Nyheder
Nyhedsbreve
Pressemeddelelser
Taler

Første gang, du er her? Hvis dette er dit første besøg på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold, kan du i denne korte vejledning få et overblik over, hvilke oplysninger der kan findes her. Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden Denne omfattende "køreplan" spiller en central rolle for vores aktiviteter. Den har til formål at lette moderniseringen af den europæiske sociale model, så den kan tilpasses til ændringerne i den europæiske økonomi og det europæiske samfund. Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bidrager til at nå det overordnede mål om at styrke økonomien, skabe flere og bedre job og udnytte det videnbaserede samfunds potentiale maksimalt. Beskæftigelsen Den europæiske beskæftigelsesstrategi I Amsterdam-traktaten fra 1998 blev fremme af beskæftigelsen nævnt som et af Fællesskabets vigtigste målsætninger. Denne målsætning blev fastlagt i en strategi, bestående af de fire tematiske prioriterede områder (eller "søjler") beskæftigelsesegnethed, iværksætterkultur, tilpasningsevne og lige muligheder, som er beskrevet i retningslinjerne for beskæftigelsen. Medlemsstaterne omsætter hvert år disse retningslinjer til nationale handlingsplaner for beskæftigelsen (NAP). Retningslinjerne analyseres af Kommissionen og Rådet, og resultaterne fremlægges i den fælles beskæftigelsesrapport. Resultaterne af disse fælles beskæftigelsesrapporter kan betyde ændringer i retningslinjerne og de landespecifikke henstillinger til medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Eures Den Europæiske Arbejdsformidling, eller Eures, er et koordineret netværk, som sikrer fri bevægelighed for arbejdstagere i de 31 lande i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Samarbejdspartnerne er bl.a. de offentlige arbejdsformidlinger, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Målsætningerne med Eures er at oplyse og rådgive potentielt mobile arbejdstagere om jobmuligheder og leve- og arbejdsforhold i EØS bistå arbejdsgivere med at rekruttere arbejdstagere fra andre lande rådgive arbejdstagere og arbejdsgivere i grænseregioner. Lokal udvikling Her er bestræbelserne fokuseret på at øge den lokale og regionale deltagelse for at forbedre arbejdsmarkedssituationen. Især har retningslinjerne for beskæftigelsen i stigende grad haft en lokal dimension, og udviklingen mod lokalt partnerskab og decentralisering afspejles i de nationale gennemførelser af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den Europæiske Socialfond ESF Den Europæiske Socialfond (ESF) er det vigtigste finansieringsredkab til EU's strategiske beskæftigelsespolitiske mål. I over 50 år er der gennem fonden blevet investeret i programmer til udvikling af færdigheder og beskæftigelsesegnethed. Programmerne planlægges af medlemsstaterne i samarbejde med Europa-Kommissionen og gennemføres som en lang række projekter, der både omfatter offentlige og private organisationer. Disse projekter udvælges og forvaltes af medlemsstaterne og de europæiske regioner. De kan omfatte nationale, regionale og lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner, frivillige organisationer og arbejdsmarkedets parter, dvs. fagforeninger og samarbejdsudvalg, industrien og brancheforeninger samt individuelle virksomheder. ESF fungerer endvidere som katalysator for nye tilgange til projekter, som fremmer partnerskaber på mange forskellige niveauer og udbredelse af europæisk know-how. Fællesskabsinitiativet Equal Gennem Equal - som finansieres af ESF - afprøves nye metoder til at takle den forskelsbehandling og de ulige muligheder, som arbejdstagere eller jobsøgere oplever. De vigtigste principper i Equal er: samarbejde på tværs af grænserne, nytænkning, empowerment, tematiske tilgange og tilgange baseret på partnerskaber, udbredelse og mainstreaming. Under Equal findes et særligt tema, som fokuserer på asylsøgeres behov. Nyskabende foranstaltninger (Artikel 6) Gennem ESF afprøves desuden nye tilgange til indholdet i og/eller tilrettelæggelsen af beskæftigelsen, herunder erhvervsuddannelse og industriel tilpasning. Disse områder betegnes "Artikel 6-foranstaltninger" og omfatter pilotprojekter, undersøgelser, erfaringsudveksling og oplysningsaktiviteter. Artikel 6-foranstaltningerne administreres direkte af Europa-Kommissionen, og merværdien af foranstaltningerne består i at overføre eventuelle værdifulde erfaringer fra disse projekter til ESF generelt. Arbejdsforhold og arbejdets tilrettelæggelse Den sociale dialog Dialogen mellem arbejdsgivernes og arbejdstagernes repræsentanter er et centralt element i den europæiske sociale model. I et dokument fra Kommissionen, som blev vedtaget i juni 2002 med henblik på at sætte yderligere skub i den europæiske sociale dialog, fokuseres på tre områder: en opfordring til arbejdsgiverne i EU om at forbedre og udvide deres