Archive:Statistikker over vedvarende energi

Data fra januar 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: april 2021.

This Statistics Explained article has been archived on 4 January 2021.

Highlights

I 2018 udgjorde vedvarende energi 18,9 % af energiforbruget i EU, hvilket er godt på vej hen imod 2020-målet på 20 %.

Andelen af energi fra vedvarende energikilder til transportaktiviteter i EU nåede op på 8,3 % i 2018.

Andel af energi fra vedvarende energikilder, 2018
(% af det endelige bruttoenergiforbrug)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_ren)

At blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050 er målet med den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final), som er den mest ambitiøse initiativpakke til dato. Den skal gøre det muligt for Europas borgere og virksomheder at få gavn af den bæredygtige grønne omstilling.

Der er mange potentielle fordele forbundet med anvendelsen af vedvarende energi, deriblandt nedbringelse af drivhusgasudledningerne, diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af markederne for fossile brændsler (navnlig olie og gas). Væksten i vedvarende energikilder kan desuden stimulere beskæftigelsen i EU ved at skabe job inden for nye grønne teknologier.

Denne artikel indeholder aktuelle statistikker over andelen af vedvarende energikilder i Den Europæiske Union (EU), bådet samlet set og inden for tre forbrugssektorer (bruttoelforbrug, opvarmning og køling samt transport). Vedvarende energikilder omfatter vindkraft, solenergi (herunder solvarmeenergi, solcelleenergi og koncentreret solenergi), vandkraft, tidevandsenergi, geotermisk energi, omgivende varme, der opfanges af varmepumper, biobrændsel og den genindvindelige del af affald.

Full article

Andelen af vedvarende energi blev næsten fordoblet mellem 2004 og 2018

Det er EU's mål, at 20 % af dets endelige bruttoenergiforbrug skal bestå af vedvarende energikilder inden 2020. Dette mål er fordelt mellem EU's medlemsstater gennem nationale handlingsplaner, der udstikker en strategi for at udvikle vedvarende energi i hver medlemsstat. Graf 1 viser de seneste foreliggende data om andelen af vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug og de opstillede mål for 2020. De vedvarende energikilders andel af det endelige bruttoenergiforbrug i EU var 18,9 % i 2018 mod 9,6 % i 2004.

Baggrunden for denne positive udvikling er de juridisk bindende mål om at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder, som er indført ved direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. Mens EU overordnet set er godt på vej til at opfylde sine 2020-mål, vil nogle af medlemsstaterne være nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger for at overholde deres forpligtelser for så vidt angår de to vigtigste mål: den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug (se graf 1) og den specifikke andel af energi fra vedvarende energikilder til transport (nærmere omhandlet senere i denne artikel, se graf 2 og tabel 4).

Graf 1: Andel af energi fra vedvarende kilder, 2018
(% af det endelige bruttoenergiforbrug)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_ren)

Blandt EU's medlemsstater havde Sverige i 2018 langt den største andel vedvarende energikilder af det endelige bruttoenergiforbrug, med over halvdelen (54,6 %), efterfulgt af Finland (41,2 %), Letland (40,3 %), Danmark (36,1 %) og Østrig (33,4 %). I den modsatte ende af skalaen blev de laveste andele af vedvarende energikilder indberettet i Nederlandene (7,4 %), Malta (8,0 %), Luxembourg (9,1 %) og Belgien (9,4 %). I forhold til de seneste foreliggende data for 2018 kræver målene for Frankrig og Nederlandene, at de som minimum øger de vedvarende energikilders andel af deres endelige energiforbrug med henholdsvis 6,4 og 6,6 procentpoint. Derimod havde tolv andre medlemsstater allerede overgået deres mål for 2020. Målene blev overgået med særligt stor margin (mellem 5 og 8 procentpoint) i Kroatien, Sverige, Danmark og Estland.

Tabel 1 viser data for alle de indberettende lande samt værdierne for det vejledende forløb.

