspleje på uretfærdig vis. Under hensyntagen til civilsamfundets behov kan de nationale kontaktpunkters rolle udvides yderligere, så de også kan give mere specifikke oplysninger, f.eks. om hvordan patienter med sjældne sygdomme kan få adgang til hensigtsmæssige tjenester og knowhow i deres eget land, eller de kan formidle kontakt til nationale kontaktpunkter i andre lande.
