Archive:Statistikker over tertiær uddannelse

Data fra juni 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: september 2018.

Tabel 1: Antal studerende på videregående uddannelser efter niveau og køn, 2015
(tusinde)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_enrt01)

Graf 1: Fordeling af studerende på videregående uddannelser efter område og køn, EU-28, 2015
(%)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_enrt03)

Tabel 2: Antal færdiguddannede fra videregående uddannelser efter område, 2015
(tusinder)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_grad02)

Tabel 3: Fordeling af færdiguddannede fra videregående uddannelser efter område, 2015
(%)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_grad02)

Graf 2: Fordeling af færdiguddannede fra videregående uddannelser efter område og køn, EU-28, 2015
(%)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_grad02)

Graf 3: Antal kandidater fra videregående uddannelse inden for naturvidenskab, matematik, datalogi, ingeniørfag, produktion og byggeri og anlæg, 2015
(antal pr. 1 000 indbyggere i alderen 20-29 år)
Kilde: Eurostat (educ_grad04)

Tabel 4: Undervisere inden for videregående uddannelser efter niveau og køn, 2015
(tusinde)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_perp01)

Tabel 5: Forhold mellem studerende og akademisk personale inden for videregående uddannelse, 2015
(antal studerende pr. akademisk medarbejder)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_perp04)

Graf 4: Offentlige udgifter til videregående uddannelse i forhold til BNP, 2014
(%)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_fine06)

Denne artikel indeholder statistikker over videregående uddannelse (ISCED-niveau 5-8) i Den Europæiske Union (EU) og er en del af en onlinepublikation om uddannelse i EU. Videregående uddannelse (eller tertiær uddannelse) – der udbydes af universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner – er det uddannelsesniveau, der bygger oven på en gymnasial uddannelse. Videregående uddannelse spiller en vigtig rolle i samfundet ved at skabe innovation, styrke den økonomiske udvikling og vækst og mere generelt forbedre borgernes velfærd. Nogle europæiske universiteter er blandt de mest prestigefyldte i verden.

Mange kommentatorer forventer, at efterspørgslen efter højtuddannede vil stige i de kommende år. Der kan faktisk allerede konstateres kompetencekløfter i nogle EU-medlemsstater. På grund af den digitale teknologi bliver jobbene mere fleksible og komplekse. Det har bevirket, at flere og flere arbejdsgivere efterspørger medarbejdere med den nødvendige kapacitet til at håndtere komplekse informationer, tænke selvstændigt, være kreativ, udnytte ressourcer på en intelligent og effektiv måde og kommunikere effektivt. Europas fremtidige velstand afhænger, i hvert tilfælde i en vis grad, af, at vi skaber flere dynamiske "high-achievers", som kan udvikle innovative produkter og processer.

I modsætning til skoleelever er relativt mange af de studerende på videregående uddannelser mobile og studerer i udlandet: En analyse af denne tendens findes i en separat artikel.

Vigtigste statistiske resultater

Deltagelse

I tabel 1 præsenteres data om antallet af studerende på hvert af de fire videregående uddannelsesniveauer. De tertiære uddannelsesniveauer bachelor, kandidat og ph.d. findes i alle EU-medlemsstater, mens tertiær uddannelse af kort varighed, som typisk er praktisk orienteret og erhvervsspecifik med henblik på at forberede studerende til arbejdsmarkedet, ikke findes i uddannelsessystemet i Bulgarien, Estland, Grækenland, Litauen, Rumænien og Finland og heller ikke i Liechtenstein, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Serbien. Den er også ret ualmindelig i flere andre lande, f.eks. Tjekkiet, Tyskland, Kroatien, Polen og Portugal.

Deltagelse efter niveau

I EU-28 var der 19,5 mio. studerende på videregående uddannelser i 2015 (se tabel 1), hvoraf 7,2 % gik på tertiære uddannelser af kort varighed og 61,4 % studerede til en bachelor-grad, 27,8 % til en kandidatgrad og 3,7 % til en ph.d.-grad.