Tabel 1: Andel af energi fra vedvarende energikilder, 2004-2018
(% af det endelige bruttoenergiforbrug)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_ren)

Resten af de statistiske analyser i denne artikel vedrører udviklingen fra 2004 til 2018 i andelen af energi fra vedvarende energikilder i tre forbrugssektorer: bruttoelforbrug, opvarmning og køling samt transport.

Vindkraft er den største vedvarende elektricitetskilde

Beregningsreglerne i direktiv 2009/28/EF foreskriver, at elektricitet, der er produceret fra vandkraft og vindkraft, skal normaliseres for at udjævne virkningerne af årlige klimaforskelle (vandkraft er normaliseret over de seneste 15 år og vindkraft over de seneste fem år). I denne artikel præsenteres resultaterne ved brug af disse regnskabsregler.

Stigning i elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, i perioden 2008-2018 afspejler generelt en udvidelse inden for tre vedvarende energikilder i EU, primært vindkraft, men også solenergi og fast biobrændsel (herunder genindvindeligt affald). I 2018 var vindkraft den største enkeltstående kilde til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder i EU. Mængden af elektricitet, der blev produceret fra vandkraft, var af samme størrelsesorden som det niveau, der blev registreret et årti tidligere. Derimod var mængden af elektricitet, der blev produceret i EU fra sol- og vindenergi, henholdsvis 15,5 gange og 2,9 gange så stor i 2018 som i 2008. Stigningen i elektricitet, der er produceret fra solenergi, var endnu mere dramatisk, idet den steg fra kun 7,4 TWh i 2008 til 115,0 TWh i 2018.

Der er betydelige variationer mellem EU-medlemsstaterne. I Østrig (73,1 %), Sverige (66,2 %) og Danmark (62,4 %) blev mindst tre femtedele af det samlede elforbrug produceret fra vedvarende energikilder – hovedsageligt vandkraft og fast biobrændsel – mens mere end halvdelen af elforbruget i Letland (53,5 %) og Portugal (52,2 %) kom fra vedvarende energikilder. Derimod var andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder mindre end 10 % i Cyprus (9,4 %), Luxembourg (9,1 %), Ungarn (8,3 %) og Malta (7,1 %) (se tabel 2).

Tabel 2: Andel af elektricitet af bruttoelforbruget, der er produceret fra vedvarende energikilder, 2004-2018
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_ren)

Næsten en femtedel af energien til opvarmning og køling stammede fra vedvarende energikilder

I 2018 udgjorde energi fra vedvarende energikilder 21,1 % af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling i EU. Dette er en markant stigning fra 11,7 % i 2004. Stigningerne i industrisektoren, servicesektoren og husstande (byggesektoren) bidrog til denne vækst. Der tages hensyn til mængden af aerotermisk, geotermisk og hydrotermisk varmeenergi, der opfanges af varmepumper, i det omfang, dette indberettes af landene. Andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Andel af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_ren)

8,3 % af al vedvarende energi blev anvendt til transportaktiviteter i 2018

EU's medlemsstater er blevet enige om det fælles mål, at der inden 2020 skal anvendes 10 % vedvarende energi i transportsektoren (herunder flydende biobrændsler, hydrogen, biometan, "grøn" elektricitet, mv.).

Den gennemsnitlige andel af energi fra vedvarende energikilder til transport steg fra 1,5 % i 2004 til 8,3 % i 2018. Blandt EU-medlemsstaterne varierede andelen af vedvarende energi i brændstofforbruget til transport fra 29,7 % i Sverige, 14,9 % i Finland og 9,8 % i Østrig til under 4,0 % i Kroatien (3,9 %), Grækenland (3,8 %), Estland (3,3 %) og Cypern (2,7 %), (se graf 2).

Graf 2: Andel af energi fra vedvarende kilder til transport, 2018
(% af det endelige bruttoenergiforbrug)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_ren)

I nogle af EU's medlemsstater har brugen af vedvarende energi til transport vundet hurtig udbredelse. Dette gælder især Irland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Finland og Sverige:

Yderligere oplysninger om andelen af energi fra vedvarende energikilder til transport kan findes i tabel 4.