uafhængige dialog et topmøde om social- og arbejdsmarkedspolitik for at forbedre arbejdsmarkedets parters engagement i EU's strategi for økonomisk og social reform det presserende behov for at øge støtten til en struktur for den sociale dialog i EU-kandidatlandene. Virksomhedernes sociale ansvar (VSA) VSA er et koncept, hvor virksomhederne på frivilligt plan integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter. Blandt virksomheder og interessenter er der i dag en stigende forståelse for, at ansvarlig adfærd er nøglen til bæredygtig forretningsmæssig succes og shareholder value. VSA handler også om at forvalte ændringer på virksomhedsniveau på en socialt ansvarlig måde. En bredere anerkendelse af værdien af VSA vil kunne bidrage væsentligt til at opnå EU's strategiske mål om blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Et forum om VSA for en række forskellige interessenter på EU-plan er et vigtigt led i Kommissionens strategi om at fremme VSA. Under Kommissionens formandskab samles europæiske organisationer, som repræsenterer arbejdsgivere, fagforeninger og civilsamfundet samt virksomhedsnetværk, for at fremme nytænkning, konvergens og gennemskuelighed i VSA-praksis og de anvendte VSA-redskaber. Arbejdsret I forbindelse med Europa-Kommissionens aktiviteter på det arbejdsretlige område og dens opgave med at harmonisere eksisterende lovgivning udgiver Kommissionen dokumenter og udarbejder direktivforslag om arbejdstagerrepræsentation, beskæftigelsesmæssig og jobmæssig ligestilling, arbejdstidens tilrettelæggelse, beskyttelse af personlige data og vikaransattes arbejdsforhold. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Fællesskabets indsats for sundhed og sikkerhed er baseret på det generelle princip, at medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og at de skal harmonisere og fastholde eventuelle forbedringer på området. I praksis er dette udmundet i foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere imod risici i forbindelse med kemiske, fysiske eller biologiske agenser (f.eks. støj eller vibrationer), men kan også omfatte opfordringer til forbedringer i sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen for særlige kategorier af arbejdstagere (f.eks. vikaransatte, gravide arbejdstagere eller unge). Kommissionen vedtog den 12. marts 2002 Fællesskabets nye strategi om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som dækker perioden 2002-2006 (KOM(2002)118). Arbejdstagernes fri bevægelighed Adgang til beskæftigelse i en anden medlemsstat er et grundlæggende aspekt i den frie bevægelighed for personer i Den Europæiske Union. Alene størrelsen af det europæiske jobmarked giver mange muligheder for jobsøgende og for arbejdsgivere, som søger arbejdskraft med de rigtige færdigheder, hvilket kan forbedre beskæftigelsen og den økonomiske vækst. Formålet med indsatsen på dette område er at åbne de europæiske arbejdsmarkeder for alle arbejdstagere i EU. Denne adgangsret omfatter retten til ligestilling for så vidt angår arbejdsforhold, men også social, økonomisk og kulturel integration for vandrende arbejdstagere og deres familier. Koordinering af de sociale sikringsordninger Arbejdstagernes ret til fri bevægelighed understøttes af et system til koordinering af de sociale sikringsordninger. På webstedet for den europæiske beskæftigelsesstrategi findes let forståelig information om sociale rettigheder og forpligtelser, og der findes beskrivelser af relevant EU-lovgivning og national lovgivning. Disse oplysninger kan anvendes, hvis man skal stifte bekendtskab med den sociale sikringsordning i en anden medlemsstat, f.eks. ved flytning til et andet land i EU eller ved midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. Det rummelige samfund Den sociale situation og befolkningsudviklingen I dette afsnit fremlægges en analyse og data om befolkningsudviklingen og de sociale og arbejdsmæssige forhold. Der findes desuden oplysninger om aktiviteterne i "det europæiske observationscenter for den sociale situation, demografi og familiepolitik". Social integration Bekæmpelsen af uacceptabelt omfang af social udstødelse har fået status som en socialpolitisk målsætning, og medlemsstaterne koordinerer nu deres bestræbelser gennem en årlig proces, som minder om beskæftigelsesstrategien. Opbygningen af et mere "rummeligt" EU betragtes som et væsentligt element i opfyldelsen af EU's langsigtede strategiske mål om bærbar økonomisk vækst, flere og bedre job og større social samhørighed. Social sikring i EU Kommissionen anvender den "koordinerede metode", som også anvendes i forbindelse med beskæftigelsespolitikken, til at sammenligne medlemsstaternes sociale systemer (social sikring, pensioner, sygepleje osv.) i bestræbelserne på at finde frem til, hvordan Europa kan takle de demografiske forandringer. Ved hjælp af MISSOC-tjenesten (social sikring i medlemsstaterne) kan