I 2015 havde Tyskland, EU's folkerigeste medlemsstat, 3,0 mio. studerende på videregående uddannelser, hvilket var det højeste antal i EU svarende til 15,2 % af totalen for EU-28. Frankrig (12,4 % af totalen), Det Forenede Kongerige (11,9 %), Spanien (10,1 %), Italien (9,4 %) og Polen (8,5 %) tegnede sig for de næststørste andele af studerende på videregående uddannelse efterfulgt af Nederlandene, hvor 4,3 % af EU-28's studerende på videregående uddannelse studerede.

Tertiære uddannelser af kort varighed var mest udbredte i Frankrig, hvor de tegnede sig for lidt mere end en femtedel (20,4 %) af alle studerende på videregående uddannelse. De var også relativt udbredte i Malta, Spanien, Letland og Østrig, hvor de tegnede sig for andele på 18-20 %. I Tyrkiet var tertiære uddannelser af kort varighed endnu mere udbredte, idet næsten en tredjedel (33,2 %) af alle studerende på videregående uddannelse var tilmeldt sådanne uddannelser.

Der var flere studerende på bachelor-uddannelser end på andre tertiære uddannelsesniveauer i alle EU's medlemsstater i 2015. Frankrig, Østrig og Luxembourg var faktisk de eneste medlemsstater, hvor under 50 % af alle studerende på videregående uddannelse var tilmeldt en bachelor-uddannelse. I Irland (75,2 %), Nederlandene (76,8 %) og Litauen (76,9 %) var over tre fjerdedele af de studerende på videregående uddannelse derimod tilmeldt en bachelor-uddannelse, og denne andel steg til næsten ni tiendedele i Grækenland (88,4 %), mens høje andele også kunne konstateres for Serbien (80,8 %) og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (93,4 %).

Under en femtedel af alle studerende på videregående uddannelser var tilmeldt en kandidatuddannelse i 2015 i Letland, Belgien, Nederlandene, Spanien, Det Forenede Kongerige og Irland (samt Serbien), og denne andel faldt til under en tiendedel i Grækenland (og i Tyrkiet og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien). Mere end en tredjedel af de studerende på videregående uddannelser var tilmeldt kandidatuddannelser i Tjekkiet, Portugal, Cypern, Kroatien, Frankrig, Luxembourg, Slovakiet og Italien.

I 2015 var den højeste andel af studerende på videregående uddannelser på ph.d.-niveau blandt EU-medlemsstaterne 8,3 % i Luxembourg, mens en højere andel kunne konstateres for Liechtenstein (15,2 %) – se tabel 1. Bortset fra disse relativt små lande blev de næsthøjeste andele blandt EU-medlemsstaterne registreret i Tyskland og Finland (begge 6,6 %), mens der blandt de tredjelande, der fremgår af tabel 1, blev registreret en andel på 8,0 % i Schweiz. Inden for EU blev den laveste andel af ph.d.-studerende af det samlede antal studerende på videregående uddannelser konstateret i Malta (0,9 %), hvor der først for nylig er blevet etableret videregående uddannelsesinstitutioner, som nu er under udvidelse. En lavere andel blev registreret i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (0,5 %).

Deltagelse fordelt efter køn

I 2015 tegnede kvinder sig for omkring 54,1 % af alle studerende på videregående uddannelser i EU-28. Andelen af kvinder blandt de studerende på videregående uddannelser var lidt højere blandt studerende på kandidatuddannelser (57,1 %) og noget lavere for studerende på bachelor-uddannelser (53,2 %) og uddannelser af kort varighed (52,1 %). For ph.d.-uddannelser var de fleste (52,2 %) studerende imidlertid mænd.