Tabel 4: Andel af energi fra vedvarende energikilder til transport, 2004-2018
(% af det endelige bruttoenergiforbrug)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_ren)

Kildedata til tabeller og grafer

Vedvarende energi: tabeller og grafer

Datakilder

De statistikker, der præsenteres i denne artikel, er baseret på oplysninger indsamlet i overensstemmelse med de beregningsregler, der er fastsat i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og beregnet på grundlag af energistatistik efter den metode, der er beskrevet i forordning 1099/2008 om energistatistik, senest ændret i november 2017 ved forordning (EU) nr. 2017/2010. Direktiv 2009/28/EF finder anvendelse frem til referenceåret 2020. Fra og med år 2020 følger beregningen af andelen af energi fra vedvarende energikilder de regler, der er fastsat i direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Der foreligger data for samtlige EU-medlemsstater og for Det Forenede Kongerige, Norge, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Albanien, Tyrkiet og Kosovo*. Dataene er stort set fuldstændige, opdaterede og pålideligt sammenlignelige på tværs af landene.

De vedvarende energikilders andel af det endelige bruttoenergiforbrug udpeges som en nøgleindikator til måling af status i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Denne indikator kan anses for et estimat med henblik på at overvåge direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. Det statistiske system i nogle lande er imidlertid endnu ikke fuldt udviklet til at opfylde dette direktivs krav for så vidt angår specifikke energiteknologier. Eksempelvis er der ikke mange lande, som rapporterer omgivende varme til varmepumper.

Alle beregninger tager hensyn til specifikke bestemmelser såsom i direktiv 2009/28/EF efter ændringen heraf ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Et vigtigt aspekt at tage i betragtning ved fortolkning af data er statistiske revisioner. De seneste tal for 2005 viser en lille variation i tilgængelige oplysninger under forberedelsen og vedtagelsen af direktivet i 2007-2008. Ændringerne skyldes revisioner af de datasæt, som de indberettende lande sender til Kommissionen som svar på årlige energispørgeskemaer. På grund af revision af data om forbruget af biomasse i husstande viser de opdaterede data for Kroatien, at dets forbrug af energi fra vedvarende energikilder har ligget over dets 2020-mål siden 2004 (det første år, for hvilket der foreligger data). Men Kroatien er ikke det eneste tilfælde. Som følge af direktivet om vedvarende energi overvåger landene nu strømmene af vedvarende energiprodukter inden for deres økonomier mere indgående. Et meget vigtigt aspekt er forbruget af biomasse, som landene iværksætter nye, mere detaljerede undersøgelser af, hvilket giver dem mulighed for at indsamle flere data om det endelige energiforbrug af biomasse. Som følge deraf reviderer flere lande deres statistikker, hvilket har medført en stigning i den rapporterede andel af energi fra vedvarende energikilder (f.eks. i Kroatien, Frankrig, Litauen og Ungarn).

Endeligt bruttoenergiforbrug (undertiden omtalt som "udvidet endeligt energiforbrug") er i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi defineret som "energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el- og varmeproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission".

Energiproduktion fra ikke-genindvindeligt husholdningsaffald blev fratrukket biomasses bidrag til varme- og elproduktion. Forbrug til rørledningstransport blev inkluderet i det endelige bruttoenergiforbrug i overensstemmelse med den sektoropdelte klassificering i forordningen om energistatistikker. For at forbedre nøjagtigheden og konsistensen med nationale statistikker ved beregning af andelen af vedvarende energi blev der anvendt nationale brændværdier, hvis sådanne forelå, til at omregne mængdeenheder for alle energiprodukter til energienheder i stedet for standardbrændværdier.

Data for perioden 2004-2010: Direktiv 2009/28/EF fandtes endnu ikke eller var først lige blevet vedtaget i denne periode. I de fleste europæiske lande var direktivet endnu ikke blevet gennemført i national lovgivning. Værdierne for disse år anvendes ikke til måling af den lovmæssige overholdelse af det vejledende forløb, der er fastlagt i del B i bilag I til direktivet. Det er fastsat i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi, at kun biobrændsler og flydende biobrændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne, skal tælles med i målene. Det blev besluttet, at alle biobrændsler og flydende biobrændsler for årene 2004-2010 skulle medregnes ved beregningen af tælleren i andelen af energi fra vedvarende energikilder.

