Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Danmark - Arbejdsløshedsdagpenge

Her kan du få information om, hvem der har ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvor meget man kan få udbetalt og hvordan man søger om arbejdsløshedsdagpenge.

I hvilken situation kan jeg ansøge?

Du kan få dagpenge i Danmark, hvis du har været medlem af en anerkendt a-kasse i mindst 1 år og du samtidig er ledig. For fuldtidsmedlemmer kræves en minimumsindkomst på 254.328 kr. (169.548 kr. for deltidsansatte) i de 3 foregående år. Kun højst 21.194 kr. pr. måned kan medtages (14.129 kr. for deltidsansatte).

Du kan også have ret til dagpenge, selvom du ikke har været medlem i 1 år, i forbindelse med færdiggørelse af en uddannelse.

Du skal opfylde særlige krav for at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge:

Personer kan optages som medlem af en a-kasse, hvis de er medlem over 18 år, og 2 år under folkepensionsalderen og bor i Danmark.

Personer under 18 år kan også optages i en a-kasse, hvis de har gennemført en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder.

En dagpengeperiode giver dig ret til dagpenge i 2 år inden for en periode på 3 år. Hvis du er optaget på bagrund af en uddannelse er dagpengeperioden dog 1 år inden for 2 år.

Et medlem har ret til fleksibelt at forlænge med op til et år, hvis du ikke inden udløb af dagpengeperioden har genoptjent retten til en ny periode. Forlængelsen af dagperioden sker i forholdet 1:2. En måneds arbejde giver to ekstra måneders arbejdsløshedsunderstøttelse.

For at få ret til en ny dagpengeperiode er det et krav, at du sammenlagt arbejder 1.924 timer svarende til fuld tid i minimum 52 uger, hvis du er fuldtidsforsikret eller i mindst 1.258 timer svarende til fuld tid i 34 uger hvis du er deltidsforsikret, inden for en periode på 3 år.

Hvilke betingelser skal jeg opfylde?

Du kan modtage dagpenge i Danmark, hvis du:

  • Har været medlem af en anerkendt a-kasse i mindst ét år;
  • Er bosiddende i Danmark;
  • Har registreret dig på jobcentret;
  • Opfylder indkomstskravet;
  • Opfylder rådighedskravet – hvis du selv er skyld i ledigheden for du en, karentæne på 3 uger, før du kan modtage dagpenge.

Tilmelding på jobcentret

På din første ledighedsdag skal du tilmelde dig som ledig på jobcenter.dk ved brug af dit NEMID.

På jobnet.dk skal du oplyse om mindst ét af de områder, hvor du søger efter arbejde.

I løbet af de første to uger af din ledighed skal du oprette et cv på jobnet.dk og gøre det tilgængeligt for virksomheder.

Din a-kasse vurderer, om du opfylder kravene til at modtage dagpenge, f.eks.:

  • Du kan stået til rådighed for arbejde i 30 timer om ugen som deltidsforsikret og 37 timer om ugen som fuldtidsforsikret.
  • Være registreret som ledig på jobcentret;
  • Have et cv, der er blevet godkendt, på jobnet.dk;
  • Bo og opholde dig i Danmark;
  • Være klar til at påtage dig arbejde med én dags varsel;
  • Aktivt søge alt tilgængeligt arbejde.

Supplerende dagpenge

Hvis du begynder at arbejde på deltid eller er delvis arbejdsløs, har du ret til at modtage supplerende dagpenge. Du skal dog arbejde under 160,33 timer i en given måned og opfylde de samme betingelser som for fuldtidsydelser for at få supplerende dagpenge. Der kan ikke udbetales dagpenge for mindre end 14,8 timer i en given måned (mindsteudbetalingsreglen). Hvis du arbejder mere end 145,53 timer om måneden, vil du derfor ikke modtage delvise ydelser.

Du kan modtage supplerende dagpenge i højst 30 uger inden for en periode på 104 uger.

For at kunne få supplerende dagpenge, skal du også opfylde de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Bemærk, at din arbejdsgiver skal give dig en frigørelsesattest, hvis du har opsigelsesvarsel. Frigørelsesattesten betyder, at du kan begynde et nyt arbejde med flere timer med en dags varsel.

Feriedagpenge

Vær opmærksom på, at du måske også har ret til at få feriedagpenge, hvis du forud for ferien har modtaget dagpenge. Du optjener op til 2 dage med ret feriedagpenge for hver måned du har været ledig og fået udbetalt dagpenge. Du har kun ret til feriedagpenge, hvis du på det tidspunkt, du holder ferie har optjent retten til feriedagpenge og:

  • Opfylder kravene for at modtage dagpenge, undtagen; rådighedskravet;
  • Har ret til dagpenge;
  • Har opbrugt din ret til feriepenge;
  • Bor i Danmark eller i et andet EØS-land i overensstemmelse med artikel 65 i forordning 883/2004 og du fysisk befinder dig i Danmark eller det andet EØS-land, når ferien påbegyndes.