I 2015 var næsten tre femtedele af alle studerende på videregående uddannelser i Slovakiet, de baltiske medlemsstater, Sverige, Polen og Slovakiet kvinder. Kvinder udgør også flertallet af de studerende på videregående uddannelser i alle de øvrige EU-medlemsstater med undtagelse af Grækenland (hvor de udgjorde 48,7 % af de studerende på videregående uddannelser) og Tyskland (47,9 %). I Schweiz, Tyrkiet og Liechtenstein var de kvindelige studerende også i mindretal på de videregående uddannelser.

Med hensyn til studerende på bachelor-uddannelser var Grækenland (47,9 %) og Tyskland (45,2 %) de eneste EU-medlemsstater, hvor der var flere mandlige end kvindelige studerende i 2015. Dette var også tilfælde i Schweiz, Tyrkiet og Liechtenstein. Den højeste andel af kvindelige studerende på bachelor-uddannelser blev registreret i Sverige (63,0 %). Blandt de studerende på kandidatuddannelser udgjorde kvinder flertallet i alle EU-medlemsstater, men var i mindretal i Tyrkiet og Liechtenstein. De højeste andele af kvinder blev registreret i de baltiske medlemsstater, Polen, Cypern, Slovenien, Slovakiet og Kroatien, hvor kvinder udgjorde mere end 60 % af det samlede antal studerende på kandidatuddannelser.

For de to tertiære uddannelsesniveauer med færre studerende var situationen mere blandet. For uddannelser af kort varighed havde syv ud af de 22 medlemsstater, for hvilke tal er tilgængelige, flere mandlige end kvindelige studerende, mens mændene udgjorde flertallet af de ph.d.-studerende i halvdelen (14 ud af 28) af EU-medlemsstaterne.

Studieområder

I hele EU-28 studerede næsten en tredjedel (32,2 %) af alle studerende på videregående uddannelser samfundsvidenskab, journalistik og information, erhvervsøkonomi, forvaltning eller jura i 2015 (bemærk, at de viste oplysninger igen omfatter 2014-data for Irland, Grækenland og Italien). Der var betydeligt flere kvinder end mænd, der studerede samfundsvidenskab, journalistik og information, erhvervsøkonomi, forvaltning eller jura, idet kvinder udgjorde 57,6 % af de studerende inden for dette uddannelsesområde – se graf 1. Det næstmest almindelige uddannelsesområde var ingeniørfag, produktion og byggeri og anlæg, som tegnede sig for 15,8 % af alle studerende på videregående uddannelser. Inden for dette område var næsten tre fjerdedele (74,0 %) af de studerende mænd. Det tredjestørste uddannelsesområde var sundhed og velfærd, som tegnede sig for 13,1 % af alle studerende på videregående uddannelser. Inden for dette område var næsten tre fjerdedele (71,9 %) af det samlede antal studerende på videregående uddannelser kvinder. Blandt de øvrige uddannelsesområder, der fremgår af graf 1, blev den største andel af kvindelige studerende registreret for læreruddannelse og pædagogik (hvor 77,8 % af de studerende var kvinder), mens kvinder udgjorde næsten to tredjedele (64,6 %) af de kunst- og humaniorastuderende. Inden for naturvidenskab, matematik, statistik samt informations- og kommunikationsteknologi var mænds andel af det samlede antal studerende på videregående uddannelser derimod 61,3 %.

Færdiguddannede

Omkring 4,7 mio. studerende afsluttede en videregående uddannelse i EU-28 i 2015. Bemærk, at dette tal er et estimat baseret på de senest tilgængelige oplysninger for hver af EU-medlemsstaterne, herunder 2014-data for Grækenland og Italien samt det samlede antal færdiguddannede i Nederlandene (selv om en opdeling af dataene om antallet af færdiguddannede i Nederlandene efter studieretning ikke er tilgængelig). Frankrig (752 000) havde det største antal færdiguddannede fra videregående uddannelser i 2015 efterfulgt af Det Forenede Kongerige (740 000), som lå langt foran Tyskland (545 000) og Polen (517 000). Bemærk, at det relativt høje antal færdiguddannede i Det Forenede Kongerige og Frankrig i en vis grad kan afspejle den gennemsnitligt kortere varighed af uddannelserne. Frankrig var f.eks. den EU-medlemsstat, der havde den største andel af studerende på videregående uddannelser, som fulgte kortvarige uddannelser.