der findes nærmere oplysninger om medlemsstaternes sociale sikringsordninger lige fra finansiering til sygepleje, sygedagpenge og pensioner samt en regelmæssig meddelelse om specifikke spørgsmål i forbindelse med social sikring. Bekæmpelse af forskelsbehandling, grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder Her findes oplysninger om Kommissionens aktiviteter i forbindelse med: bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering fremme af dialogen med civilsamfundets organisationer og fremme af gennemførelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder. Dialog med civilsamfundet I 2000 udgav Kommissionen et debatoplæg med titlen "Kommissionen og de ikke-statslige organisationer (ngo'er): styrkelse af samarbejdet". Oplægget havde en dobbelt målsætning: at give et overblik over det eksisterende samarbejde mellem Kommissionen og ngo'erne og at foreslå mulige metoder til styrkelse heraf. Debatoplægget danner stadig grundlag for udvikling af en mere sammenhængende ramme for samarbejde med hele Kommissionen, end tidligere. Handicapspørgsmål Målet med EU's handicapstrategi er at skabe et samfund, som er åbent og tilgængeligt for alle. Et vigtigt element i denne strategi går ud på at identificere og fjerne barrierer. I strategien anvendes en trestrenget tilgang, som er baseret på samarbejde med og deltagelse af handicappede og i sidste ende integration af handicapspørgsmål i alle politikker. 2003 er Det Europæiske Handicapår. I løbet af året vil der blive arbejdet på at skabe fremskridt mod opnåelse af lige rettigheder for handicappede. Over hele Europa vil der være fokus på de mange områder af det europæiske samfund, hvor de 10 % af europæerne, som har et handicap, stadig oplever barrierer forskelsbehandling. Ligestilling mellem kønnene Ligestilling mellem mænd og kvinder Dette indebærer, at begge køn deltager og repræsenteres ligeligt i økonomisk sammenhæng og i beslutningsprocessen samt i social, kulturel og borgerlig sammenhæng. EU har i mange år været forpligtet til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Fællesskabets retlige rammer sikrer, at kvinder og mænd er lige for loven. Lovgivningen på ligestillingsområdet er desuden en integreret del af fællesskabsretten, som de lande, der ansøger om EU-medlemsskab, skal overholde. Der er opnået betydelige fremskridt for kvinderne i medlemsstaterne, men der findes stadig kønsdiskrimination. Der bør ved udformningen og gennemførelsen af politikker tages hensyn til kvinders interesser, behov og ønsker, og disse bør tillægges samme vægt som mænds interesser. Denne tilgang kaldes også "gender mainstreaming". Sideløbende hermed indføres der særlige foranstaltninger over for vedblivende uligheder. Horisontale aktiviteter Udvidelsen Udvidelsen er sandsynligvis EU's største udfordring i forbindelse med forberedelserne til det 21. århundrede. Udvidelsesprocessen har en vigtig beskæftigelsesmæssig og social dimension. EU har udviklet særlig fællesskabslovgivning på områderne arbejdsforhold, ligestilling mellem kønnene, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forskelsbehandling og arbejdstagernes fri bevægelighed. Medlemsstaterne har optrappet deres politiske samarbejde om beskæftigelse, social sikring og social integration. Den Europæiske Socialfond støtter gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i medlemsstaterne. EU lægger stor vægt på, at arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet inddrages i den politiske debat. Kandidatlandene vil skulle tilslutte sig denne beskæftigelsmæssige og sociale dimension, når de tiltræder Den Europæiske Union. Internationalt samarbejde Den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden når ud over EU's grænser. Set i lyset af globaliseringen bliver det internationale samarbejde stadig vigtigere. Kommissionen indgår i et aktivt samarbejde med internationale organisationer som FN, OECD og ILO og med industrialiserede lande som USA og Japan for at fremme dels EU's sociale model og resultaterne heraf dels grundlæggende arbejdsnormer og for at lære af de erfaringer, som andre lande har høstet. Vidensamfundet Man taler ofte om "informationssamfundet", som defineres som en øget forekomst af informationer og kommunikationsteknologier, eller et "viden(baseret) samfund", hvor investeringer i uhåndgribelig, menneskelig og social kapital ses som et værdifuldt aktiv ligesom viden og kreativitet. Disse ændringer kan betyde nye beskæftigelsesmuligheder, mere tilfredsstillende job, nye uddannelsesredskaber, lettere adgang til offentlige tjenesteydelser og øget integration for mindre gunstigt stillede personer og regioner. I dette afsnit præsenteres de EU-aktiviteter, som er blevet iværksat for at lette adgangen til dette nye samfunds muligheder og for at undgå dets risici. Der kan endvidere findes forskningsresultater vedrørende den seneste udvikling.