Vær opmærksom på, at ovennævnte bestemmelser gælder for personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU Storbritannien, men ikke for dem, der er omfattet af handels- og samarbejdsaftalen, indgået mellem Storbritannien og EU.

Hvad har jeg ret til og hvordan gør jeg krav?

Dagpenge for en lønmodtager

Det beløb, du kan få udbetalt I dagpenge, afhænger af bl.a.:

  • din tidligere løn, dog maks. 90 % af den;
  • om du har været fuld- eller deltidsforsikret;
  • om du lige har gennemført uddannelse og ikke tidligere har været beskæftiget;
  • om du har gennemført uddannelse og ikke tidligere har været beskæftiget, og du har et barn, du skal forsørge;
  • om du er fyldt 25 år.

Hvor meget kan jeg få i dagpenge?
Det højeste beløb, du kan få i dagpenge, er:

  • 19.728 kr. om måneden for en fuldtidsforsikret;
  • 13.152 kr. om måneden for en deltidsforsikret.

Hvis du lige har gennemført en uddannelse i uddannelse i de første 3 måneder:

  • 14.106 kr. om måneden for en fuldtidsforsikret;
  • 9.864 kr. om måneden for en deltidsforsikret.

Hvis du lige har gennemført en uddannelse efter de første 3 måneder (under 30 år):

  • 9.700 kr. om måneden for en fuldtidsforsikret;
  • 6.467 kr. om måneden for en deltidsforsikret.

Hvis du lige har gennemført en uddannelse i de første 3 måneder (fra 30 år):

  • 12.253 kr. om måneden for en fuldtidsforsikret;
  • 8.169 kr. om måneden for en deltidsforsikret.

Hvis du lige har gennemført en uddannelse og forsørger et barn:

  • 16.177 kr. om måneden for en fuldtidsforsikret;
  • 10.785 kr. om måneden for en deltidsforsikret.

Hvis du er under 25 år gammel:

  • 9.864 kr. om måneden for en fuldtidsforsikret;
  • 6.576 kr. om måneden for en deltidsforsikret.

Dagpenge for en selvstændigt erhvervsdrivende

Samme satser som for lønmodtagere.

Hvordan gør jeg krav på dagpenge?

På første dag for din arbejdsløshed skal du tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Det er en forudsætning for at få udbetalt dagpenge, at du forbliver tilmeldt i hele din arbejdsløshedsperiode.

Du skal også ansøge om dagpenge i din a-kasse.

Inden for to uger efter, at du er blevet arbejdsløs, skal du uploade og aktivere et cv på jobnet.dk.

Ordforklaringer

  • A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Hvis du betaler medlemskontingent til en a-kasse hver måned, er du forsikret i tilfælde af arbejdsløshed. Dvs. at du kan få udbetalt penge, hvis du bliver arbejdsløs og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.
  • Dagpenge udbetales tilledige, der er medlem af en a-kasse og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Læs mere om dagpenge.
  • Jobcenter: her kan ledige få hjælp til at finde et job og jobcentrets sagsbehandlere og jobkonsulenter kan hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Se, hvilket jobcenter du tilhører.

Skemaer, som du muligvis skal udfylde

  • Du skal melde dig ledig hos Jobcenteret. Du skal også melde dig ledig og anmode om arbejdsløshedsdagpenge i din a-kasse ved at udfylde en ledighedserklæring.
  • Du kan få en frigørelsesattest af din a-kasse.

Kend dine rettigheder

På linkene nedenfor kan du få information om dine juridiske rettigheder. De henviser dog ikke til Europa-Kommissionens websteder og repræsenterer derfor ikke Kommissionens synspunkter:

Europa-Kommissionens publikationer og websted:

Hvem skal du kontakte?

Beskæftigelsesministeriet

Homens Kanal 20

1060 København K

DANMARK

Telefon 7220 5000

Fax 3312 1378

E-mail: bm@bm.dk

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring

Bredgade 60

9700 Brønderslev

DANMARK
Telefon 7221 7408

E-mail: star@star.dk

Arbejdsløshedskasser

Du kan finde en liste over arbejdsløshedskasser her. A-kasser og brancheorganisationen (star.dk)

Find dit jobcenter.

Se relevant information om arbejdsløshedsdagpenge på borger.dk

Relaterede nyheder

Der er ingen relaterede nyheder fra de seneste 6 måneder.

Del denne side