I 2015 viser en analyse af antallet af færdiguddannede i EU-28 fordelt efter uddannelsesområde (2014-data for Grækenland og Italien og eksklusive Nederlandene), at mere end en tredjedel (33,8 %) af de færdiguddannede havde afsluttet en uddannelse inden for samfundsvidenskab, journalistik og information, erhvervsøkonomi, forvaltning eller jura. Denne andel var højere end den tilsvarende andel (32,2 %) af de studerende på videregående uddannelser, som endnu ikke havde afsluttet deres uddannelse 2015. Det viser, at færre studerende er påbegyndt denne type studier i de senere år, eller at andre områder havde en højere frafaldsprocent eller en længere gennemsnitlig uddannelsesvarighed. En lignende situation blev konstateret for sundhed og velfærd, som tegnede sig for 13,7 % af de færdiguddannede over for 13,1 % af de studerende på videregående uddannelser, og det mindre område for læreruddannelse og pædagogik (9,3 % af de færdiguddannede sammenlignet med 7,5 % af de studerende). Den omvendte situation gjorde sig gældende for nogle af de andre uddannelsesområder, mest bemærkelsesværdigt for uddannelser inden for ingeniørfag, produktion og byggeri og anlæg (13,9 % af de færdiguddannede sammenlignet med 15,8 % af de studerende), naturvidenskab, matematik, statistik samt informations- og kommunikationsteknologi (10,3 % af de færdiguddannede og 12,0 % af de studerende) og kunst og humaniora (11,0 % af de færdiguddannede og 12,3 % af de studerende. Der var ingen forskel mellem andelene af færdiguddannede og andelene af studerende inden for tjenesteydelser eller inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab.

Blandt EU-medlemsstaterne kan der konstateres enkelte områder, hvorfra – sammenlignet med EU-gennemsnittet – en særlig stor eller særlig lille andel af studerende på videregående uddannelser afsluttede deres uddannelse i 2015. Andelen af færdiguddannede inden for samfundsvidenskab, journalistik og information, erhvervsøkonomi, forvaltning eller jura var relativt lav i Finland og Spanien, hvor de tegnede sig for lidt mere end en fjerdel af alle færdiguddannede i 2015, mens meget større andele blev registreret i Luxembourg (45,8 % af alle færdiguddannede) og Bulgarien (49,8 %). En lignende analyse for uddannelser inden for ingeniørfag, produktion og byggeri og anlæg viser, at der var en relativt lille andel af færdiguddannede inden for dette område i Luxembourg, Malta, Det Forenede Kongerige og Irland, mens relativt store andele blev registreret i Østrig (19,7 %), Portugal (20,5 %) og navnlig Tyskland (22,3 %). Andelen af færdiguddannede inden for naturvidenskab, matematik, statistik samt informations- og kommunikationsteknologi var relativt lille i Italien (2014-data), Belgien, Litauen og Cypern, mens den var særlig stor i Tyskland (14,4 %), Irland (14,7 %), Malta (17,2 %) og Det Forenede Kongerige (17,0 %). Andelen af færdiguddannede inden for sundhed og velfærd var relativt lille i Bulgarien, Østrig og Tyskland, mens den var relativt stor i Danmark (21,6 %), Sverige (21,8 %) og navnlig Belgien (26,6 %). Endelig var andelen af færdiguddannede inden for læreruddannelse og pædagogik relativt lille i Frankrig, Rumænien og Kroatien, mens den var særlig stor i Luxembourg (16,1 %), Ungarn, Spanien (begge 16,2 %) og Cypern (17,6 %).