Data for 2011 og frem: Overensstemmelse med artikel 17 (Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler) skal vurderes med hensyn til artikel 18 (Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler). Fra og med referenceåret 2011 skal landene kun rapportere overensstemmelse for de biobrændsler og flydende biobrændsler, for hvilke der kan påvises fuld overensstemmelse med både artikel 17 og artikel 18. Kun de biobrændsler og flydende biobrændsler, der er rapporteret som værende i overensstemmelse, tælles med i de respektive andele af vedvarende energikilder. I nogle lande blev forbruget af biobrændsler og flydende biobrændsler i perioden 2011-2015 ikke certificeret som værende i overensstemmelse (bæredygtigt) på grund af forsinket gennemførelse af direktiv 2009/28/EF. Mens andelen af energi fra vedvarende energikilder som helhed har været stigende siden 2004, faldt dens andel til transport mellem 2010 og 2011. Dette kan delvis tilskrives den totale mangel på overensstemmelse for de biobrændsler, som flere EU-medlemsstater rapporterede (landene rapporterede en vis anvendelse af biobrændsler, men ingen eller meget få var i overensstemmelse i 2011). Da nogle lande endnu ikke fuldt ud har gennemført alle bestemmelser i direktivet om vedvarende energi, medregnes nogle biobrændsler og flydende biobrændsler ikke som værende i overensstemmelse (bæredygtige) i perioden 2011-2015.

Andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder defineres som forholdet mellem elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, og det nationale bruttoelforbrug. Som anført i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi er det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder. Dette omfatter elektricitet, der er produceret i vandkraftanlæg, (bortset fra elektricitet, der er produceret fra vandkraft i pumpelagringsanlæg under anvendelse af vand, der tidligere har været pumpet opstrøms) samt elektricitet, der er produceret ved hjælp af fast biobrændsel/affald, vind, solenergi og geotermiske anlæg. Direktivet kræver også, at elproduktion fra vandkraft- og vindkraftanlæg normaliseres. Som følge af det 15-årige normaliseringskrav for vandkraftproduktion og tilgængeligheden af energistatistik (for EU fra og med 1990) foreligger der ikke lange tidsserier for denne indikator.

Med henblik på at beregne andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling defineres endeligt energiforbrug fra vedvarende energikilder som det endelige forbrug af vedvarende energi til industri, husholdninger, servicesektoren, landbrug, skovbrug og fiskeri til opvarmnings- og kølingsformål plus fjernvarme, der er produceret fra vedvarende energikilder. Det samlede endelige forbrug til opvarmning og køling er det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab i nettet. Der findes en mere detaljeret definition på SHARES tool manual (på engelsk).

De vedvarende energikilders andel af transportsektorens brændstofforbrug beregnes på grundlag af energistatistik efter den metode, der er beskrevet i direktiv 2009/28/EF. Andelen af alle flydende biobrændsler er medtaget i beregningen af denne indikator frem til 2010. Fra 2011 omfatter dataene for flydende biobrændsler til transport kun flydende biobrændsler, som overholder direktiv 2009/28/EF (dvs. som opfylder bæredygtighedskriterierne).

Kontekst

Europa-Kommissionen har udstukket flere energistrategier for en mere sikker og bæredygtig lavemissionsøkonomi. Ud over at bekæmpe klimaforandringer ved at nedbringe drivhusgasemissionerne vil udnyttelsen af vedvarende energikilder sandsynligvis føre til forbedret energiforsyningssikkerhed, større energiforsyningsdiversitet, mindre luftforurening og mulighed for at skabe arbejdspladser inden for miljø og vedvarende energi.