Inden for EU-28 (2014-data for Grækenland og Italien) var næsten tre femtedele (57,6 %) af alle færdiguddannede i 2015 kvinder. En analyse efter studieretning i EU-28 (med 2014-data for Grækenland og Italien og eksklusive Nederlandene, for hvilke der foreligger en ufuldstændig opdeling efter køn) viser, at denne andel var noget højere (61,0 %) for samfundsvidenskab, journalistik og information, erhvervsøkonomi, forvaltning og jura, steg til mere end to tredjedele for kunst og humaniora (67,4 %), var tæt på tre fjerdedele for sundhed og velfærd (74,4 %) og toppede med mere end fire femtedele (80,5 %) for læreruddannelse og pædagogik (se figur 2). Mandlige færdiguddannede udgjorde næsten tre femtedele af det samlede antal færdiguddannede inden for naturvidenskab, matematik, statistik samt informations- og kommunikationsteknologi og næsten tre fjerdele af totalen for ingeniørfag, produktion og byggeri og anlæg. Inden for de to mindre områder – landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab – var der næsten lige mange mandlige og kvindelige færdiguddannede.

I forhold til størrelsen af befolkningen i alderen 20-29 år er antallet af færdiguddannede fra videregående uddannelser inden for naturvidenskab, matematik, statistik samt informations- og kommunikationsteknologi steget i de senere år. I graf 3 vises forskellen mellem antallet af mandlige og kvindelige færdiguddannede inden for disse områder i 2015, hvor der var næsten dobbelt så mange mandlige som kvindelige færdiguddannede i EU-28. Den kønsbestemte forskel for færdiguddannede inden for naturvidenskab, matematik, statistik samt informations- og kommunikationsteknologi (i forhold til befolkningens størrelse) var mest markant i Nederlandene (2014-data) og Østrig, hvor antallet af mandlige færdiguddannede var næsten tre gange så højt som antallet af kvindelige færdiguddannede. Der var også relativt store forskelle i Belgien, Tyskland, Luxembourg, Irland og Finland. I Rumænien, Polen og Estland var antallet af mandlige færdiguddannede inden for naturvidenskab, matematik, statistik samt informations- og kommunikationsteknologi (i forhold til befolkningens størrelse) derimod næsten en fjerdedel større end antallet af kvindelige færdiguddannede.

Forhold mellem studerende og akademisk personale

I EU-28 var der i 2015 1,4 mio. undervisere på videregående uddannelse – se tabel 4 – hvoraf 937 000 underviste på kortvarige videregående uddannelser i 2014. Mere end en fjerdedel (27,4 %) af underviserne på videregående uddannelser i EU-28 befandt sig i Tyskland og lidt mere end en tiendedel i både Spanien (10,8 %) og Det Forenede Kongerige (10,3 %).

I modsætning til undervisningspersonalet på primær- og sekundærtrinnet, hvor kvinder udgør flertallet, var de fleste undervisere på de videregående uddannelser mænd. Næsten tre femtedele (58,3 %) af EU-28's undervisere på videregående uddannelser i 2015 var mænd, en andele, der oversteg to tredjedele i Grækenland (67,3 %; 2014-data) og var højere end 60 % i Malta, Italien, Frankrig, Luxembourg og Tyskland. De fleste undervisere på videregående uddannelser i Finland (51,1 %), Letland (55,7 %) og Litauen (56,1 %) var derimod kvinder.

I 2015 var forholdet mellem studerende og akademisk personale inden for videregående uddannelse i gennemsnit 15,6 i EU-28. Blandt EU-medlemsstaterne blev de højeste forhold mellem studerende og akademisk personale registreret i Kroatien (74,5) og Grækenland (44,5; 2014-data), mens forhold på over 20 studerende pr. akademisk medarbejder også blev registreret i Tjekkiet, Belgien og Italien. I modsætning dertil var forholdet mellem studerende og medarbejdere encifret i Malta (9,8 studerende pr. medarbejder) og også relativt lavt i Sverige og Danmark.

Finansiering

Data vedrørende offentlige udgifter til videregående uddannelse i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) foreligger for 26 af EU-medlemsstaterne – se graf 4. Dette forhold varierede i 2014 fra 0,5 % i Luxembourg og 0,7 % i Bulgarien og Rumænien til 2,0 % i Finland og toppede med 2,3 % i Danmark (2013-data). Gennemsnittet for EU-28 var 1,3 %.

Datakilder og adgang til data

Kilde

Standarderne for internationale statistikker over uddannelse fastsættes af tre internationale organisationer:

UNESCO's statistiske kontor (UIS);
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD); og
Eurostat, EU's statistiske kontor.

Den datakilde, der er anvendt i denne artikel, er en fælles UNESCO/OECD/Eurostat (UOE)-dataindsamling om uddannelse, som er grundlaget for kernekomponenterne i Eurostats database om uddannelsesstatistik. Parallelt med den fælles dataindsamling indsamler Eurostat også data om tilmeldte studerende på regionalt plan og sprogundervisning.

Forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 udgør retsgrundlaget for udarbejdelse og udvikling af EU-statistikker over uddannelse og livslang læring. Kommissionen har vedtaget to forordninger vedrørende gennemførelsen af indsamlingen af uddannelsesstatistikker. Den første, Kommissionens forordning (EU) nr. 88/2011 af 2. februar 2011, vedrørte data for skoleårene 2010/2011 og 2011/2012, mens den anden, Kommissionens forordning (EU) nr. 912/2013 af 23. september 2013, vedrører data for skoleårene fra og med 2012/2013.

Flere oplysninger om den fælles dataindsamling findes i en artikel om UOE-metoden.

Klassifikation

Den internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED) er grundlaget for internationale uddannelsesstatistikker og beskriver forskellige uddannelsesniveauer. Den blev udviklet i 1976 af UNESCO og efterfølgende revideret i 1997 og igen i 2011. I ISCED 2011 skelnes der mellem ni uddannelsesniveauer: førskoleundervisning (niveau 0), undervisning på primærtrinnet (niveau 1), sekundær undervisning på første trin (niveau 2), sekundær undervisning på andet trin (niveau 3), undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (niveau 4), tertiær uddannelse af kort varighed (niveau 5), bachelor eller tilsvarende grad (niveau 6), kandidat eller tilsvarende grad (niveau 7) og doktorgrad, ph.d.-grad eller tilsvarende grad (niveau 8). De første resultater baseret på ISCED 2011 blev offentliggjort i 2015 og starter med data for referenceperioden 2013 for data om studerende og undervisningspersonale og referenceperioden 2012 for data om udgifter. Denne klassifikation er grundlaget for alle de statistiske oplysninger, der præsenteres i denne artikel.

Tertiær uddannelse bygger videre på sekundær undervisning og tilbyder læringsaktiviteter inden for specialiserede uddannelsesområder. Tertiær uddannelse omfatter ikke kun, hvad der almindeligvis forstås ved "akademisk" uddannelse, men omfatter også erhvervsuddannelse eller faglig uddannelse. Indholdet af programmer på tertiært niveau er mere kompleks og avanceret end på de lavere ISCED-niveauer. En forudsætning for tertiær uddannelse er vellykket gennemførelse af programmer på ISCED-niveau 3, som giver direkte adgang til de første tertiære uddannelsesprogrammer (adgang kan også ske fra programmer på ISCED-niveau 4). Ud over kvalifikationskrav kan adgangen til uddannelsesprogrammer på disse niveauer også afhænge af fagvalg og/eller opnåede karakterer. Det kan endvidere være nødvendigt at gennemføre og bestå adgangseksamener.