Unionens klima- og energipakke for 2020, som blev vedtaget i december 2008, gav et yderligere incitament til at øge anvendelsen af vedvarende energikilder til 20 % af det samlede energiforbrug inden 2020 og opfordrede samtidig til en nedbringelse af både energiforbruget og drivhusgasemissionerne med 20 %. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder blev der fastsat et overordnet mål for Unionen om, at 20 % af energiforbruget skal udledes af vedvarende energikilder inden 2020, og at mindst 10& % af transportsektorens brændstofforbrug skal komme fra vedvarende energikilder inden 2020. Med dette direktiv ændres den retlige ramme for fremme af vedvarende elektricitet, og det kræves, at hver medlemsstat opstiller en national handlingsplan for, hvordan den vil udvikle vedvarende energikilder. Der etableres samarbejdsmekanismer, og der opstilles bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler (efter bekymringer over deres potentielle negative indvirkning på afgrødepriser, fødevareforsyningen, skovbeskyttelse, biodiversiteten samt vand- og jordressourcer). En rapport om bæredygtigheden af faste og gasformige biobrændsler anvendt til elektricitet, opvarmning og køling (SWD(2014) 259) (på engelsk) blev vedtaget i juli 2014.

Den 6. juni 2012 præsenterede Europa-Kommissionen en meddelelse med titlen "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked (COM(2012) 271 final), hvori der gives en beskrivelse af mulighederne for en vedvarende energipolitik efter 2020. I meddelelsen opfordres der ligeledes til en mere koordineret europæisk tilgang til etablering og reform af støtteordninger samt øget handel med vedvarende energi mellem medlemsstaterne. I januar 2014 opstillede Kommissionen en række energi- og klimamål for 2030 med henblik på at tilskynde til private investeringer i infrastruktur og lavemissionsteknologier. Et af de centrale mål, som Kommissionen foreslog, var at øge andelen af vedvarende energi til mindst 27 % inden 2030. Disse mål anses for et trin hen imod opfyldelsen af de 2050-mål for drivhusgasemissioner, der er opstillet i køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 (KOM(2011) 112 endelig).

I februar 2015 udstak Kommissionen i en meddelelse (COM(2015) 80 final) sine planer for en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik. I meddelelsen foreslår Kommissionen fem dimensioner til strategien, hvoraf den ene er dekarbonisering af økonomien.

EU vedtog den 11. december 2018 direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder Det nye regelsæt omfatter et bindende mål for vedvarende energi for EU for 2030 på 32 % med en opadgående revisionsklausul inden 2023. Dette vil bidrage til Kommissionens politiske prioritet, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker formulerede i 2014, om, at EU skal blive globalt førende inden for vedvarende energi. Dette vil gøre det muligt for EU at fastholde sin rolle som førende inden for kampen mod klimaforandringer, omstilling til ren energi og med hensyn til opfyldelsen af målene i Parisaftalen.

At blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050 er vor tids største udfordring og mulighed. For at opnå dette præsenterede Kommissionen den 11. december 2019 den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final), som er den mest ambitiøse initiativpakke til dato. Den skal gøre det muligt for Europas borgere og virksomheder at få gavn af den bæredygtige grønne omstilling. Foranstaltningerne, der ledsages af en indledende køreplan for centrale politikker, spænder lige fra en ambitiøs emissionsreduktion til investeringer i banebrydende forskning og innovation for at bevare Europas naturlige miljø. Vigtigst af alt viser den grønne pagt vejen mod en omstilling, der er rimelig og socialt retfærdig. Den er udformet på en sådan vis, at ingen enkeltpersoner eller regioner bliver ladt i stikken i forbindelse med de store forandringer, der venter forude.

Den grønne pagt er en integreret del af Kommissionens strategi for gennemførelse af De Forenede Nationers 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling samt de øvrige prioriteter, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen fremlagde i sine politiske retningslinjer. Kommissionen vil som led i den grønne pagt omlægge det europæiske semesters procedure for makroøkonomisk koordinering med henblik på at integrere De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling og således sætte bæredygtighed og borgernes velfærd i centrum for den økonomiske politik og målene for bæredygtig udvikling i centrum for EU's politiske beslutninger og tiltag.

Direct access to

Noter

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.