Der er sædvanligvis et klart hierarki mellem kvalifikationer, der opnås gennem tertiære uddannelsesprogrammer. Overgangen mellem programmer på tertiært niveau er imidlertid ikke altid klart adskilt, og det kan være muligt at kombinere programmer og overføre point fra ét program til et andet. I nogle tilfælde tælles point, der er opnået gennem tidligere gennemførte uddannelsesprogrammer, med ved gennemførelsen af et program på et højere ISCED-niveau. Gennemførelse af ISCED-niveau 7 kræves imidlertid oftest for at påbegynde ISCED-niveau 8.

ISCED 1997 og ISCED 2011 indeholdt også beskrivelser af uddannelsesområder, men de blev efterfølgende erstattet af ISCED-F 2013-klassifikationen. Eurostat-data efter uddannelsesområde er klassificeret i henhold til ISCED 1997 (som svarer til ISCED 2011 med hensyn til uddannelsesområder) indtil 2015. Dataene fra og med 2016 klassificeres i henhold til ISCED-F 2013. De brede grupper af uddannelsesområder i ISCED 1997 er følgende: almene uddannelsesprogrammer, undervisning, kunst og humaniora, samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura, videnskab, matematik og datalogi, ingeniørfag, produktion og byggeri og anlæg landbrug og veterinærvidenskab, sundhed og velfærd og service.

Nøglebegreber

Forholdet mellem studerende og akademisk personale for tertiær uddannelse beregnes ved at dividere antallet af fuldtidsstuderende med antallet af fuldtidsmedlemmer af det akademiske personale. Dette forhold bør ikke forveksles med den gennemsnitlige klassestørrelse, som omhandler antallet af studerende på et bestemt kursus eller i et bestemt undervisningslokale.

Følgende notation anvendes i tabellerne i denne artikel:
Værdi i kursiv	dataværdien er en prognosticeret, foreløbig eller estimeret værdi, som derfor med sandsynlighed ændres;
:	ikke tilgængelig, fortrolig eller upålidelig værdi;
–	finder ikke anvendelse.

Kontekst

Bolognaprocessen

Siden indførelsen af Bolognaprocessen (se artiklen med en introduktion til uddannelsesstatistikker ) er der sket en betydelig udvidelse af de videregående uddannelsessystemer ledsaget af vigtige reformer af strukturerne for akademiske grader og kvalitetssikringssystemer. Den finansielle og økonomiske krise havde imidlertid en lang række konsekvenser for de videregående uddannelser, hvor nogle EU-medlemsstater øgede investeringerne, og andre foretog drastiske nedskæringer i deres udgifter til tertiær uddannelse. I 2015 offentliggjorde Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur en revision af gennemførelsen af Bolognaprocessen med titlen The European Higher Education Area in 2015: Bologna Process Implementation Report.

Mens Bolognaprocessen igangsatte en række reformer med det formål at gøre de europæiske videregående uddannelser mere kompatible, sammenlignelige, konkurrencedygtige og attraktive for studerende, udgør den kun én streng i den bredere indsats på området for videregående uddannelse. For at skabe synergi mellem Bolognaprocessen og Københavnprocessen (vedrørende styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettede uddannelser) har Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne etableret en europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF).

Benchmarks for Europa 2020 og ET 2020

Højere uddannelsesinstitutioner er meget vigtige partnere ved gennemførelsen af EU's strategi til en styrkelse og fastholdelse af vækst: I Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst fastsættes et mål om, at 40 % af alle i alderen 30-34 år i EU skal have opnået kvalifikationer fra en højere uddannelsesinstitution inden 2020. Forbedring af uddannelsessystemernes resultater på alle niveauer og forøgelse af deltagelsen i tertiær uddannelse er også omhandlet i de integrerede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der blev revideret som en del af Europa 2020-strategien.

Den opdaterede strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (også kaldet ET 2020) blev vedtaget af Rådet i maj 2009. Den fastsætter fire strategiske mål for uddannelse i EU:

virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet
højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen
lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab og
fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætteri, på alle uddannelsesniveauer.

I strategien fastsættes en række benchmarks, der skal nås inden 2020, herunder ovennævnte mål om, at andelen af 30-34-årige med en afsluttet videregående uddannelse bør være mindst 40 %. To supplerende benchmarks om læringsmobilitet blev vedtaget af Rådet i november 2011. Med det første fastsættes et mål for 2020 om, at et gennemsnit på mindst 20 % af de færdiguddannede med videregående uddannelse i EU-28 bør have gennemført et studie- eller praktikophold (herunder udstationeringer) i udlandet svarende til mindst 15 ECTS-point eller med en varighed på mindst tre måneder. Et andet benchmark om beskæftigelsesegnethed blev tilføjet i maj 2012: nemlig, at andelen af beskæftigede færdiguddannede i alderen 20-34 år, der har afsluttet deres uddannelse højst tre år før referenceåret, for EU-28 bør være mindst 82 % inden 2020.

Erasmus+

Erasmus-programmet var et at de mest velkendte europæiske programmer, som kørte i næsten et kvart århundrede. I 2014 blev det afløst af EU's program for uddannelse, ungdom og sport, Erasmus+. På området for videregående uddannelse giver Erasmus+ studerende og akademisk personale mulighed for at videreudvikle deres færdigheder og styrke deres beskæftigelsesmuligheder. Studerende kan studere i udlandet i op til 12 måneder (for hver cyklus af tertiær uddannelse). Mere end to millioner studerende på videregående uddannelser forventes at deltage i Erasmus+ i perioden 2014-2020, herunder omkring 25 000 studerende på fælles kandidat- og masteruddannelser.

Se også

Uddannelse i EU — fakta og tal (på engelsk)
At være ung i Europa i dag — uddannelse (på engelsk)
EU i verden — uddannelse (på engelsk)

Yderligere Eurostat-oplysninger

Participation in education and training (educ_part) (på engelsk)

Education personnel (educ_uoe_per) (på engelsk)

Education finance (educ_uoe_fin) (på engelsk)

Særligt afsnit

Education and training (på engelsk)
Youth (på engelsk)

Metodologi / Metadata

Metadata

Education administrative data from 2013 onwards (ISCED 2011) (ESMS-metadatafil — educ_uoe_enr_esms) (på engelsk)

Manualer og andre oplysninger om metodologi

Classification of learning activities — Manual (på engelsk)
Further methodological information on educational attainment (på engelsk)
ISCED 2011 operational manual — Guidelines for classifying national education programmes and related qualifications (på engelsk)
UOE data collection on formal education — Manual on concepts, definitions and classifications, 2014 (på engelsk)

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Tertiary education statistics: tables and figures (på engelsk)

Andre oplysninger

UOE: forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring
Fra og med skoleåret 2012/2013: Kommissionens forordning (EU) nr. 912/2013 af 23. september 2013 om statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer
Skoleårene 2010/2011 og 2011/2012: Kommissionens forordning (EU) nr. 88/2011 af 2. februar 2011 om statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer

Eksterne links

Education and training monitor, 2016 (på engelsk)
Europa-Kommissionen — Uddannelse og kurser — Bolognaprocessen
Europa-Kommissionen — Uddannelse og kurser — Videregående uddannelse
Europa-Kommissionen — Uddannelse og kurser — Strategisk ramme for uddannelse og erhvervsuddannelse
Europa-Kommissionen — Programmer — Erasmus+
Eurydice — The information network on education in Europe (på engelsk)
OECD — Skills beyond school (på engelsk)
OECD — Thematic review of tertiary education (på engelsk)
UNESCO — Higher education (på engelsk)